Spørgsmål om erstatning for tab på lånefinansieret køb af aktier i Roskilde Bank i september 2006 og i marts 2007 og på lånefinansieret køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser i september 2006.
| Sagsnummer: | 116/2010 |
| Dato: | 10-02-2016 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning for tab på lånefinansieret køb af aktier i Roskilde Bank i september 2006 og i marts 2007 og på lånefinansieret køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser i september 2006. |
| Indklagede: | Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for tab på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier i september 2006 og i marts 2007 og på lånefinansieret køb af Bankinvest Højrentelande investeringsbeviser i september 2006. Sagen vedrører desuden spørgsmål om klagerne har lidt et tab på deres investering i BankInvest Højrentelande.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H har fremlagt en håndskrevet projektbeskrivelse udarbejdet af Roskilde Bank i september 2006 vedrørende etablering af et lån i banken til brug for investering i aktier i Roskilde Bank og BankInvest Højrentelande investeringsbeviser.
I overensstemmelse med projektbeskrivelsen optog klagerne i september 2006 et såkaldt aktielån på 5 mio. kr. i Roskilde Bank. Der var tale om et lån med en løbetid på 10 år, der var afdragsfrit i løbetiden. Renten på lånet var variabel og udgjorde på daværende tidspunkt 4,5 %.
I forbindelse med etablering af aktielånet købte M den 1. september 2006 28.493 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 105,1 for i alt 2.999.106,22 kr. Investeringsbeviserne blev lagt i sikkerhedsdepot -116 og blev deponeret til sikkerhed for aktielånet.
Desuden købte M og H den 1. september 2006 i forbindelse med en aktiesalgskampagne i Roskilde Bank hver 820 stk. aktier i banken til kurs 1.220 for 1.000.400 kr. til deres aktielånsdepoter i banken.
Finansiel Stabilitet har fremlagt en bevillingsansøgning af 5. september 2006, hvoraf fremgik, at aktielånet skulle anvendes til køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser for 3 mio. kr., der skulle deponeres til sikkerhed for lånet, og køb af Roskilde Bank aktier for 2 mio. kr. Det fremgik, at klagerne havde en samlet husstandsindkomst før skat på ca. 1.049.000 kr. og efter skat på ca. 527.000 kr. Under bevillingstekst var anført følgende:
”…Har friværdi på mere end 10 mio. kr. i 2 gode sommerhuse og deres bolig, desuden har de en god løn og blevet informeret om risici. …”
Klagerne har bestridt, at friværdien af deres faste ejendomme kunne ansættes til mere end 10 mio. kr.
I forbindelse med en aktiesalgskampagne i Roskilde Bank i 2007 købte M og H den 14. marts 2007 hver 60 stk. tegningsretter til kurs 32,50 for 1.950 kr., og den 19. marts 2007 tegnede de hver 170 stk. aktier i Roskilde Bank til kurs 300 for 51.000 kr.
Den 3. april 2007 solgte M 28.493 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 109,88 for 3.130.810,84 kr. Samme dag købte han investeringsbeviserne igen uden udbytte for 2006 til kurs 95,63 for 2.724.785,59 kr.
Den 26. marts 2008 solgte M 28.493 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 94,75 for 2.699.711,75 kr. Samme dag købte han 29.220 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande uden udbytte for 2007 til kurs 82,50 for 2.410.650 kr.
Af en investeringsprofil for M af 26. maj 2008 fremgik, at M havde kendskab til handel med aktier og investeringsbeviser, at hans nettoformue udgjorde 5-10 mio. kr., og at hans risikovillighed var 9 på en skala fra 1-10, hvor 10 var højeste risiko. Det var ligeledes anført, at hans aktielånsdepot og sikkerhedsdepot -116 udgjorde høj risiko.
Af en investeringsprofil for H af 27. juni 2008 fremgik, at H havde kendskab til handel med aktier og investeringsbeviser, at hendes nettoformue udgjorde 5-10 mio. kr., og at hendes risikovillighed var 8 på en skala fra 1-10, hvor 10 var højeste risiko. Det var ligeledes anført, at hendes aktielånsdepot og sikkerhedsdepot -116 udgjorde høj risiko.
Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.
I november 2009 indsendte klagerne et klageskema vedrørende produktet ” Aktiv Boliginvest” og et supplerende klagebrev af 17. november 2009 til Roskilde Bank. I det supplerende klagebrev anmodede klagerne banken om at afslutte engagementet ved at realisere værdipapirerne i sikkerhedsdepotet og kreditere lånekontoen med provenuet. De anførte endvidere, at banken måtte afskrive den resterende gæld som et tab eller yde dem en erstatning for tabet.
Investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande blev ikke realiseret på daværende tidspunkt. Årsagen er uoplyst.
Den 15. februar 2010 indgav klagerne en klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) til Ankenævnet.
I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.
Klagen vedrørende køb af Roskilde Bank aktier blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.
Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår bl.a.:
”... På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.
Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne. …”
På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev klagernes engagement overført til et andet pengeinstitut. Ifølge det oplyste blev investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande deponeret til sikkerhed for engagementet i det nye pengeinstitut.
Finansiel Stabilitet har under klagesagen fremlagt en oversigt over klagernes udbytte og gevinster/tab ved handlerne med BankInvest Højrentelande fra købstidspunktet i september 2006 til en opgørelsesdato fastsat til den 28. oktober 2014. Opgørelsen viser et samlet positivt afkast på ca. 736.000 kr.
Klagerne har i et brev af 25. september 2015 oplyst, at deres nuværende pengeinstitut den 1. oktober 2014 opsagde deres engagement og efterfølgende tvangsrealiserede investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande. Det er ikke oplyst, hvornår og til hvilken kurs investeringsbeviserne blev tvangsrealiseret.
Klagerne er ikke fremkommet med bemærkninger til tabsopgørelsen fra Finansiel Stabilitet, men har i stedet anført, at deres tab på låneengagementet i deres nye pengeinstitut efter tvangsrealisationen af investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande udgør ca. 3.500.000 kr.
Klagerne blev tilbudt erstatning i medfør af forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet for deres køb af Roskilde Bank aktier i både 2006 og 2007. Klagerne afslog forligstilbuddet den 21. maj 2014, idet de anførte, at forligstilbuddet langt fra dækkede deres tab.
Finansiel Stabilitet har under sagens forberedelse henvist til og fremlagt et generelt notat af 22. april 2010 ”Til brug for Ankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning vedrørende BankInvest Højrentelande”.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagernes påstand således, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale en erstatning svarende til deres tab på det lånefinansierede investeringsengagement på ca. 3,5 mio. kr., subsidiært at Finansiel Stabilitet skal stille dem som om, investeringsengagementet aldrig var blevet etableret.
Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af erstatning for klagernes køb af hver 820 stk. aktier i september 2006 og 170 stk. aktier i marts 2007 opgjort i overensstemmelse med erstatningsberegningen i forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at de blev kunder i Roskilde Bank i januar 2006.
De var helt almindelige lønmodtagere med helt almindelige økonomiske forhold og havde ingen viden om nogen form for investeringer eller erfaring hermed.
De tog ikke selv initiativ til at købe aktier eller investeringsbeviser.
Det var alene på bankens initiativ, at de indgik i det omhandlede låneengagement, idet det var deres rådgiver, der kontaktede dem vedrørende investeringen. Det primære mål for rådgiveren var, at klagerne skulle købe aktier i Roskilde Bank, og i den forbindelse blev det yderligere foreslået, at de skulle investere i BankInvest Højrentelande.
Låneengagementet blev reelt baseret på friværdien i deres faste ejendomme og svarede derfor reelt til bankens koncept ”Aktiv Boliginvest”. Det ændrer ikke ved det faktum, at der reelt var tale om Aktiv Boliginvest, at der ikke blev etableret pant i deres faste ejendomme.
Det var i øvrigt en meget optimistisk vurdering i bevillingsansøgningen fra september 2006 at sætte friværdien i deres faste ejendomme til over 10 mio. kr.
De modtog ingen reel rådgivning fra banken og fik i forbindelse med etableringen af låneengagementet den opfattelse, at der alene var noget at vinde og intet at tabe. Især blev aktierne i Roskilde Bank markedsført som en fantastisk aktie med et stort udviklingspotentiale. Det blev afvist, at låneengagementet kunne udvikle sig negativt.
Det var uansvarligt at investere så store beløb i en enkelt aktie og et enkelt investeringsbevis. Det skete udelukkende i bankens interesse, og de fik ikke en uvildig og professionel rådgivning.
Bevisbyrden for at de fik en behørig rådgivning må påhvile banken, og den har Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) ikke løftet.
Der blev ikke i forbindelse med engagementets etablering og foretagelsen af investeringerne udarbejdet en risikoprofil. Det skete først efterfølgende, og skemaerne blev udfyldt af Roskilde Bank, som havde anført en høj risikoprofil, hvilket var i modstrid med virkeligheden. Banken oplyste, at det ”var et EU-direktiv, der forlangte det”, og hvis skemaerne ikke blev underskrevet, var den nødt til at ændre i investeringerne, som på daværende tidspunkt ville medføre et tab på 1 mio. kr.
De krævede låneengagementet afviklet kort før Roskilde Bank gik konkurs, hvilket rådgiveren blankt afviste.
De er blevet opmærksomme på, at Roskilde Bank flere gange efter låneengagementets etablering i september 2006 har købt og solgt investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande uden, at de har godkendt disse køb og salg.
Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har vedrørende klagernes køb af aktier i Roskilde Bank under aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007 anført, at Finansiel Stabilitet vil betale klagerne erstatning i overensstemmelse med forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) anført, at sagen ikke drejer sig om konceptet ”Aktiv Boliginvest”, idet der ikke blev optaget realkreditlån i klagernes ejendomme for at skaffe kapital til de foretagne investeringer, ligesom der ikke blev etableret en aftale om Aktiv Boliginvest. I stedet fik klagerne et aktielån på 5 mio. kr. uden sikkerhed i fast ejendom (friværdi) og med delvis sikkerhed i investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande.
Klagerne var ikke kunder i Roskilde Bank før etablering af aktielånet.
Bankens rådgivning i forbindelse med investering i BankInvest Højrentelande har været fyldestgørende og tilstrækkelig.
Investeringsbeviserne var på investeringstidspunktet i 2006 klassificeret som lav risiko.
Faktaarket om BankInvest Højrentelande, som sammen med bl.a. oplysningerne i prospektet dannede grundlag for den konkrete rådgivning, der blev ydet af bankens rådgivere, indeholdt en afbalanceret beskrivelse af fordel og ulemper.
Bankens interne forretningsgange var i overensstemmelse med de gældende regler om god skik.
Det er usandsynligt, at klagerne indgik en investeringsforretning i størrelsesordenen 5 mio. kr. uden at have forståelse for risikoen.
Det fremgik af bevillingsansøgningen af 5. september 2006, at der skete rådgivning, og at klagerne accepterede risikoen.
Hertil kommer, at aktielånets størrelse var forsvarlig i forhold til klagernes gode økonomiske forhold.
Klagerne har ikke lidt et erstatningsberettiget tab i forbindelse med deres investering i BankInvest Højrentelande.
I forbindelse med udarbejdelsen af risikoprofiler for klagerne i 2008 forholdt de sig til investeringen og accepterede risikoen forbundet hermed.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende.
Klagerne har bevisbyrden for, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar, og klagerne har ikke løftet denne bevisbyrde, idet klagerne ikke har dokumenteret præcist hvilke fejl og forsømmelser, der kan tilregnes banken som ansvarspådragende.
Der ydes ikke erstatning for skuffede forventninger.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne optog i september 2006 et lån på 5 mio. kr. i Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) til finansiering af investering af ca. 2 mio. kr. i Roskilde Bank aktier samt ca. 3 mio. kr. i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Klagerne købte efterfølgende aktier i Roskilde Bank for i alt ca. 100.000 kr. under aktiesalgskampagnen i 2007.
Vedrørende klagernes køb af aktier i Roskilde Bank under aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007 bemærker Ankenævnet, at det er kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klagerne at optage lån til køb af aktier i banken.
Finansiel Stabilitet har anført, at Finansiel Stabilitet i overensstemmelse med Ankenævnets seneste praksis vil betale klagerne erstatning i overensstemmelse med forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge Finansiel Stabilitet at betale yderligere erstatning til klagerne for Roskilde Bank aktierne.
Tre medlemmer - Karin Duerlund, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16, stk. 1, er tillagt to stemmer, og Kari Sørensen – udtaler:
Vedrørende investeringen i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande i september 2006 lægger vi til grund, at klagerne ikke har været præsenteret for det materiale om bankens ”Aktiv Boliginvest” koncept, som Ankenævnet i tidligere afgørelser har anset for at være misvisende og mangelfuldt.
Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte Roskilde Banks vurdering af, at bevilling af et lån på 5 mio. kr. til klagerne, heraf et lån på 3 mio. kr. til køb af BankInvest Højrentelande, var forsvarligt i forhold til klagernes økonomiske forhold på daværende tidspunkt. Vi lægger endvidere i overensstemmelse med det i bevillingsansøgningen af 5. september 2006 anførte til grund, at Roskilde Bank informerede klagerne om de risici, der var ved investeringen, og at klagerne accepterede denne.
I forbindelse med udarbejdelsen af risikoprofilerne for klagerne i 2008 accepterede klagerne endvidere, at investeringen i BankInvest Højrentelande udgjorde høj risiko.
Hertil kommer, at Finansiel Stabilitet under sagen pr. den 28. oktober 2014 har udarbejdet en opgørelse, der viser, at klagerne som følge af udbytte i investeringsperioden har haft en samlet gevinst på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande, hvilket klagerne ikke har bestridt. Klagernes eventuelle tab begrænser sig således til renteudgifterne på den del af lånet, der blev anvendt til køb af investeringsbeviserne fratrukket den anførte gevinst.
Klagerne kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med finansiering af investeringer med lån, og vi stemmer derfor for, at klagerne ikke skal have medhold hverken i kravet om erstatning for købet af investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande eller i påstanden om, at Finansiel Stabilitet skal stille dem, som om investeringsengagementet i BankInvest Højrentelande aldrig var blevet etableret.
To medlemmer – Troels Huer Holmberg og Poul Erik Jensen – udtaler:
Vedrørende kravet om erstatning for det lånefinansierede køb af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande, er det ikke oplyst, hvorfor banken afviste at sælge investeringsbeviserne blandt andet i 2009, jf. klagernes brev af 17. november 2009 til Roskilde Bank, og hvilken betydning dette har for sagen.
Endvidere er tabsopgørelsen udarbejdet af Finansiel Stabilitet udarbejdet på en vilkårlig dato (den 28. oktober 2014), og det er uoplyst, hvornår klagernes investeringsbeviser rent faktisk blev tvangsrealiseret af deres nye pengeinstitut.
Vi finder, at en stillingtagen til kravet om erstatning for det lånefinansierede køb af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at denne del af sagen skal afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelseKlagerne får ikke medhold i klagen.