Afgørelse

Rådgivning om forhold vedrørende efterløn i forbindelse med tegning af rateforsikring.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning af klageren i forbindelse med klagerens tegning af en rateforsikring, herunder betydningen af rateforsikringen i forhold til klagerens ønske om at gå på efterløn.

Sagens omstændigheder.

I august 1999 blev klagerens ægtefælle dræbt ved et ulykkestilfælde, og klageren modtog i denne forbindelse en større ulykkesforsikring. Klageren er født i 1944.

I efteråret 1999 rettede klageren henvendelse til indklagede for en drøftelse af sin økonomiske situation, herunder om hun skulle sidde i uskiftet bo med sin ægtefælles særbørn. Indklagede opfordrede klageren til at søge advokatbistand om spørgsmålet.

Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med drøftelserne om sine økonomiske forhold oplyste, at hun ønskede at beholde sit hus længst muligt. Hun arbejdede 25 timer ugentligt, men ville gå på fuld tid, hvilket var nødvendigt som følge af den manglende indtægt fra ægtefællen. Klageren ønskede at gå på efterløn som 62-årig og på pension som 65-årig. Klageren har bestridt, at hun oplyste, at hun arbejdede 25 timer, idet hun gennem adskillige år har arbejdet 18 timer ugentligt. Hun gav udtryk for, at hun ønskede at beholde sin stilling og håbede på at få flere timer. Der har aldrig været mulighed for, at stillingen kunne blive en fuldtidsstilling.

I marts 2000 kontaktede klageren igen indklagede og oplyste, at hun efter at have skiftet med sin ægtefælles særbørn havde en samlet likvid formue på ca. 2 mio. kr., som hun ønskede rådgivning om placeringen af. Af de 2 mio. kr. ønskede hun at anvende ca. 250.000 kr. til indfrielse af et lån optaget af hendes søn.

Indklagede foreslog klageren at tegne en rateforsikring på 700.000 kr. med påbegyndelse af udbetaling fra det fyldte 65. år. Klageren fulgte rådet og oprettede en rateforsikring i et med indklagede koncernforbundet forsikringsselskab.

Indklagede har anført, at oplysningerne vedrørende møderne med klageren i 1999 og 2000 er baseret på indklagedes medarbejderes interne notater og medarbejdernes erindring. Man er ikke længere i besiddelse af de dengang udarbejdede beregninger, som klageren fik udleveret.

Ved skrivelse af 24. april 2002 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion og anførte, at hun nu var blevet opmærksom på, at der ville ske fradrag i hendes efterløn, når hun som 62-årig valgte at overgå hertil. Årsagen var, at hun ikke fra sit 60. år til sit 62. år ville være i arbejde på fuld tid. For at hun kunne blive i sin bolig var det samtidigt nødvendigt at påbegynde udbetaling af ratepensionen, allerede fra hun fyldte 62 år. Hun anmodede indklagede om at foranledige rateforsikringen ophævet, således at hun blev stillet økonomisk, som om den ikke var tegnet.

Ved skrivelse af 21. maj 2002 anførte indklagede, at de medarbejdere, der havde rådgivet klageren ved rateforsikringens oprettelse, havde oplyst, at rådgivningen var foretaget ud fra klagerens oplysning om, at hun arbejdsmæssigt ville gå på fuld tid, og at hun ville arbejde til sit fyldte 62. år. Dette var baggrunden for indklagedes beregning af, at klageren ville modtage fuld efterløn. Indklagede henviste i øvrigt til, at klagerens forsikringsselskab i januar 2002 havde beregnet, at klageren ved en ophævelse af rateforsikringen ville modtage ca. 662.000 kr.; til dette beløb skulle lægges værdien på 53.620 kr. af de skattemæssige fradrag i årene 2001 og 2002.

Parternes påstande.

Klageren har den 24. juni 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at foranledige rateforsikringen ophævet, således at hun bliver stillet økonomisk, som havde der ikke været tegnet nogen rateforsikring.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at rådgivningen vedrørende hendes økonomiske situation først og fremmest handlede om hendes ønske om at blive boende i sin bolig længst muligt. Løsningen i denne situation blev at tegne rateforsikringen således, at hun som 62-årig ville kunne gå på efterløn og herefter fra sit 65. år kunne supplere folkepensionen med rateforsikringernes udbetalinger.

Hun oplyste, at hun var nødt til at forøge sin indkomst, og at hun ønskede at beholde sit faste 18 timers job og håbede på at få flere timer.

Indklagede oplyste ikke, at udbetalingerne fra ratepensionen ville blive fradraget i efterlønnen, såfremt hun ikke var fuldtidsansat fra sit 60. til sit 62. år. Hun blev først opmærksom herpå i 2002 og henvendte sig til indklagede, for hvem der også var tale om ny viden.

Havde hun modtaget korrekt information, havde hun ikke tegnet rateforsikringen. Hun sagde ja til indklagedes forslag om at oprette ratepensionen med henblik på at supplere folkepensionen med ca. 3.000 kr. månedligt.

Hun har indhentet beregninger fra et andet pengeinstitut, hvoraf fremgår, at udbetalingerne fra ratepensionen vil blive modregnet med ca. 25.000 kr. årligt i efterlønsudbetalingerne.

Hun finder, at indklagede har tilsidesat forbrugerombudsmandens retningslinjer om etik i pengeinstitutternes rådgivning, idet særlige og væsentlige forudsætninger omkring udbetalinger for efterlønnen ikke blev nævnt.

Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med rådgivningen oplyste, at hun arbejdede 25 timer ugentligt, men at hun ville gå på fuld tid, da dette var nødvendigt som følge af den manglende indtægt fra ægtefællen. Baggrunden for klagerens beslutning var, at hun dels ønskede at beholde sit hus, dels at hun ønskede et månedligt rådighedsbeløb på 8-9.000 kr. Rådgivningen blev ydet på baggrund af disse forudsætninger, hvorfor spørgsmålet om deltid kontra fuld tid i relation til efterlønsordningen ikke var aktuel.

Rådgivningen var korrekt og fyldestgørende, hvorfor man ikke har pådraget sig et erstatningsansvar. Det kan ikke bebrejdes indklagede, at klageren senere ombestemte sig og nu ikke ønsker en fuldtidsstilling.

Det bemærkes i øvrigt, at klageren ikke har lidt et økonomisk tab. Genkøbsværdien pr 1. september 2001 af rateforsikringen var 662.241 kr., hvortil kommer værdien på 53.620 kr. af skattefradragene i årene 2000 og 2001, hvilket giver et samlet beløb på 715.861 kr. Dette beløb skal ses i forhold til klagerens indskud på 700.000 kr.

Såfremt klageren på nuværende tidspunkt vælger at ophæve rateforsikringen, vil der ikke ske modregning i efterlønnen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det lægges til grund, at klageren ved en ophævelse af rateforsikringen på nuværende tidspunkt vil modtage et beløb fra forsikringsselskabet, som sammenlagt med den skattefordel, som klageren har opnået i årene 2001 og 2002, overstiger det beløb på 700.000 kr., som klageren indskød på rateforsikringen. Klageren vil herved blive stillet økonomisk, som om hun ikke havde tegnet forsikringen.

Det beror herefter på klagerens udtrykkelige erklæring til forsikringsselskabet om ordningens ophævelse, om klageren ønsker, at dette skal ske.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.