Afgørelse

Krav om erstatning for tab på renteswapaftaler. Indsigelse om mangelfuld rådgivning

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører krav om erstatning for tab på renteswapaftaler begrundet i indsigelse om mangelfuld rådgivning.

Sagens omstændigheder

Klageren har oplyst, at han er tømrermester. I begyndelsen af 2007 købte han en landejendom, der blev udlejet. Købesummen udgjorde 2,8 mio. kr. Han ejede i forvejen en landejendom, hvor han bor. Jorden til ejendommen er udlejet.

Den 30. oktober 2006 blev der i Jyske Bank oprettet en lånesag vedrørende købet af ejendommen for 2,8 mio. kr. Efter det oplyste blev købesummen finansieret via en kredit (kontonummer - 901) i banken.

Den 2. november 2006 sendte Jyske Bank en gældsprofil (Jyske Gældsbalance) til klageren vedrørende en ikke nærmere angivet virksomhed/landbrugsvirksomhed. Gældsprofilen var "Offensiv", kendetegnet ved bl.a. stor risiko, og på den baggrund anbefalede banken en renteswap og en valutaswap. Klageren indgik efterfølgende en aftale med banken om renteswap, men ikke valutaswap.

Af bankens informationsmateriale til klageren om renteswaps fremgår blandt andet:

"…

• En renteswap er et finansielt instrument, hvor du bytter rentebetaling med Jyske Bank.
  
  – Dvs. Jyske Bank betaler din nuværende rentebetaling, og du betaler en rente til Jyske Bank. Du kan bytte en variabel rente ud med en fast rente – eller omvendt.

…"

Endvidere fremgår blandt andet et skema, der viser fordele og ulemper ved renteswaps med henholdsvis fast og variabel rente, samt en foreløbig beregning af en renteswap på grundlag af en hovedstol på 2 mio. kr. med kundens betaling af en fast rente på 4,17 %, svarende til 20.850 kr. i kvartalet, og bankens betaling af tre måneders Cibor rente, for tiden 3,68 %, svarende til 18.409 kr. i kvartalet. Tab og gevinst ved renteændringer var angivet som følger:

"…

…"

I begyndelsen af 2007 underskrev klageren en aftale mellem banken og "Landbrugsvirksomheden v/[klagerens navn]" om en 20-årig renteswap på grundlag af en hovedstol på 1,5 mio. kr., hvorefter klageren skulle betale en fast rente på 4,70 % om året, mens banken skulle betale en variabel rente svarende til CIBOR 12 måneder.

Den 1. februar 2008 underskrev klageren en aftale mellem banken og "Landbrugsvirksomheden v/[klagerens navn]" om handel med afledte finansielle instrumenter. Af aftalen fremgår blandt andet:

Som et udtryk for afgrænsning af kundens risikoprofil aftaler kunden og banken sammen gul og rød risikogrænse. Risikogrænserne er udtryk for grænser, som skal afføde handling og IKKE udtryk for kundens maksimale tabsrisiko.

Gul risikogrænse: Hvis det urealiserede netto tab* for kunden på noget tidspunkt overstiger gul risikogrænse, forpligter kunden sig til – på foranledning af banken – at deltage i et møde. På mødet drøftes den fremtidige strategi for de forretninger, som er indgået under aftalen. Den gule risikogrænse er aftalt til 50 % af den samlede risikoramme svarende til 450.000,00 kr.

Rød risikogrænse: Hvis det urealiserede netto tab* for kunden på noget tidspunkt overstiger rød risikogrænse, er banken berettiget, men ikke forpligtet til uden varsel at afvikle forretninger i det omfang, banken skønner det nødvendigt. Det gælder også afvikling af alle forretninger, uanset det medfører tab for kunden. Den røde risikogrænse er aftalt til 75 % af den samlede risikoramme svarende til 675.000,00 kr.

…"

Den 4. februar 2008 bekræftede banken en aftale mellem banken og "Landbrugsvirksomheden v/[klagerens navn]" om en 10-årig renteswap på grundlag af en hovedstol på 2 mio. kr., hvorefter klageren skulle betale en fast rente på 4,67 % om året, mens banken skulle betale en variabel rente svarende til CIBOR tre måneder.

Den 23. december 2008 underskrev klageren en kreditaftale mellem banken og "Landbrugsvirksomheden v/[klagerens navn]" om kreditten (nr. -901) med en ramme på 3 mio. kr. Renten var variabel for tiden 6,3 % om året. Renten var baseret på JYBOR med tillæg af en marginal på for tiden 1,75 %. Misligholdelsesrenten var den til enhver tid gældende generelle rentesats for ubevilget overtræk på Totalkonto, for tiden 26,75 %. Kreditten skulle indfries den 15. december 2009, medmindre der blev truffet ny aftale om afvikling. Kreditten blev efterfølgende forlænget til den 15. december 2011.

I foråret 2010 havde swapaftalerne en for klageren negativ markedsværdi på i alt 470.000 kr. Banken har anført, at man informerede klageren om udviklingen. Klageren besluttede at undlade at lukke aftalerne.

I august 2010 var markedsværdien negativ med i alt 700.000 kr. (rødt lys).

Den 16. september 2010 blev der afholdt et møde mellem parterne. Banken var indstillet på at forhøje grænserne for gult og rødt lys. Klageren afviste imidlertid at underskrive en aftale med banken herom. Klageren ønskede heller ikke at realisere den negative markedsværdi.

Pr. den 31. december 2010 udgjorde gælden på kreditten (-901) cirka 2,5 mio. kr.

Ved brev af 20. januar 2011 til banken gjorde klageren indsigelse mod bankens rådgivning om renteswapaftalerne. Ifølge klageren havde banken undladt at informere om risikoen for hans nuværende situation. Tværtimod havde banken "klart meldt ud, at swappen skulle udligne renteændring på mine boliglån, således at han skulle stå neutral ved renteændring." Det var bankens opfattelse, at klageren havde fået korrekt og fyldestgørende rådgivning.

Pr. den 26. januar 2011 var der et urealiseret tab på renteswapaftalerne på i alt 360.745,22 kr.

Den 21. februar 2011 indgav klageren en klage over Jyske Bank til Ankenævnet med påstand om at blive stillet som om renteswapaftalerne ikke var blevet indgået.

Pr. den 29. marts 2011 var markedsværdien negativ med i alt 309.735,72 kr.

Ved brev af 9. december 2011 anmodede banken om klagerens regnskab med henblik på at udvide engagementet.

Ved mail af 13. december 2011 anmodede klageren banken om at"opsige div. aftaler og fremsende indfriet beløb pr. 14/12-2011."Med hensyn til renteswapaftalerne ville klageren vende tilbage, når der var truffet afgørelse i Ankenævnet.

Ved mail samme dag meddelte banken blandt andet, at markedsværdien, som nu var i alt 768.623 kr. (negativ), oversteg den aftalte ramme på 675.000 kr. Banken anmodede klageren om straks at fremsende regnskab for 2010 med henblik på at forhøje rammen og derved undgå lukning.

Ved mail af 15. december meddelte banken, at man anså sig for nødsaget til at lukke klagerens forretninger pr. den 16. december 2011.

Ved lukningen var den negative værdi på i alt 832.670 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal stille ham som om swapaftalerne ikke var blevet indgået.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning om renteswapaftalerne var mangelfuld.

Renteswapaftalerne blev anbefalet af banken, der oplyste, at han herved blev uafhængig af rentebevægelser. Han var ikke klar over, hvad det gik ud på. Banken forklarede, at hans renter blev udlignet, således at han blev stillet neutralt. Dette viste sig dog langt fra at være tilfældet, idet der pludselig opstod et tab på 700.000 kr., som banken forlangte sikkerhed for.

Renten på kreditten fulgte ikke den nedadgående rente, som var bankens begrundelse for indgåelsen af rentebyttet.

Banken varetog sine egne interesser frem for hans. Han var uforberedt og uforstående overfor bankens interesse i at drøfte hans virksomhed og investeringsprofil.

Sagen drejer sig om et privat engagement. Renteswapaftalerne blev oprettet i tilknytning til finansieringen af de to ejendomme, hvoraf den ene er hans bopæl. Han driver ikke erhvervsmæssig virksomhed i tilknytning til ejendommene.

Banken fulgte ikke hans anmodning af 13. december 2011 om opsigelse af aftalerne. Ifølge banken ville aftalerne endvidere blive ophævet den 15. december 2011, medmindre han indleverede regnskab, hvilket han ikke gjorde. Lukningen skete først den 16. december 2011, hvorved han blev påført et yderligere tab.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører erhvervsforhold. Klageren driver en landbrugsvirksomhed, og klagen vedrører virksomhedens gældsforhold.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at renteswapaftalerne blev indgået på baggrund af klagerens individuelle risikoprofil. Klagerens risikovilje var stor, og klageren var villig til at påtage sig mere risiko, hvis der herved kunne opnås en besparelse. Klageren blev grundigt informeret om både fordele og ulemper via banken informationsmateriale, der blev gennemgået og udleveret til klageren.

Det primære formål var at reducere renterisikoen, idet forventningen på daværende tidspunkt var, at der kunne komme en stigning i den variable rente. Der blev ikke indgået aftaler om valutaswaps, da klageren ikke ønskede at benytte denne mulighed.

Ved købet af ejendommen for 2,8 mio. kr. fik klageren en kreditramme på 3 mio. kr. med årlig genforhandling. Kreditten blev oprettet som en pengemarkedskredit forrentet på baggrund JYBOR, som er en dag til dag rente og er basis for en række af bankens produkter med variabel rente.

Kreditten forfaldt til genforhandling den 15. december 2011 og klagerens renteswaps var som følge af rentefald kommet i "rødt lys". Klageren afslog at indlevere sit regnskab med henblik på at fortsætte engagementet, som herefter blev lukket.

Klageren har indfriet den del af kreditten, der ikke vedrører den negative markedsværdi af de indgåede renteswaps.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at sagen ikke bør afvises som erhvervsmæssig. I den konkrete sag har Ankenævnet lagt vægt på engagementets størrelse og manglende tilknytning til klagerens hovederhverv. Klagen adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, jf. stk. 3.

Som anført af begge parter må det lægges til grund, at formålet med renteswapaftalerne var at imødegå risikoen for rentestigninger på finansieringen af klagerens ejendomme. Dette understøttes af, at klageren ved indgåelsen af renteswapaftalen i begyndelsen af 2007 fravalgte variabel rente og accepterede en fast rente, der var lidt højere end den aktuelle variable rente, jf. eksemplet i bankens informationsmateriale, hvor den kvartalsmæssige besparelse på en renteswap på 2 mio. kr. ved uændret rente blev beregnet til -2.442 kr.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Anna Marie Schou Ringive og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Vi finder, at renteswapaftalerne ikke var egnede til at opfylde formålet. Vi har herved lagt vægt på, at løbetiden på den underliggende finansiering (kredit -901) var kortere end løbetiden på renteswapaftalerne, at der på grund af forskel i rentevilkårene var risiko for, at den variable rentesats på den underliggende finansiering oversteg den variable rente, som banken skulle betale ifølge swapaftalerne, og at der ifølge aftalen om handel med afledte finansielle instrumenter var risiko for tvangsrealisation af et eventuelt tab, hvis markedsværdien af renteswapaftalerne i en periode var i bankens favør.

Vi finder herefter, at bankens anbefaling af aftalerne var mangelfuld rådgivning. Som konsekvens heraf skal banken stille klageren, som om aftalerne om renteswap og kredit ikke var blevet indgået og således, at ejendommene i stedet var blevet finansieret med fast forrentede realkreditlån og at indfrielse af disse var sket ved udgangen af 2011, hvor klagerens engagement med banken ophørte. Vi har herved lagt vægt på, at det i væsentligt omfang beroede på klagerens egne forhold, at renteswapaftalernes negative markedsværdi blev realiseret på daværende tidspunkt.

To medlemmer – Karin Duerlund og Erik Sevaldsen – udtaler:

Vi er enige med flertallet for så vidt angår aftalen i 2007 om renteswap. Derimod finder vi ikke efter det oplyste grundlag for at tilsidesætte aftalen i 2008 om renteswap. Vi har herved lagt til grund, at der i aftalen fra 2008 - modsat aftalen fra 2007 – var en fyldestgørende beskrivelse af vilkårene for nedlukning af aftalen.

Vi stemmer derfor alene for, at der gives klageren medhold vedrørende 2007-aftalen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Jyske Bank skal inden 30 dage betale en erstatning til klageren som ovenfor anført.

Klageren får klagegebyret tilbage.