Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afdød debitors selvpensioneringskonto og indlånskonti udlagt til dækning af begravelsesomkostninger.

Sagsnummer: 226 /1991
Dato: 21-10-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Gert Bo Gram
Klageemne: Modregning - pensionskonto
Ledetekst: Afdød debitors selvpensioneringskonto og indlånskonti udlagt til dækning af begravelsesomkostninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved gældsbrev af 26. marts 1986 ydede indklagedes Lupinkrogen afdeling klagerens mor et lån på 41.000 kr. Ifølge gældsbrevet skulle lånet afvikles med en månedlig ydelse på 745 kr. første gang den 1. maj 1986. Af indklagedes skriftlige lånebetingelser, som låntageren ved sin underskrift på gældsbrevet erklærede at have modtaget en kopi af, fremgik bl.a.:

"I følgende tilfælde er hele gælden straks forfalden til betaling uden hensyn til mulig indrømmet uopsigelighed eller opsigelsesfrist:

a) ........

b) hvis debitor eller en kautionist dør eller (.......)."

Den 28. januar 1991 døde moderen, og den 11. marts 1991 udlagde skifteretten boet til klageren til dækning af begravelsesudgifterne. Moderens indlånsengagement hos indklagede bestod af 2 indlånskonti, en selvpensioneringskonto og en kapitalpensionskonto. Indklagede udbetalte kapitalpensionskontoen til klageren, i henhold til en i kontrakten indsat begunstigelseserklæring. Indklagede oplyste derudover, at man ville modregne indeståendet på de to indlånskonti og selvpensioneringskontoen i alt 7.671,36 kr. i afdødes gæld på 25.833,94 kr. til indklagede.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale hende indeståendet på selvpensioneringskontoen og de to indlånskonti.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at boet og dermed indeståendet på selvpensioneringskontoen og de to indlånskonti er udlagt til hende til dækning af begravelsesomkostninger. Da omkostningerne ved begravelsen var 9.233 kr., er det beløb på 1.680 kr., der er udbetalt efter opgørelsen af kapitalpensionskontoen, ikke tilstrækkeligt til at dække omkostningerne ved begravelsen, hvorfor indklagede tillige bør udbetale indeståendet på selvpensioneringskontoen og de to indlånskonti.

Indklagede har anført, at indklagede i henhold til lånebetingelserne kan betragte gælden som forfalden til betaling uden hensyn til mulig indrømmet uopsigelighed eller opsigelsesfrist, hvis debitor afgår ved døden. Lånets forfaldstid er således indtrådt, ligesom indklagede senest ved kontohavers død kan frigøre sig for sine forpligtelser i henhold til dennes indeståender hos indklagede. Der er endvidere tale om modregning mellem to krav, der begge er opstået inden dødsdagen. At boet udlægges til dækning af begravelsesomkostningerne forpligter ikke indklagede til effektiv betaling af afdødes indestående, når afdøde samtidig har gæld til indklagede. Indklagede har endvidere henvist til principperne i skiftelovens § 44 og konkurslovens § 42.

Ankenævnets bemærkninger:

Ifølge indklagedes lånebetingelser er det i sagen omhandlede lån forfaldent til betaling ved debitors død, ligesom frigørelsestiden for de 3 indlånskonti tilhørende afdøde var indtrådt. Modregningsbetingelserne findes herefter at være til stede, hvorfor klageren ikke med føje kan modsætte sig, at indklagede foretager modregning.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.