Afgørelse

Fejl i konsekvensberegning, idet indfrielsen af et eksisterende lån blev beregnet til et for lille beløb. Tab.

Indledning

Denne sag vedrører, om Arbejdernes Landsbank har pådraget sig et erstatningsansvar for fejl i en konsekvensberegning, der dannede grundlag for klagerens beslutning om en omprioritering.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle er kunder i Arbejdernes Landsbank.

Parrets faste ejendom var behæftet med to 5 % realkreditlån med restgæld ifølge klagerens betalingsoversigt pr. den 1. september 2014 på henholdsvis 408.686,94 kr. og 453.366,72 kr.

I forbindelse med et møde i januar 2015 udarbejdede banken en beregning vedrørende omlægning af lånene til et nyt 10-årigt 1 % fastforrentet obligationslån.

Ifølge beregningen var restgælden på de eksisterende lån henholdsvis 392.578 kr. og 404.686 kr. Restløbetiden var henholdsvis otte år og 11 år. Beregningen viste, at klageren og ægtefællen ved omlægning af de eksisterende lån til et 10-årigt 1 % fastforrentet obligationslån med en hovedstol på 811.000 kr. ville opnå en ydelsesbesparelse på 19.981 kr. før skat eller 10.261 kr. efter skat. Gælden ville desuden blive afviklet lidt hurtigere.

Banken har oplyst, at restgælden på det ene af de eksisterende lån på grund af en fejl i banken indgik i beregningen med et beløb, der var ca. 45.000 kr. for lille.

I forbindelse med et nyt møde i marts 2015 besluttede klageren og ægtefællen at gennemføre omprioriteringen. De eksisterende lån blev opsagt, og banken indhentede et lånetilbud vedrørende et 10-årigt 1 % fastforrentet obligationslån med en hovedstol på 808.000 kr. Lånet blev kurssikret. Bidragssatsen udgjorde 0,612 %.

Den 21. maj 2015 underskrev klageren og ægtefællen pantebrevet vedrørende omprioriteringslånet og en aftale med banken om omprioriteringen. Ifølge aftalen fik klageren og ægtefællen 100 % rabat på bankens gebyr på 6.100 kr. for sagen. Samme dag blev omprioriteringslånet hjemtaget.

Henholdsvis den 27. og 28. maj 2015 blev de eksisterende lån indfriet, hvorved der opstod overtræk på klagerens omprioriteringskonto. Det var ikke muligt hverken at annullere omprioriteringen eller at forhøje omprioriteringslånet.

Den 9. juni 2015 godtgjorde banken omkostninger til realkreditinstitutter, afgifter m.v. på i alt 7.720 kr. På omprioriteringskontoen var der herefter en negativ saldo på 44.906,76 kr. Banken tilbød klageren og ægtefællen et 10-årigt pantebrevslån på 51.469,10 kr. til en rente på 1,612 % om året og uden omkostninger til banken. Provenuet af lånet udgjorde 50.000 kr.

Parternes påstande.

Den 2. juli 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal påtage sig ansvar og udgifter i forbindelse med fejlen.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han og ægtefællen som udgangspunkt ikke ønskede at omprioritere. I januar 2015 modtog de imidlertid et tilbud fra banken, som så fornuftigt ud. Da de ikke ville snyde sig selv, og da deres økonomi var under pres, henvendte de sig i marts 2015 på ny til banken for at høre, om tilbuddet stadig holdt.

Under et møde med banken fik de følelsen af at være ”godt dumme”, hvis de ikke tog imod tilbuddet, og de lod sig ”rive med”.

Da omprioriteringen var gennemført, oplyste banken, at der var sket en regnefejl på 50.000 kr., og at de skulle underskrive et lån på beløbet. Det er urimeligt, at hele regningen for fejlen på den måde kommer til at havne hos dem. De havde glædet sig over, at de ville få en mindre besparelse hver måned.

De er under falske forudsætninger blevet lokket til at omprioritere. Samtidig kan de være gået glip af bedre tilbud fra andre realkreditinstitutter.

Arbejdernes Landsbank har anført, at den beklager fejlen, og at klageren før klagen til Ankenævnet er blevet tilbudt fuld erstatning.

På grund af en tastefejl blev det ene af de eksisterende lån opgjort med en for lille restgæld i forhold til, hvad klageren og ægtefællen egentlig skyldte, og omprioriteringslånet var således heller ikke stort nok til at dække den faktiske restgæld, hvilket var årsagen til underskuddet på omprioriteringskontoen.

Omprioriteringslånet skulle have haft en hovedstol på 861.000 kr. Klageren og ægtefællen ville i så fald have opnået en ydelsesbesparelse på brutto ca. 16.000 kr. Klageren og ægtefællen opnår den samme ydelsesbesparelse med det aktuelle lån på 808.000 kr. + pantebrevslånet på 51.469,10 kr.

Klageren har ikke lidt et økonomisk tab, hverken i forhold til den oprindelige belåning af ejendommen eller i forhold til den foreslåede omlægning, idet banken har tilbudt at stille klageren som om fejlen ikke var sket eller bedre. Klageren kunne således faktisk ikke have fået et realkreditlån på 861.000 kr., idet et sådant ville have overskredet den lovbestemte belåningsgrænse på maksimalt 80 % af ejendommens værdi.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at låneomlægningen i sig selv ikke var økonomisk ufordelagtig for klageren og ægtefællen.

Bankens fejl med hensyn til beregningen af indfrielserne og dermed udmålingen af omprioriteringslånets størrelse medførte ikke, at klageren blev påført et egentligt tab, men at han blev skuffet i sine forventninger til resultatet af låneomlægningen, hvilket ikke i sig selv kan begrunde, at han har krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 200.

Banken har undladt at opkræve omprioriteringsgebyr på 6.100 kr. og har tilbudt klageren og ægtefællen et supplerende lån på samme vilkår som realkreditlånet til dækning af underskuddet. Banken har endvidere yderligere godtgjort klageren og ægtefællen omkostninger til realkreditinstitutter, afgifter m.v. på i alt 7.720 kr.

Ankenævnet finder, at det ikke kan pålægges banken at tilbyde klageren og ægtefællen yderligere.

Klageren får ikke medhold i klagen.