Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Anden sikkerhed fra debitor.

Sagsnummer: 516/1990
Dato: 06-03-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt-Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen
Klageemne: Kaution - forhold til pant
Ledetekst: Anden sikkerhed fra debitor.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren påtog sig den 31. august 1983 selvskyldnerkaution for et lån ydet af indklagede til et familiemedlem af klageren og dennes ægtefælle. Lånet var på 55.000 kr. og skulle afvikles med en halvårlig ydelse på 4.675 kr. første gang den 11. december 1983.

Af lånedokumentet fremgik, at debitorerne til sikkerhed for lånets betaling gav indklagede håndpant i to livsforsikringspolicer udstedt henholdsvis 1. januar 1982 og 1. december 1981 og på henholdsvis 105.708 kr. og 117.924 kr. I gældsbrevet var i denne forbindelse anført: "I misligholdelsestilfælde er (indklagede] berettiget til uden varsel, at ophæve forsikringen og modtage tilbagekøbsværdien."

Ved frivilligt forlig af 14. november 1987 erkendte klageren at være indklagede skyldig i alt 58.898,70 kr. Forliget afløste kautionsforpligtelsen. Klageren har afdraget det frivillige forlig delvist, men den aktuelle gæld er ikke oplyst under klagesagen.

Ved skrivelse af 19. oktober 1989 til indklagede meddelte forsikringsselskabet Tryg, hvori de omhandlede forsikringspolicer var tegnet, at forsikringerne var rene risikoforsikringer uden genkøbsværdi.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke er bundet af kautionsløftet og det frivillige forlig.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at klagerens tilsagn om selvskyldnerkaution er afgivet under væsentlige urigtige forudsætninger, idet de omhandlede forsikringspolicer ikke som anført i lånedokumentet har nogen tilbagekøbsværdi. Havde klageren ved kautionstilsagnets afgivelse været klar herover, ville klageren ikke have kautioneret. Som følge af den manglende tilbagekøbsværdi, har indklagede pådraget sig ansvar overfor klageren, og klageren bør frigøres fra kautionsløftet og det frivillige forlig.

Indklagede har anført, at indklagede aldrig har haft direkte kontakt med klageren, idet alle henvendelser og aftaler er sket via debitorerne. De omhandlede policer er anbefalet tegnet af indklagede og ikke klageren. Da debitorerne ønskede at holde forsikringspræmien så lav som muligt, valgtes rene risikoforsikringer. Indklagede bestrider således at have begået nogen fejl i forbindelse med etableringen af forsikringerne og klagerens afgivelse af kautionstilsagnet.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes ikke godtgjort, at de omhandlede forsikringspolicers tilbagekøbsværdi har haft betydning for klagerens afgivelse af kautionsløftet overfor indklagede, eller at indklagede skulle være bekendt med klagerens forudsætning herom. Allerede som følge heraf findes klagen ikke at kunne tages til følge, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge.