Afgørelse

Bidragsforhøjelse. Indfrielsesomkostninger.

21603091
Bidragsforhøjelse. Indfrielsesomkostninger.
Klageren optog i juli 2010 hos det indklagede realkreditinstitut et inkonverterbart kortrentelån F3 på 2.320.000 kr. med indledende afdragsfrihed og med en årlig bidragssats på 0,50 pct. Af den for lånet udstedte låne- og pantsætningsaftale samt af instituttets Långuide pr. november 2015 fremgik det, at bidrag og beregningsprincipper kunne ændres efter instituttets beslutning. Efter varsling forhøjede instituttet pr. 1. april 2012 bidragssatsen på klagerens lån til 0,60 pct., pr. 1. oktober 2013 til 0,9368 pct. og pr. 1. januar 2014 til 1,0244 pct., hvor også kursskæringen ved refinansiering blev forhøjet. Instituttet varslede på ny bidragsforhøjelse i februar 2016, hvorved bidraget pr. 1. juli 2016 ville stige til 1,3966 pct. Klageren henvendte sig efterfølgende forgæves til instituttet med en klage over bidragsforhøjelsen, herunder tidspunktet for varsling af denne i forhold til klagerens dispositioner i forbindelse med lånets refinansiering.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at hans bidrag frem til næste refinansiering ikke kunne forhøjes, subsidiært at instituttet skulle godtgøre hans omkostninger ved et eventuelt institutskifte. Instituttet påstod frifindelse.

Selv om der kun gik få dage fra udløbet af fristen for at ændre klagerens F3-lån eller opsige lånet til refinansieringstidspunktet til instituttet varslede bidragsforhøjelsen, fandt Nævnet, at der ikke kunne rejses kritik af instituttets fremgangsmåde. Nævnet henviste herved til, at instituttet af blandt andet konkurrence- og fondsbørsmæssige årsager måtte være berettiget og forpligtet til ikke at oplyse om interne overvejelser om prisændringer. Dertil kom, at der, uanset hvornår en prisændring offentliggøres og gennemføres, altid vil være kunder, som har disponeret kort tid før. Som sagen var oplyst, fandt Nævnet, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at han var blevet garanteret eller tilsikret, at bidraget ikke kunne forhøjes mellem refinansieringstidspunkterne, eller at en sådan forhøjelse medførte mulighed for at indfri lånet til kurs pari. Nævnet fandt derfor, at en eventuel indfrielse var undergivet låneaftalens sædvanlige vilkår for indfrielse. Uanset at bidragsniveauet var i den høje ende, fandt Nævnet, at der ud fra niveauet for tilsvarende lån og belåningsgrader i branchen ikke var grundlag for at anse bidragsforhøjelsen for åbenbart urimelig. Herefter, og da bidragsforhøjelsen heller ikke kunne anses for vilkårlig, idet den var foretaget ensartet for kunder og lån, frifandt Nævnet som følge af det anførte realkreditinstituttet.


K E N D E L S E

afsagt den 9. marts 2017


JOURNAL NR.: 2016-01-03-091-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse. Indfrielsesomkostninger.

DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 10. februar 2017


SAGSBEHANDLER: Cand.jur. Keld Overvad Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Jakob Bjerre
Bent Olufsen
Lars K. Madsen
Anne Vibeke Ellegaard Povlsen



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren optog i juli 2010 hos det indklagede realkreditinstitut et kortrentelån F3 på 2.320.000 kr. med indledende afdragsfrihed. Af det for lånet udarbejdede lånetilbud fremgår blandt andet følgende:

”Oplysninger om nyt lån
Hovedtal BoligXlån(X3) variabel rente
…
Bidragssats i pct. pr. år 0,5000
…
Lånet er inkonverterbart.
…

Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i prisbladet.”

Af den for lånet udstedte låne- og pantsætningsaftale fremgår følgende af de særlige bestemmelser:

”Særlige bestemmelser

Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.
…

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…

5. Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i så fald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.
…

Indfrielse
Lånet er inkonverterbart og kan således kun indfries ekstraordinært ved indlevering af obligationer til …(indklagede)… svarende til lånets obligationsrestgæld og indfrielsestidspunkt, jf. dog nedenstående afsnit om indfrielse i en marts måned forud for en refinansiering. Ved indfrielse med obligationer skal disse være af samme fondskoder som de bag lånet liggende obligationer.
…

Ekstraordinær indfrielse på tidspunktet for en refinansiering dvs. en refinansiering med virkning fra en 1. april, skal ske med mindst 1 måneds varsel, dvs. senest den 28. februar. Der kan ikke foretages ekstraordinær indfrielse i den sidste måned forud for tidspunktet for en refinansiering, dvs. i marts måned. …(Indklagede)… kan ændre disse frister.

Ved ekstraordinær indfrielse på tidspunktet for en refinansiering kan låntager indfri refinansieringsbeløbet kontant ved betaling af det beløb, der kræves til indløsning af obligationsbeløbet til pari.”

Efter varsling forhøjede indklagede pr. 1. april 2012 bidragssatsen på klagerens lån til 0,60 pct., pr. 1. oktober 2013 til 0,9368 pct. og pr. 1. januar 2014 til 1,0244 pct., hvor også kursskæringen ved refinansiering blev forhøjet.

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag og indfrielse:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.
…

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside).
…

Ekstraordinær indfrielse
…
Lån finansieret af inkonverterbare obligationer kan kun indfries ekstraordinært ved aflevering af obligationer med samme fondskode som lånet. Dog kan hele eller dele af restgælden indfries kontant til kurs 100 i forbindelse med refinansiering.
…
5. Fakta om indfrielse
…
Inkonverterbare lån
Et inkonverterbart lån kan indfries ekstraordinært med obligationer eller til kurs 100 ved obligationens udløb.

Tilpasningslån
Tilpasningslån er baseret på inkonverterbare obligationer. Et Tilpasningslån kan indfries ved indlevering af obligationer til …(indklagede)… svarende til den mængde obligationer, der ligger bag lånet på indfrielsestidspunktet. Obligationerne skal have samme fondskode som lånets obligationer. Obligationerne skal købes til markedskursen, der godt kan være over 100.”

Ved brev af 4. februar 2016 varslede indklagede på ny bidragsforhøjelse over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… har ikke fast rente i hele løbetiden og er uden afdrag. Hvis I vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder jeres bidragssats til den laveste i …(indklagede)… Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag.

Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Tilpasningslån (F3) variabel rente
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 2.320.000,00
Nuværende årlig bidragssats i pct. 1,0244
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,3996
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 2.176,16
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer jeres rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer jeres samlede betaling sig også…”

Den 4. marts 2016 henvendte klageren sig til indklagede med en klage over bidragsforhøjelsen:

Jeg klager herved over den annoncerede bidragsstigning på mit realkreditlån …, som jeg har modtaget pr. brev dateret 4. februar 2016. Min bidragssats stiger fra 1,0244% til 1,3996%, svarende til en stigning på ca. 37%. Denne stigning er selvsagt helt uacceptabel, da jeg ikke i jeres brev kan se, at min kundeoplevelse af mit realkreditprodukt på nogen måde ændres til det bedre som følge af den markante prisstigning.

Jeg har noteret mig de argumenter omkring kapitaldækning og børsnotering, der er blevet fremført i den sidste måned i medierne. Jeg mener dog ikke at have modtaget tilstrækkelig dokumentation fra …(indklagede)…) (eller …(det med indklagede koncernforbundne realkreditinstitut)… for den sags skyld), som kan begrunde/motivere den annoncerede stigning i min bidragssats, hvorfor jeg ikke kan acceptere denne stigning.

Utilbørlig adfærd
I mit konkrete tilfælde oplever jeg endvidere, at …(indklagede)… har udvist utilbørlig adfærd i forhold til mine handlemuligheder som kunde.

Mit realkreditlån er et afdragsfrit F3-lån med refinansiering 1. april 2016. Restløbetiden er ca. 24 år og kontantlånshovedstolen er 2.320.000 kr. Af …(indklagedes)… lånevilkår, taget fra jeres hjemmeside d. 4. marts 2016, fremgår: ”Et Tilpasningslån kan ikke indfries de sidste to måneder, inden det rentetilpasses, medmindre det er opsagt skriftligt senest den sidste bankdag to måneder før rentetilpasning…”

Med andre ord har jeg haft mulighed for at opsige mit lån til næste refinansiering senest fredag d. 29. januar 2016. Jeg finder det derfor ekstremt betænkeligt, at …(indklagede)… først underretter mig om de planlagte stigninger i bidragssatsen kort efter at min mulighed for at opsige lånet til rentetilpasningstidspunktet er udløbet. Havde jeg modtaget dette brev bare 1-2 uger før, ville jeg have haft mulighed for at opsige mit lån uden nævneværdige omkostninger herved.

Konsekvensen af …(indklagedes)… sene underretning er, at mit lån er blevet refinansieret til d. 18. februar, hvilket jeg har betalt 4.557 kr. kursfradrag for. Ønsker jeg at komme ud af dette lån, skal jeg tilbagekøbe de bagvedliggende obligationer til markedskurs. Pr. dags dato er gennemsnitskursen 102,560, hvilket betyder at mit tilbagekøb af obligationsrestgælden på nominelt 2.278.486 kr. bliver 2.336.815. Hertil skal også medregnes kurtage på 0,15% af lånets værdi, dvs. 3.505,05 kr.

Mine samlede omkostninger (inklusiv stigning i restgæld) ved at flytte mit lån til et andet realkreditinstitut kan således beregnes til 24.877 med dagens kurs. Havde jeg haft mulighed for at opsige mit lån til refinansieringstidspunktet, ville disse omkostninger være 0 kr.

Jeg finder det meget svært at tro, at denne planlagte stigning i bidragssatser ikke har været kendt i et stykke til, og at …(indklagedes)… ledelse derved kunne have udvist rettidig omhu og underrettet mig (og velsagtens mange andre låntagere, der skulle have deres lån refinansieret pr. 1. april 2016) i passende tid, så vi kunne få opsagt vores lån stort set omkostningsfrit. Dette er dog ikke sket.

Jeg skal derfor anmode, at den for mig annoncerede stigning i bidragssats tilbagerulles, og at jeg derved bibeholder nuværende rentesats frem til næste refinansieringstidspunkt d. 1. april 2019.”

Indklagedes klageansvarlige enhed besvarede klagen ved e-mail af 11. marts 2016, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”Helt overordnet forhøjer vi bidragssatserne for alle eksisterende og nye lån i …(indklagede)…, fordi bidragene er vores primære indtjeningskilde. En øget indtjening over de kommende år sikrer, at …(indklagede)… fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. For via en øget indtjening formår vi både at honorere myndighedernes nuværende krav og ruste os til de nye, markant højere krav, vi ved er på vej.

Der diskuteres aktuelt en række nye tiltag i Basel Komiteen for banktilsyn og i EU. Det er blandt andet en ny såkaldt standardmetode for kreditrisiko, en revision af såkaldte risikovægte for boliglån, nye regler for nedskrivning og nye likviditetskrav. Der er tale om omfattende forslag med store konsekvenser for sektoren og …(indklagedes)… mulighed for at låne ud – og derved med store konsekvenser for samfundet. Blot for at give et eksempel. Det diskuteres lige nu i Basel Komiteen, om man skal stramme de såkaldte risikovægte på boligområdet. Det er allerede sket i Sverige, og det betyder, at bankerne skal sætte mere til side, når de låner ud til boligejere. Hvis det samme indføres i Danmark, betyder det, at …(koncernen)…, som …(indklagede)… er en del af, skal øge vores egentlige kernekapital med 15 milliarder kroner. Det er blot et af mange krav, der kan ramme os i den fremtid, vi kigger ind i.

Det er rigtigt, at vi ikke ved præcis, hvor høje de nye kapitalkrav bliver. Men vi kan se, at bliver bare ét af kravene implementeret i en minimumsversion, vil det udfordre os væsentligt. Derfor handler vi allerede nu.

Bidragssatserne forhøjes på alle eksisterende og nye lån – og derfor også på dit lån, som du for nylig har besluttet at refinansiere. De nye bidragssatser var ikke besluttet, da du valgte at refinansiere dit lån, og vi fastholder derfor, at bidragsforhøjelsen er gældende for dit lån.”

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at klagerens bidrag ikke kan forhøjes indtil næste refinansiering, alternativt at indklagede skal godtgøre klagerens omkostninger ved et eventuelt institutskifte.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren henviser i det hele til sin klage af 4. marts 2016 til indklagede.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 13. juli 2010 på grundlag af lånetilbud af 7. juli 2010 fik udbetalt et 30-årigt tilpasningslån(F3) på 2.320.000 kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 31. marts 2020.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,50 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-80 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 2.900.000 kr.

Lånet er netop blevet refinansieret med virkning pr. den 1. april 2016 og refinansieres næste gang den 31. marts 2019.

Bidraget er efter udbetalingen blevet forhøjet således:

Pr. 1. april 2012 til 0,60 pct., pr. 1. oktober 2013 til 0,9368 pct., pr. 1. januar 2014 til 1,0244 pct., og pr. 1. juli 2016 til 1,3996 pct.



Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 forhøjede indklagede bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor modtog alle privatkunder med lån hos indklagede et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betød for netop deres lån. Brevet indeholdt en begrundelse for forhøjelsen.

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.
Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkreditkoncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen fra 2010 samt af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.

Det er indklagedes bestyrelse, der træffer beslutning om bidragsforhøjelser, og indtil beslutningen er truffet, kan den ikke indgå i rådgivningen. Forud for beslutningen ligger selvfølgelig et internt arbejde med at forberede eksekvering af den beslutning, der indstilles, men beslutningstidspunktet må være afgørende for, hvornår de nye priser kan indgå i rådgivningen – indtil da er det fortrolige overvejelser.

Afsløring af fortrolige oplysninger såsom prisovervejelser i rådgivningen kan påvirke kursdannelsen på obligationerne, og det vil være i strid med fondsbørsens regler for udstedere. Derudover kan det være en overtrædelse af værdipapirhandelslovens insiderregler at afsløre fortrolige oplysninger.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalerne til at forhøje bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er sket ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik,

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig,

at indklagede ikke har været forpligtet til at oplyse om fortrolige interne overvejelser om bidragsforhøjelser, og

at der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte den foretagne forhøjelse af bidragssatsen.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Selv om der kun gik få dage fra fristen for at ændre klagerens F3-lån eller opsige det til refinansieringstidspunktet udløb den 29. januar 2016, til indklagede varslede bidragsforhøjelsen, finder Nævnet, at der ikke kan rejses kritik af indklagedes fremgangsmåde. Nævnet henviser herved til, at indklagede af blandt andet konkurrence- og fondsbørsmæssige årsager må være berettiget og forpligtet til ikke at oplyse om interne overvejelser om prisændringer. Dertil kommer, at der, uanset hvornår en prisændring offentliggøres og gennemføres, altid vil være kunder, som har disponeret kort tid før.

Som sagen er oplyst, finder Nævnet, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han er blevet garanteret eller tilsikret, at bidraget ikke kunne forhøjes mellem refinansieringstidspunkterne, eller at en sådan forhøjelse medførte mulighed til at indfri lånet til kurs pari. Nævnet finder derfor, at en eventuel indfrielse er undergivet låneaftalens sædvanlige vilkår for indfrielse.

Uanset at bidragsniveauet er i den høje ende, finder Nævnet, at der ud fra niveauet for tilsvarende lån og belåningsgrader i branchen ikke er grundlag for at anse bidragsforhøjelsen for åbenbart urimelig.

Herefter, og da bidragsforhøjelsen heller ikke kan anses for vilkårlig, idet den er foretaget ensartet for kunder og lån, kan Nævnet ikke give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.




Henrik Waaben / Susanne Nielsen
Formand Sekretariatschef