Krav om dækning af omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev
| Sagsnummer: | 146/2017 |
| Dato: | 07-11-2017 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Flemming Pristed, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - omkostninger ved mortifikation
|
| Ledetekst: | Krav om dækning af omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om dækning af omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev.
Sagens omstændigheder
I foråret 1977 blev klagerens og hendes afdøde ægtefælles landbrugsejendom solgt, og klageren købte et parcelhus (herefter huset). Den 4. marts 1977 udstedte klageren et ejerpantebrev stort 378.000 kr. med Sydbank som meddelelsesberettiget. Pantebrevet blev oprettet som sikkerhed for et lån i banken. Ved et brev af 7. marts 1977 til klageren meddelte Sydbank, at ejerpantebrevet skulle stemples med 1,5 %. Pantebrevet blev tinglyst den 9. marts 1977 med sikkerhed i landbrugsejendommen. Ved påtegning af 3. maj 1977 udgik landbrugsejendommen af pantet, og i stedet blev pantebrevet lyst med pant i huset. Efterfølgende blev der tinglyst respektpåtegninger på pantebrevet den 2. juni 1977 og den 27. september 1978 om bl.a. et privat pantebrev på 80.000 kr. Klageren har fremlagt et brev af 13. oktober 1977 fra en advokat, A1, til klageren, hvoraf fremgik, at ”skøde og matrikelkort er den 28.6.77 udleveret til Sydbank”. Af en depotudskrift fra banken af 31. december 1977 fremgik, at ejerpantebrevet indgik i klagerens opbevaringsdepot i banken.
Klageren har oplyst, at lånet, som ejerpantebrevet lå til sikkerhed for, blev afdraget fra 1977 til de aftalte terminer. Lånet er indfriet, men hun ikke er bekendt med hvornår.
Klageren har oplyst, at det private pantebrev på 80.000 kr. blev aflyst af banken i maj 1992. I sagen er fremlagt uddrag af pantebrevet på 80.000 kr. påstemplet ”aflyst”.
Af en tingbogsudskrift af 1. september 2016 fremgik, at banken stod registreret som meddelelseshaver og fuldmagtshaver på ejerpantebrevet, og at banken den 1. september 2009 blev registreret som underpanthaver. Banken har oplyst, at årsagen hertil var, at alle meddelelsesretter blev konverteret til underpant ved overgangen til elektronisk tinglysning i 2009. Banken har endvidere oplyst, at ejerpantebrevet ikke blev digitaliseret.
I 2016 flyttede klageren på plejehjem og solgte huset. I forbindelse med salget ønskede klageren at aflyse ejerpantebrevet, som imidlertid var bortkommet.
Den 2. september 2016 indgav klagerens advokat, A2, en begæring om mortifikation af ejerpantebrevet til retten. I forbindelse med mortifikationssagen stillede banken på klagerens anmodning den 13. september 2016 en garanti på 434.700 kr. over for retten. Banken har opkrævet en garantiprovision på i alt 7.077,66 kr. for perioden frem til den 6. april 2017. Klageren har endvidere betalt 5.856,25 kr. til sin advokat for gennemførelse af mortifikationssagen.
Parternes påstande
Den 3. maj 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal dække omkostningerne til advokat og garantiprovision på i alt 12.933,91 kr.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har bl.a. anført, at banken har begået en fejl. Ejerpantebrevet er bortkommet i bankens varetægt og opbevaring. Banken har ikke dokumenteret, at ejerpantebrevet blev udleveret til hende. Banken har opbevaret alle aktive såvel som inaktive pantebrev hos sig. I modsat fald ville hun have haft ejerpantebrevet i sin besiddelse, påstemplet et ”aflyst”, ligesom pantebrevet på 80.000 kr.
Hun har ikke fået ejerpantebrevet udleveret. Hendes søn deltog aktivt i salget af landbrugsejendommen, regnskabsaflæggelse vedrørende landbrugsejendommen og hendes køb af huset og gennemgik papirerne. Under rydningen af huset blev alle papirer igen gennemgået nøje af hendes søn, der fandt brevene fra 1977, depotudskriften fra 1977 og slutsedlen. Skødet og matrikelkortet kunne ikke findes. Det fremgik af brevene fra 1977, at skødet og matrikelkortet blev udleveret til banken i juni 1977. Hun er sikker på, at hverken ejerpantebrevet, skødet eller matrikelkortet har været i hendes besiddelse på noget tidspunkt.
I sin tid da lånet blev indfriet, opfordrede banken hende til ikke at aflyse ejerpantebrevet, da det kunne bruges igen til et nyt lån, evt. af køber af huset. Banken forpligtede sig herved til at tage vare på opbevaringen og at underrette hende ved ændringer. Banken oplyste ikke, at hun selv skulle kontrollere, om ejerpantebrevet befandt sig i boksen. Hun blev heller ikke efterfølgende gjort opmærksom på dette.
Banken burde i to tilfælde have kontaktet hende. For det første burde banken, efter at ejerpantebrevet havde været ubrugt i fem år, have underrettet hende om, at banken ikke længere var ansvarlig for opbevaring af pantebrevet. Hun havde derefter haft mulighed for at aflyse eller aktivere ejerpantebrevet igen. For det andet burde banken ved digitaliseringen have underrettet hende om, at pantebrevet lå ubrugt hos banken og have spurgt hende, hvad der var hendes hensigt med det. Den af banken omtalte tidsfrist på fem år fritager ikke banken for at underrette kunden. Bankens sædvane med ikke at aflyse meddelelsesretter og fuldmagt ved frigivelse af pant i ejerpantebrevet fritager ikke banken for ansvar.
Banken har evt. lagt ejerpantebrevet, der oprindeligt havde pant i landbrugsejendommen, i forkert depot under landsbrugsejendommen.
Sydbank har anført, at banken ikke er i besiddelse af ejerpantebrevet.
Banken har på nuværende tidspunkt ikke registreret sikkerhed i ejerpantebrevet. Banken kan ikke i sine registreringer se, hvad ejerpantebrevet tidligere har ligget til sikkerhed for eller hvornår. Det ligger derfor fast, at banken i hvert fald inden for de seneste fem år ikke har haft underpant i ejerpantebrevet.
Banken har ikke dokumentation for at have modtaget eller udleveret ejerpantebrevet. Banken er ikke forpligtet til at gemme dokumentation for udlevering af ejerpantebrevet længere end fem år.
Klageren har selv oplyst, at ejerpantebrevet sikrede et lån i 1970’erne, og at lånet er indfriet. Det har derfor formodningen for sig, at ejerpantebrevet på et tidspunkt er blevet udleveret til klageren.
Banken er ikke forpligtet til at kunne dokumentere, hvad der er sket med ejerpantebrevet, når de seneste oplysninger vedrørende ejerpantebrevet daterer sig til 1970’erne. Der er tale om oplysninger, der ligger så langt tilbage, at banken ikke er forpligtet til at registrere disse eller til at kunne dokumentere, hvad der er sket med ejerpantebrevet. Klageren har anført, at banken skulle have kontaktet hende i to tilfælde. Det ene tilfælde beror på en misforståelse af sagen, mens det andet tilfælde ikke kunne gennemføres som følge af den manglende registrering.
Det var sædvanligt ikke at aflyse meddelelsesretter og fuldmagt ved frigivelse af pant i ejerpantebrev.
Ankenævnets bemærkninger
Den 4. marts 1977 udstedte klageren et ejerpantebrev stort 378.000 kr. med Sydbank som meddelelsesberettiget. Klageren har oplyst, at ejerpantebrevet blev oprettet som sikkerhed for et lån i banken, at lånet blev afdraget fra 1977 til de aftalte terminer, at lånet er indfriet, og at hun ikke er bekendt med, hvornår det var indfriet.
Banken har oplyst, at den ikke længere har en registrering af, at pantebrevet har ligget til sikkerhed for et engagement med klageren, og at dette betyder, at banken ikke de seneste fem år har haft sikkerhed (underpant) i ejerpantebrevet.
Ankenævnet finder på baggrund heraf, at det må lægges til grund, at engagementet, som ejerpantebrevet oprindeligt blev stillet til sikkerhed for, blev indfriet for mere end fem år siden. Ankenævnet finder herefter, at det ikke på nuværende tidspunkt kan pålægges banken at føre bevis for, at ejerpantebrevet er blevet udleveret til klageren.
Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.