Spørgsmål vedrørende deling af fælleslån i forbindelse med skilsmisse.
| Sagsnummer: | 41/2006 |
| Dato: | 08-06-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Omkostninger - advokatbistand |
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende deling af fælleslån i forbindelse med skilsmisse. |
| Indklagede: | Handelsbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmål om deling af fælleslån i forbindelse med skilsmisse.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 25. september 2002 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle, M, et lån på 290.000 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 6.300 kr. Rentesatsen var variabel for tiden 10 % pr. år.
I 2003 blev klageren og M skilt.
Ifølge en skrivelse af 18. august 2003 fra skifteretten i Hørsholm til klageren bortfaldt et møde om ægtefælleskifte mellem klageren og M, idet der nu var enighed om, at fællesboet var endeligt delt.
Lånet blev afviklet med månedlige betalinger fra klageren på 1.750 kr. og fra M på 4.550 kr. (i alt 6.300 kr.).
Den 1. november 2004 udviste lånet en saldo på 178.794,51 kr.
Ved e-mail af 17. november 2004 til klageren meddelte indklagede, at man havde fået en mail fra M om deling af lånet. Klageren blev anmodet om at bekræfte, at hendes andel af lånet udgjorde 58.897 kr. "så har jeg nemlig mulighed for at lave nye dokumenter til jer". Klageren bekræftede beløbet ved e-mail af samme dato.
Ved e-mail af 18. november 2004 meddelte indklagede, at M under hensyn til hans og klagerens forskellige indbetalinger på lånet nu havde beregnet klagerens andel af restgælden til 89.697,26 kr. Ved e-mail af samme dato meddelte klageren, at hun ikke kunne acceptere dette beløb.
Den 23. november 2004 indbetalte M 90.000 kr. på lånet, som herefter udviste en saldo på 88.794,51 kr. På baggrund af betalingen blev den månedlige ydelse på lånet nedsat til 3.200 kr.
Ved e-mail af 7. december 2004 meddelte indklagede klageren, at hendes gæld med ikke-tilskrevne renter var 61.843,47 kr.
Klageren fortsatte med at betale 1.750 kr. pr. måned frem til og med ydelsen for maj 2005, og M betalte tre ydelser på hver 1.450 kr. for månederne april, maj og juni 2005. Afviklingen af lånet blev herefter misligholdt, og sagen blev af indklagede indbragt for fogedretten ved Københavns Byret.
Ved kendelser af 7. november 2005 afviste fogedretten at fremme sagerne, fordi indklagede ikke var i stand til at dokumentere, at de formelle betingelser for opsigelse af låneaftalen var overholdt.
Den 10. februar 2006 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet med følgende påstand:
"Jeg vil have banken til at dele lånet, jeg mener der ved første kontakt den 17/11-04 er indgået en aftale, som passer med vores bo-deling ved skilsmissen."
Under forudsætning af, at klageren og M underskrev hver sit frivillige forlig, og at klagen til Pengeinstitutankenævnet blev tilbagekaldt, tilbød indklagede den 16. februar 2006 at opdele gælden i henhold til lånet uden gensidig kaution. Ifølge kontoudskriften for lånet var restgælden den 16. februar 2006 på 84.393,23 kr. ekskl. renter fra den 1. januar 2006.
I tilbuddet om frivilligt forlig med klageren blev gælden opgjort til 48.458,86 kr. svarende til en hovedstol på 46.156,72 kr. med tillæg af ikke betalte og ikke tilskrevne renter på 2.302,14 kr. I hovedstolen var der indregnet en gæld på 1.273,72 kr. på klagerens kredit hos indklagede. Forligsbeløbet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.750 kr.
I tilbuddet om frivilligt forlig med M blev gælden opgjort til 38.552,14 kr., svarende til en hovedstol på 36.250 kr. med tillæg af ikke betalte og ikke tilskrevne renter på 2.302,14 kr. Forligsbeløbet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.450 kr.
Parternes påstande.
Ankenævnet har forstået klagerens endelige påstand således, at indklagede skal acceptere en deling af lånet som anført i e-mailen af 17. november 2004, og at indklagede skal erstatte hendes omkostninger til advokat.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i forbindelse med skilsmissen havde et møde med indklagede om en deling af gælden, hvilket man ikke var interesseret i. Senere på året blev hun kontaktet af indklagede med henblik på en deling, som hun bekræftede samme dag. Ca. en uge senere fik hun besked om, at det ikke var aktuelt alligevel.
I november 2004 blev hun på ny kontaktet om en deling af lånet, og hun bekræftede sin andel af lånet. Umiddelbart efter blev hendes andel af lånet ændret til et beløb, der ikke stemte overens med bodelingsoverenskomsten. M indbetalte 90.000 kr. og stoppede sine løbende betalinger på gælden. Den 7. december 2004 opgjorde indklagede hendes andel af gælden til et tredje beløb. Hun fik ikke besked om, hvad der foregik, og stoppede derfor også sine betalinger.
På grund af sygdom så hun sig nødsaget til at søge bistand hos en advokat, der forgæves udbad sig en forklaring på udregningerne.
Hun og M har været enige om delingen af fællesboet siden den 23. august 2003.
Indklagede har skiftevis afslået at dele gælden og tilskyndet hende hertil. På grund af den forvirring, der opstod herved, blev hun påført unødige udgifter til advokatbistand.
Det nu fremsatte tilbud er betinget af, at klagen til Ankenævnet tilbagekaldes.
Indklagede har anført, at ydelsen på lånet blev opdelt mellem klageren og M, hvilket der ikke var noget til hinder for, så længe de samlede indbetalinger dækkede ydelsen, som i forbindelse med indbetalingen i november 2004 blev nedsat til 3.200 kr.
Klageren og M gav igennem 2004 og 2005 løbende udtryk for, at de ønskede en opdeling af gælden. Klageren har haft bistand af en advokat. Parterne ønskede imidlertid ikke at påtage sig gensidig kaution, og de kom ikke med et forslag til indbyrdes fordeling af gælden.
På baggrund af klagen blev sagen taget op til fornyet overvejelse. For at få en for alle parter acceptabel løsning blev klageren og M derfor tilbudt en deling af gælden uden gensidig kaution. Opdelingen var betinget af, at begge parter underskrev de frivillige forlig, der fordelte gælden på en måde, som efter indklagedes opfattelse var rimelig. Der var her taget hensyn til, at parterne ønskede en skæv fordeling. Parterne fik mulighed for at komme med deres forslag til en deling af gælden, hvilket ikke skete.
En eventuel opdeling af gælden må forudsætte, at klageren og M er enige i fordelingen. I modsat fald hæfter klageren og M stadig personligt og solidarisk for hele gælden.
Man er ikke forpligtet til at dele gælden og heller ikke bundet af en bodelingsoverenskomst mellem parterne.
Man vil ikke medvirke til en akkordering af gælden, herunder en eftergivelse af renter.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren og M hæfter solidarisk for lånets samlede restgæld og for lånets tilbagebetaling, indtil der måtte blive opnået enighed om en eventuel deling.
En eventuel aftale mellem klageren og M om indbyrdes hæftelse for lånet er uden indflydelse på klagerens og M's hæftelse for det fulde lån i forhold til indklagede, og indklagede er ikke forpligtet til at foretage en opdeling af lånet i overensstemmelse med en sådan aftale mellem klageren og M.
Da indklagede den 16. februar 2006 tilbød en opdeling af lånet, var indklagede således berettiget til at betinge tilbuddet af, at begge parter accepterede fordelingen. E-mail-vekslingen den 17. november 2004 indeholder ikke et tilsagn fra indklagede om, at klageren fremtidig alene hæfter for 58.897 kr. Der er heller ikke grundlag for at kritisere, at tilbuddet blev betinget af, at klagen til Ankenævnet blev tilbagekaldt.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren eventuelle omkostninger til advokatbistand i forbindelse med de løbende drøftelser om en eventuel deling af lånet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.