Spørgsmål om kurssikring. Afvisning, bevis.
| Sagsnummer: | 817 /1994 |
| Dato: | 05-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om kurssikring. Afvisning, bevis. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren underskrev den 11. juli 1994 slutseddel, hvorefter hun solgte en ideel anpart af et tofamiliehus. Af købesummen på 545.000 kr. skulle 363.000 kr. berigtiges ved optagelse af et kontantlån og 152.000 kr. ved udstedelse af sælgerpantebrev. Slutsedlen indeholdt en klausul, som indebar, at køberen - bortset fra en adgang til under visse betingelser at hæve købet - bar risikoen for kursfald på ejerskiftelånets underliggende obligationer, dvs. for den heraf følgende ydelsesstigning. Køber var berettiget til at kræve, at klageren for købers regning indgik fastrenteaftale for at fastholde ydelsen i henhold til lånetilbudet.
Indklagedes Brønshøj afdeling modtog den 2. august 1994 fra den medvirkende ejendomsmægler handelens dokumenter, herunder lånetilbud fra Nykredit på det forudsatte kontantlån baseret på en kurs på de underliggende obligationer på 78,00. Af mæglerens skrivelse fremgik, at der ifølge et tillæg til købsaftalen skulle foretages kurssikring for klagerens regning. Det fremgik endvidere, at kopi blev sendt til klageren, som mægleren opfordrede til at tage kontakt til indklagede for at underskrive dokumenterne. Af Nykredits tilbud fremgik, at det var en betingelse for lånets udbetaling, at der forelå dokumentation for den solgte ejendoms status som tofamiliehus, ligesom der skulle tinglyses en af Nykredit accepteret allonge til den på ejendommen tinglyste samejeaftale. Ifølge ejendomsmæglerens skrivelse ville køberens advokat, der berigtigede handelen, blive anmodet om at udfærdige denne allonge.
Den 4. august 1994 kom klageren til stede i afdelingen. Ifølge indklagede blev ejerskiftelånets hjemtagelse og omprioriteringens gennemførelse drøftet, herunder spørgsmålet om kurssikring. Klageren blev gjort opmærksom på de af Nykredit stillede betingelser og på, at indklagede ikke ville indgå kurssikringsaftale, før man havde modtaget den omhandlede allonge i underskrevet stand samt accept fra Nykredit af allongens indhold. Klageren gav udtryk for, at hun selv ville sørge for, at allongen blev udfærdiget. Endvidere meddelte indklagede, at dokumenter ville ligge klar til underskrift den 9. august 1994. Denne dag mødte klageren i afdelingen og underskrev forskellige dokumenter, men fastkursaftalen kunne fortsat ikke indgås, da allongen til samejeoverenskomsten endnu ikke forelå. Den 10. august modtog indklagede en skrivelse fra købernes advokat, hvori denne forbeholdt sig at gøre erstatningsansvar gældende, og samme dag kontaktede indklagede telefonisk klagerens samlever og rykkede denne for allongen. Ifølge klageren er hun sikker på, at hun ikke den 4. august blev orienteret om, at kurssikring ikke kunne indgås, før allongen til samejeaftalen forelå. Dette blev hun først bekendt med i forbindelse med telefonsamtalen den 10. august mellem indklagede og hendes samlever.
Den 15. august 1994 modtog indklagede fra klageren underskrevet allonge til samejeaftalen. Allongen blev samme dag telefaxet til Nykredit til godkendelse. Den følgende dag meddelte Nykredit telefonisk indklagede, at allongen var godkendt. Indklagede har oplyst, at kurssikring af ejerskiftelånet denne dag kunne være sket til kurs 72,15.
Aftale om kurssikring af ejerskiftelånet blev indgået den 24. august 1994 til kurs 71,85. Indklagede har oplyst, at det ikke har været muligt at klarlægge årsagen til, at kurssikring ikke skete umiddelbart efter den 16. august.
Ved skrivelse af 29. august 1994 meddelte købernes advokat klageren, at købesummen skulle nedsættes med 28.095 kr. til 516.905 kr. som følge af, at kurssikring ikke var sket den 2. august 1994. Kursen på sælgerpantebrevet var 80, hvorfor klagerens kontante tab var 22.476 kr. Ved påtegning af skrivelsen erklærede klageren sig den 20. november 1994 enig i reguleringen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 22.476 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et beløb svarende til klagerens tab som følge af kursfaldet i perioden fra den 16. til 24. august 1994. Beløbet er af indklagede beregnet til 1.248 kr.
Klageren har anført, at det ikke bestrides, at det ikke var muligt at kurssikre den 1. august 1994. Indklagede burde imidlertid skriftligt have gjort opmærksom på, at dette ikke kunne ske. Først den 10. august 1994 meddelte en medarbejder fra indklagede telefonisk, at kurssikring ikke kunne ske, før allongen til samejeaftalen forelå. Efter at allongen var afleveret, fik hendes samlever den 21. august af køberens advokat oplyst, at kurssikring fortsat ikke var foretaget.
Indklagede har anført, at man ikke kan drages til ansvar for det opståede tab. Afdelingen modtog den 2. august 1994 sagen fra klagerens ejendomsmægler, hvoraf fremgik, at klageren var opfordret til selv at rette henvendelse til afdelingen om omprioriteringens gennemførelse. Dette skete, idet klageren selv gav møde den 4. august 1994 i afdelingen. Ved mødet blev det tilkendegivet, at indklagede som betingelse for at etablere kurssikringsaftale krævede dokumentation for ejendommens status som tofamiliehus, og at allongen til samejeaftalen skulle foreligge i underskrevet og af Nykredit godkendt stand. Indklagede var uden indflydelse på opfyldelsen af disse betingelser og ønskede ikke at øge sin kreditrisiko på klageren. Betingelserne forelå først opfyldt den 16. august 1994, på hvilket tidspunkt kurssikringsaftale tidligst kunne være indgået. Det bestrides, at indklagede allerede den 2. august burde have rettet henvendelse til klageren og gjort opmærksom på indklagedes betingelser for at indgå kurssikringsaftale. Det måtte være klart for klageren, at indklagede ikke på egen hånd kunne foretage en kurssikring. At kurssikringen først blev indgået den 24. august skyldes ikke indklagedes forhold. Afdelingen havde forinden den 16. august 1994 adskillige gange været i kontakt med klageren, dennes samlever, klagerens ejendomsmægler samt købernes advokat om kurssikringsspørgsmålet, ligesom købernes advokat den 10. august 1994 havde forbeholdt sig at gøre erstatningskrav gældende mod indklagede. Afdelingen var derfor fuldt ud opmærksom på vigtigheden af, at kurssikringsaftale blev indgået hurtigst muligt, hvorfor det har formodningen imod sig, at kurssikringsaftalen først blev etableret på det angivne tidspunkt på grund af en forglemmelse eller fejl fra indklagedes side. Indklagede bestrider i øvrigt størrelsen af klagerens erstatningskrav. Omregningen af sælgerpantebrevet til kurs 80 er forkert, idet pantebrevet på grund af købernes økonomiske forhold solgtes til kurs 74. Subsidiært kan indklagede alene tilpligtes at erstatte klagerens tab som følge af kursfaldet i perioden 16. til 24. august 1994.
Ankenævnets bemærkninger:
En kurssikringsaftale indebærer risiko for tab i tilfælde af, at betingelserne i lånetilbudet ikke kan opfyldes. Ankenævnet finder derfor, at indklagede var berettiget til at afvise at kurssikre det omhandlede ejerskiftelån, før den af Nykredit forlangte allonge til samejeoverenskomsten forelå i underskrevet og godkendt stand.
Indklagede har anført, at man på mødet den 4. august 1994 tilkendegav klageren, at man først ville indgå en kurssikringsaftale, når den nævnte betingelse var opfyldt. Klageren har anført, at hun først modtog denne oplysning den 10. august. Der er endvidere ikke - heller ikke fra klagerens side - fremkommet nærmere oplysninger om baggrunden for, at kurssikringsaftalen først blev underskrevet den 24. august, selv om en underskrevet og godkendt allonge forelå den 16. august.
Ankenævnet finder herefter, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Sagen afvises derfor i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.