Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for sletning af begunstigelsesklausul i livsforsikring og kapitalpension

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om ansvar for sletning af begunstigelsesklausul i livsforsikring og kapitalpension.

Sagens omstændigheder

Klagernes nu afdøde far, A, var kunde i Nordea Bank, hvor han havde en kapitalpension.

I oktober 1996 tegnede A via banken en gruppelivsforsikring hos forsikringsselskabet F i tilknytning til kapitalpensionen.Af forsikringsbegæringen fremgik, at forsikringssummen ved A’s død ville blive udbetalt til ”nærmeste pårørende”, og at F skulle have skriftlig besked, hvis anden begunstigelse ønskedes.

Klagerne har oplyst, at A fik konstateret svær Parkinson-syge i 2001, og at han blev skilt i 2004.

Den 25. juni 2004 skiftede A pengeinstitut, men lod sin kapitalpension med den tilknyttede gruppelivsforsikring blive i banken.

I et følgebrev af 2. september 2004 anmodede banken A om at underskrive og returnere to vedlagte erklæringer vedrørende ”Ændring af begunstigelse på kapitalpension og på gruppeforsikring”. Banken har oplyst, at der ikke foreligger et rådgivningsreferat om baggrunden for fremsendelsen af erklæringerne.

Den 5. september 2004 underskrev A den fremsendte ”Erklæring om Særlig Begunstigelse” vedrørende gruppelivsforsikringen. Af erklæringen fremgik:

”Konsekvensen af at slette begunstigelsen er, at forsikringssummen udbetales til boet og fordeles ifølge testamente eller efter Arvelovens bestemmelser. Forsikringssummen er ikke kreditorbeskyttet.

Det anbefales at lave testamente.

Jeg ønsker den nuværende begunstigelse slettet.”

A underskrev endvidere det fremsendte ”Tillæg til kapitalpension, Begunstigelse”, hvoraf fremgik:

”… Begunstigelsen ændres fra, at opsparingen i tilfælde af min død udbetales til nærmeste pårørende til, at opsparingen på kapitalpensionen i tilfælde af min død udbetales til: Mit dødsbo. Se reglerne om begunstigelse i punkt 7 i vedlagte vilkår for kapitalpension i Nordea Bank Danmark.

Som bilag har jeg modtaget: Vilkår for kapitalpension i Nordea Bank Danmark, som jeg tilslutter mig.”

Af bankens dagældende vilkår for kapitalpension, pkt. 7 fremgik bl.a., at udbetaling til begunstigede ikke kunne ske, hvis begunstigelsen var slettet, og at kapitalpensionen i så fald ikke var beskyttet mod kreditorforfølgning, men ville blive udbetalt til dødsboet.

I et brev af 14. september 2004 til A meddelte F:

”Tak for den tilsendte begunstigelseserklæring af 05092004.

Vi har noteret, at du i tilfælde af din død i forsikringstiden ønsker forsikringssummen udbetalt til boet.

Vi gør opmærksom på, at kreditorbeskyttelsen på forsikringssummen herved ophæves.

Såfremt beløbet skal udbetales til nærmeste pårørende eller andre, bedes du venligst meddele os dette på vedlagte folder.

Returkuvert vedlagt.

Har du tidligere indsendt en særlig begunstigelse, vil denne nu være annulleret.”

Den 7. juli 2013 afgik A ved døden.

Den 6. september 2013 meddelte F, at livsforsikringssummen, der udgjorde 598.190 kr. efter afgift, tilfaldt boet.

Parternes påstande

Den 2. juli 2014 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal erstatte deres tab som følge af sletningen af begunstigelsesklausulerne i 2004.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at A i forbindelse med skilsmissen i 2004 ønskede at sikre sine børn og derfor rettede henvendelse til banken. A ville være sikker på, at forsikringen tilfaldt dem og ikke hans ekskone eller andre. A bad banken om hjælp til at sikre dette. A har gentagne gange fortalt dem, at der var en livsforsikring til dem, når han døde.

Bankens rådgivning var fejlagtig og mangelfuld. Banken skulle have oplyst A om, at de var enearvinger til hans eventuelle forsikringsudbetalinger, da han var fraskilt. Banken udarbejdede i stedet en begunstigelseserklæring, som medførte, at kreditorerne blev sikret i strid med A’s hensigt og ønsker.

Banken gjorde ikke A bekendt med konsekvensen af ændringen. Det fritager ikke banken for ansvar, at der nederst på erklæringen med små bogstaver står, at forsikringen ikke er kreditorbeskyttet. A reflekterede ikke nærmere over dette. A var allerede svækket af sin sygdom og havde svært ved at overskue papirer, men var tryg ved den rådgivning, han fik af banken. Hvis A havde modtaget den korrekte vejledning, ville han aldrig have ændret begunstigelsesklausulen.

Skifteretten har oplyst, at det er uhørt at indsætte boet som begunstiget på private livsforsikringer. En livsforsikring er jo netop beregnet til at sikre efterladte økonomisk ved dødsfald. Skifteretten anbefalede dem at rette henvendelse til banken.

Ændringen har medført et tab for dem. A ejede et hus med en restgæld på 1.200.000 kr. Det viste sig mod forventning ikke muligt at sælge huset til denne pris. Normalt vil en arveladers børn i en sådan situation fraskrive sig arv og gæld, uden at dette får betydning for en livsforsikring. De har ikke denne mulighed, medmindre de giver afkald på livsforsikringen. De er derfor nødt til at beholde huset og afholde udgifter til realkreditinstitutter mv., indtil huset er solgt.

Banken bør erstatte deres tab som følge af sletningen af begunstigelsesklausulen.

Nordea Bank har bl.a. anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Banken rådgiver generelt om, hvem der i henhold til pensionsbeskatningsloven kan indsættes som begunstiget på pension og forsikring, og banken er behjælpelig med at iagttage formkravene til en gyldig indsættelse eller ændring af en begunstiget. Banken rådgiver ikke om, hvem kunderne konkret bør indsætte som begunstigede for at imødekomme deres ønsker, men henviser kunderne til advokat.

Banken er ikke bekendt med, om A blev rådgivet mundtligt om begunstigelsesindsættelsen. A’s flytning af engagementet og det forhold, at banken sendte ændringsblanketterne til A i september 2004, tyder på, at A blot rekvirerede blanketterne telefonisk. A modtog imidlertid den standardiserede dokumentation, der fremgår af vejledningen i blanketten vedrørende forsikringen og af bankens vilkår, pkt. 7, således at A på fuldt oplyst grundlag kunne tage stilling til, hvem der skulle være begunstiget. A kunne ikke have været i tvivl om, at kapitalpensionen og gruppelivsforsikringen ville blive udbetalt til boet, og hvad dette indebar.

A tiltrådte ved sin underskrift i 2004 på blanketterne om ændring af begunstigelse vedrørende gruppelivsforsikringen og pensionen at indsætte boet som begunstiget.

Selv efter at A modtog F’s brev af 14. september 2004, kontaktede han ikke F for at ændre begunstigelsesbestemmelsen. Det må derfor lægges til grund, at begunstigelsesbestemmelsen stemte overens med A’s ønske.

Klagernes oplysninger om A’s hus og belåningen heraf tyder da også på, at A ikke har kunnet forestille sig, at huset ikke kunne sælges med fuld dækning til panthaverne.

Et eventuelt rådgivningsansvar ville endvidere have været forældet efter forældelseslovens § 3.

Ankenævnets bemærkninger

I oktober 1996 tegnede A via Nordea Bank en gruppelivsforsikring hos forsikringsselskabet F i tilknytning til sin kapitalpension i banken. Ifølge forsikringsbegæringen skulle forsikringssummen udbetales til ”nærmeste pårørende”.

Den 5. september 2004 underskrev A en ”Erklæring om Særlig Begunstigelse”, hvorefter begunstigelsesklausulen i livsforsikringen skulle slettes. Af erklæringen fremgik, at konsekvensen af at slette begunstigelsen var, at forsikringssummen ville blive udbetalt til boet efter A, og at forsikringssummen ikke ville være kreditorbeskyttet. A underskrev endvidere et ”Tillæg til kapitalpension, Begunstigelse”, hvorefter opsparingen på kapitalpensionen i tilfælde af A’s død skulle udbetales til hans dødsbo. Af bankens dagældende vilkår for kapitalpension fremgik bl.a., atsletning af en begunstigelsesklausul indebar, at kapitalpensionen ville blive udbetalt til dødsboet og ikke var beskyttet mod kreditorforfølgning. I brev af 14. september 2004 til A kvitterede F for modtagelsen af begunstigelseserklæringen og noterede samtidig, at A ønskede forsikringssummen udbetalt til boet, og at kreditorbeskyttelsen på forsikringssummen derved var ophævet.

Ankenævnet finder, atuden kreditorbeskyttelse. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at A i 2004 var ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, eller at banken var eller burde være bekendt hermed.

Da Nordea Bank herefter ikke har handlet ansvarspådragende får klagerne ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.