Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med, at klageren i årene 1989-91 købte aktier i indklagede med senere tab til følge.
Sagens omstændigheder.
I årene 1989-91 købte klageren gennem indklagedes Skovlunde afdeling aktier i indklagede til henholdsvis et åbent depot og et kapitalpensionsdepot. Købene var således:
Dato | Antal | Kursværdi |
16-06-1989 | 297 | 91.045 kr. |
01-06-1990 | 12 | (pr.31-12-1989) |
01-06-1990 | 75 | 3.000 kr. |
13-12-1991 | 44 | 18.750 kr. |
13-12-1991 | 10 | 11.000 kr. |
I perioden fra 21. juni til 15. oktober 1996 afhændede klageren hele aktiebeholdningen for en samlet kursværdi på 98.370 kr.
Ved skrivelse af 19. januar 2000 rettede klageren henvendelse vedrørende investeringen i aktierne med krav om erstatning for sit tab. Indklagede afviste kravet.
Parternes påstande.
Klageren har den 22. maj 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 60.579 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun flere gange uopfordret blev kontaktet telefonisk af en medarbejder fra indklagede med forslag om investering. Til sidst blev hun overtalt til at møde i afdelingen til en uformel snak om en bedre forrentning af hendes penge.
På det pågældende tidspunkt stod hun som enlig mor med et alvorligt handicappet barn og med en sum penge efter en skilsmisse.
Medarbejderen anførte, at hendes opsparing ikke blev forrentet optimalt, hvilket han havde løsningen på. Det ville være en god ide at købe indklagedes aktier. Medarbejderen fik hende overtalt hertil.
På intet tidspunkt fik hun andre investeringsråd som f.eks. at sprede aktiekøbet på forskellige aktier eller købe både aktier og obligationer. Medarbejderens råd var at købe indklagedes egne aktier og kun dem. Hun fik intet at vide om risikoen ved en sådan ensidig aktieinvestering.
Erstatningen er opgjort som kurstab med tillæg af, hvad den investerede kapital ville være blevet forrentet med på en almindelig opsparingskonto.
Hun kender ikke navnet på den pågældende medarbejder.
Indklagede har anført, at ingen medarbejder i dag har nogen erindring om ekspeditionerne i forbindelse med klagerens køb og salg af de omhandlede aktier.
Indklagedes rådgivning i forbindelse med værdipapirhandel er baseret på indklagedes forventninger, der kan vise sig ikke at holde stik. Det er kunden selv, der træffer de endelige beslutninger om køb af aktier og den risiko, der er forbundet hermed.
Generelt yder indklagede i forbindelse med rådgivning vedrørende køb af aktier ikke nogen form for garanti for en bestemt kursudvikling.
Det bestrides, at man i den konkrete sag ikke har informeret klageren om risikoen ved at investere i aktier.
Klageren traf selv den endelige beslutning om køb af aktierne og måtte indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde stik.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den pågældende medarbejder hos indklagede gjorde sig skyldig i ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes køb af aktier i indklagede i årene 1989-1991.
I øvrigt bemærkes, at et eventuel erstatningskrav ville være omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelsesloven af 1908, jf. lovens § 1, stk. 1, litra e.
Som følge af det anførte