Spørgsmål om ansvar for fejlagtig indberetning af kapitalpensionskonto til skattemyndighederne som privattegnet ordning mod korrekt arbejdsgiveradministreret.
| Sagsnummer: | 32/1999 |
| Dato: | 16-06-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - indberetning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for fejlagtig indberetning af kapitalpensionskonto til skattemyndighederne som privattegnet ordning mod korrekt arbejdsgiveradministreret. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar som følge af, at klagerens kapitalpensionskonto til skattemyndighederne blev indberettet som en privattegnet ordning mod korrekt arbejdsgiveradministreret.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med overførsel af klagerens engagement med indklagede til et andet pengeinstitut i foråret 1998 konstaterede indklagede, at klagerens kapitalpensionsordning fejlagtigt var registreret som en privat ordning i stedet for korrekt en arbejdsgiverordning.
Fejlen medførte, at indklagede til skattemyndighederne indberettede de fra arbejdsgiveren indbetalte beløb som indbetalt direkte fra klageren, hvorved klageren opnåede for stort et skattefradrag. Endvidere blev der ikke tilbageholdt bruttoskat.
Ved skrivelser af 30. april 1998 orienterede indklagede henholdsvis skattemyndighederne og klageren om fejlen.
Ved skrivelse af 20. oktober 1998 rettede klageren henvendelse til indklagede med krav om betaling af 55.719 kr., som han som følge af den ændrede skatteansættelse var blevet opkrævet i skat for indkomstårene 1994-1996.
Ved skrivelse af 25. november 1998 til klageren afviste indklagede kravet, men tilbød at være behjælpelig med inddækning af likviditetsbehovet.
Parternes påstande.
Den 20. januar 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 55.719 kr.
Indklagede, der til betaling af skattekravet har tilbudt klageren et lån, har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i god tro har fratrukket de beløb, som fremgik af årsopgørelserne fra indklagede og oplysningerne til skattemyndighederne. Det nu rejste skattekrav er en følge af indklagedes fejl, hvorfor indklagede bør godtgøre ham beløbet. Det er urimeligt, såfremt han skal betale for indklagedes fejl.
Indklagede har anført, at klageren ikke er blevet påført et økonomisk tab som følge af fejlen. Fejlen har alene medført likviditetsproblemer, som man har tilbudt at afhjælpe med et rentefrit lån over en periode, der svarer til den periode, hvor fejlen har givet klageren en likviditetslettelse. Denne løsning er den rette henset til, at klageren selv burde have opdaget fejlen via opgørelserne fra henholdsvis indklagede og skattemyndighederne. Endvidere må klageren have bemærket den yderligere likviditet, som det dobbelte fradrag medførte. Det er indklagedes klare indtryk, at klageren er i stand til selv at foretage diverse skatteberegninger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren har som følge af den af indklagede begåede fejl opnået for store skattemæssige fradrag, hvilket har medført en efterskat. Klageren kan ikke anses at lide et tab ved at skulle betale denne efterskat, hvorfor Ankenævnet ikke finder grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren et beløb svarende hertil. Ankenævnet finder imidlertid, at indklagede er forpligtet til at godtgøre klageren de procenttillæg, der af skattevæsenet tillægges skatten som følge af for sen betaling. Til dækning af klagerens likviditetsbehov som følge af fejlen har indklagede allerede tilbudt klageren et rentefrit lån.
Som følge heraf
Indklagede skal betale klageren det procenttillæg, som klageren måtte blive pålagt af skattevæsenet i forbindelse med ændringen af skatteansættelsen som følge af den fejlagtige registrering af indskuddene på klagerens kapitalpension. Klagegebyret tilbagebetales klageren.