Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om spærring af kort foretaget rettidigt. Opgørelse af erstatningsbeløb, selvrisiko.

Sagsnummer: 266 /1996
Dato: 11-11-1996
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Betalingstjenester - selvrisiko 1.200 kr./1.100 kr.
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
Ledetekst: Spørgsmål om spærring af kort foretaget rettidigt. Opgørelse af erstatningsbeløb, selvrisiko.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Natten mellem fredag den 24. maj og lørdag den 25. maj 1996 omkring midnat opdagede klageren, at hun havde mistet sin pung indeholdende hendes dankort. Det fremgår af en transaktionsudskrift, at kortet blev anvendt kl. 00.02.45, hvilken hævning klageren har vedkendt sig. Lørdag den 25. maj 1996 kort efter kl. 12 spærrede klageren kortet ved telefonisk henvendelse til PBS. Kortet var forinden, kl. 12.06, blevet spærret ved en såkaldt hurtigløbermeddelelse.

Dankortet blev herefter - indtil spærringen - anvendt til udbetaling af i alt 7.000 kr., heraf 4.000 kr. i tidsrummet 00.32.10 og 01.53.17 og 3.000 kr. i tidsrummet 11.40.17 til 12.03.54.

Klageren har i en redegørelse til indklagede oplyst, at hun natten til lørdag den 25. maj 1996 efter kl. 00.00, hvor hun sidste gang benyttede sit dankort på en bar, fik stjålet kortet, som hun opbevarede i sin pung, der lå i en jakkelomme. Hun forhørte sig i baren, om pungen var blevet fundet. En skolekammerat oplyste, at have fundet pungen og givet den til klagerens veninde. Veninden var taget hjem, og klageren gik ud fra, at hun havde taget pungen indeholdende dankortet med. Hun besluttede derfor ikke at spærre kortet. Veninden havde imidlertid lagt pungen tilbage i klagerens jakkelomme, hvorfra den på ny blev fjernet. Om lørdagen kl. ca. 11.30 kontaktede hun telefonisk sin veninde, der oplyste, at hun ikke havde pungen. Klageren spærrede herefter dankortet ved henvendelse til PBS. Hendes pin-kode og dankort blev ikke opbevaret sammen, og kun hun selv havde kendskab til pin-koden. Klageren anførte endvidere, at hun havde mistanke til en gruppe drenge, der overvågede hendes og venindens adfærd.

Ved skrivelse af 17. juni 1996 meddelte indklagede klageren, at hun hæftede for 4.200 kr., da hun havde undladt at kontakte PBS umiddelbart efter, at hun var blevet bekendt med, at kortet var bortkommet.

Af indklagedes regler for dankort og Visa-Dankort, der er udleveret til klageren samtidig med kortet, fremgår:

"2.5. Deres pligt at få kortet spærret

De skal kontakte banken snarest muligt, hvis:

- De mister kortet eller

- en anden får kendskab til Deres PIN-kode eller

- De får mistanke om, at kortet er blevet kopieret

eller

- De på anden måde får mistanke om, at kortet kan blive misbrugt.

UDEN FOR BANKENS ÅBNINGSTID SKAL DE GIVE BESKED TIL PBS PÅ TLF. 44 89 29 29, DER SVARER DØGNET RUNDT. VED HENVENDELSE TIL PBS SKAL DE OPLYSE NAVN OG ADRESSE, I HVILKEN SYDBANK-AFDELING, KONTOEN FØRES OG OM MULIGT KORTNUMMER, KONTONUMMER ELLER CPR-NUMMER FOR STRAKS AT FÅ KORTET SPÆRRET."

Af en pjece "Gode råd om dit Dankort", som ifølge indklagede ligeledes er udleveret til klageren, fremgår:

"7. Hvis dit Dankort forsvinder eller bliver stjålet - meld det straks til dit pengeinstitut. Eller til PBS på telefon 44 89 29 29. Hav kortnr., kontonr. eller cpr-nr. parat."

Klageren har ved klageskema af 29. juni 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun kun hæfter for 1.200 kr. af misbruget.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at årsagen til, at hun ikke spærrede dankort, da hun blev opmærksom på, at det var bortkommet, var, at hun gik ud fra, at det var i hendes venindes varetægt. Hun spærrede kortet straks, da hun opdagede, at kortet ikke var hos veninden. Hun bør derfor alene hæfte for selvrisikoen på 1.200 kr.

Indklagede har anført, at klageren burde have spærret dankortet hos PBS straks efter, at hun blev klar over, at kortet var bortkommet. Klageren besluttede sig for ikke at spærre kortet på baggrund af en usikker formodning om, at kortet befandt sig hos en veninde. Det tab, som er en konsekvens af denne beslutning, må klager bære ansvaret for, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3. Da klageren lørdag omkring kl. 11.30 fik vished om dankortets bortkomst, og da hun på trods heraf først kontaktede PBS tidligst kl. 12.07, bør hun dække det tab, der er en følge af misbruget foretaget den 25. maj 1996 sidst på formiddagen med tillæg af selvrisikoen, i alt 4.200 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Det er ubestridt, at klageren den 24. maj 1996 omkring kl. 00.00 blev klar over, at hendes dankort var bortkommet. Klageren findes at have været forpligtet til at anmelde bortkomsten til PBS uanset muligheden for, at en veninde havde den pung, hvori dankortet lå, i sin varetægt, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3. Ved først at spærre kortet efter kl. 12 den 25. maj 1996 har klageren udvist en sådan uagtsomhed, at hun i medfør af betalingskortslovens § 21, stk. 3, nr. 3 selv bør hæfte for det tab, der opstod ved misbruget af dankortet. Indklagede har ikke gjort gældende, at klageren hæfter for misbruget kl. 0.33 og kl. 1.53.

Klageren findes herefter at hæfte for 3.000 kr. vedrørende misbrugene kl. 11.40 og kl. 12.03, idet det selvrisikobeløb, der er omhandlet i betalingskortlovens § 21, stk. 1 ikke kan tillægges det beløb som klageren hæfter for.

Som følge heraf

Indklagede bør inden fire uger indsætte 1.200 kr. på klagerens konto med valør den 28. maj 1996. Klagegebyret tilbagebetales klageren.