Spørgsmål om mangelfuld rådgivning i forbindelse med valg af forsikringsselskab, mangelfuld vurdering af hus i forbindelse med køb samt spørgsmål om mangelfuld information om risiko ved udlægskredit.
| Sagsnummer: | 139 /2010 |
| Dato: | 06-05-2011 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Niels Bolt Jørgensen, Søren Geckler |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om mangelfuld rådgivning i forbindelse med valg af forsikringsselskab, mangelfuld vurdering af hus i forbindelse med køb samt spørgsmål om mangelfuld information om risiko ved udlægskredit. |
| Indklagede: | Sparekassen Hvetbo |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med valg af forsikringsselskab ved huskøb, mangelfuld vurdering af hus samt mangelfuld rådgivning om risiko ved udlægskredit i sparekassen.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er M og H, der var kunder i Sparekassen Hvetbo.
Ifølge det oplyste købte klagerne i foråret 2005 et hus til overtagelse den 10. juni 2005.
Den foregående ejer af huset havde i forbindelse med salget af huset fået udarbejdet en tilstandsrapport for huset.
Det fremgår af tilstandsrapporten, at huset var et typehus opført i 1973 som selvbyg eller medbyg. Ved huseftersynet til brug for tilstandsrapporten blev der konstateret to K1’ere, tre K2’ere og én K3’er. Af generelle kommentarer til bygningens tilstand var i tilstandsrapporten anført, at huset var i god stand, at der måtte forventes nogle reparationer, men at huset i øvrigt kun krævede normal vedligeholdelse.
I forbindelse med huskøbet tegnede klageren en ejerskifteforsikring hos Privatsikring, da sparekassen havde en samarbejdsaftale med Privatsikring.
Privatsikring er et datterselskab af Codan Forsikring A/S.
Klagerne har oplyst, at de den 18. september 2006 anmeldte til Privatsikring, at der var faldet en flise ned i badeværelset samt, at de havde mistanke om forekomst af skimmelsvamp i huset.
Af skadesrapporten, som er uarbejdet af Codan for Privatsikring, fremgår det, at der ved besigtigelse blev konstateret lidt fugt bagved fliserne i badeværelset, men at der ikke var tegn på fugt i de tilstødende rum. Videre fremgår det af skadesrapporten, at der ikke blev konstateret skimmelsvamp eller nogen form for nedbrydning i væggen.
Ved breve af 22. november 2006 til H bekræftede Privatsikring, at H’s bilforsikring og husforsikring ifølge aftale blev slettet pr. 1. januar 2008.
Ved breve af 27. november 2006 til H anerkendte Privatsikring H’s opsigelse af bilforsikring og husforsikring med ophør pr. 1. januar 2007.
Ved brev af 29. november 2006 til H bekræftede Privatsikring, at H’s såkaldte ”Familiens Basisforsikring 2” ifølge aftale blev slettet pr. 1. januar 2008.
Den 29. november 2006 gennemførte teknologisk institut en fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af klagernes ejendom. Teknologisk Institut konstaterede en massiv forekomst af skimmelsvamp, og påpegede at mængden heraf kunne udgøre en risiko for helbredsgener.
Klagerne fik i december 2006 en arkitekt til at gennemgå huset, der konstaterede en række fejl og mangler ved ejendommen.
Klagerne henvendte sig herefter til sparekassen for at klage over Privatsikrings behandling af sagen.
Ved brev af 27. december 2006 skrev sparekassen blandt andet følgende til klagerne:
”…
Såfremt advokaten vurderer at der ikke er tilstrækkelig dækning i forhold til de krav som kan gøres gældende må vi henvise til forsikringsankenævnet.
Sparekassen kan af gode grunde ikke blande sig yderligere i sagen, idet vi udelukkende står som formidler af forsikringer, mens skadesbehandlingen kører 100 % hos Privatsikring.
…”
Ved brev af 15. februar 2007 til klagernes advokat oplyste Privatsikring, at man på daværende tidspunkt ikke fandt, at der var forhold, der opfyldte skadesbegrebet på forsikringen, hvorfor der ikke var dækning. Privatforsikring foreslog dog en genbesigtigelse af ejendommen.
Der blev foretaget genbesigtigelse af ejendommen den 26. april 2007. Teknologisk institut foretog ved samme lejlighed supplerende undersøgelse af ejendommen, der bekræftede deres undersøgelser foretaget den 29. november 2006.
Den 16. maj 2007 fik klagerne forhøjet en eksisterende kassekredit i sparekassen, så de nu havde en kreditramme på 100.000 kr. Det fremgår af kassekreditkontrakten, at kreditrammen skulle nedskrives med 100.000 kr. på en gang den 31. december 2007.
Klagernes advokat tog herefter kontakt til advokaten for den foregående ejer af huset. Den foregående ejer bestred at have handlet svigagtigt i forbindelse med hussalget.
Den 31. juli 2007 fik klagerne udvidet deres kreditramme i sparekassen til 200.000 kr. Kreditrammen skulle ifølge kassekreditkontrakten fortsat nedskrives på én gang den 31. december 2007.
Ved brev af 21. september 2007 til klagernes advokat afviste Privatsikring fortsat at dække skaderne i klagernes hus under henvisning til, at det ikke var påvist, at bygningsreglementet fra 1973 ikke var overholdt.
Klagernes advokat havde i februar 2008 et møde med sparekassen. Af brev til klagerne den 19. februar 2008 fra deres advokat kan udledes, at sparekassen havde sat klagernes konto i sparekassen i bero som følge af overtræk. Af brevet fremgik videre:
”…
Sparekassen har i øvrigt udtalt, at man ikke kan leve med et forsikringsselskab, der ikke gør noget ved tingene overfor kunderne, hvorfor sparekassen vil tage fat i disse.
…”
Klagernes advokat gennemførte i sommeren 2008 isoleret bevisoptagelse mod Privatsikring og mod den tidligere ejer af ejendommen ved Retten i Hjørring.
Der blev afholdt skønsforretning på klagernes ejendom den 1. december 2008.
Ved brev af 5. januar 2009 til klagerne gjorde sparekassen opmærksom på, at klagerne havde overtræk på deres udlægskredit på 6.356 kr. samt på deres budgetkonto med 8.585 kr., som begge skulle indbetales.
Klagerne fik den 7. januar 2008 udskudt afviklingsdatoen for deres kredit til den 31. marts 2009. Kreditrammen var fortsat på 200.000 kr.
Da klagerne i november 2009 ikke havde flere penge at føre retssag for, tilbød de ved brev af 12. november 2009 sparekassen transport i tilgodehavende mod Privatsikring, således at sparekassen kunne føre sagen videre mod Privatsikring.
Ved brev af 23. november 2009 tog sparekassen imod tilbuddet om transport som yderligere sikkerhed for deres tilgodehavende hos klagerne, dog således at sparekassen ikke videreførte sagen mod Privatsikring.
Parternes påstande.
Klagerne har den 24. februar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagernes påstand således, at Sparekassen Hvetbo skal betale erstatning til klagerne som følge af sparekassens medvirken til klagernes økonomiske situation.
Sparekassen Hvetbo har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har bl.a. anført, at sparekassens vurdering af boligen har været mangelfuld. Sparekassens medarbejder opdagede på intet tidspunkt, at huset var fejlkonstrueret, selvom han blev vist rundt overalt. Sparekassens medarbejder opdagede heller ikke, at der ikke fandtes færdigmeldinger på ejendommen hos kommunen.
I forbindelse med overtagelsen af huset anbefalede sparekassen Privatsikring til varetagelse af deres forsikringer, da sparekassen havde indgået en samarbejdsaftale med forsikringsselskabet.
De oplyste overfor sparekassen, at de ikke ville have noget med nogen af de store forsikringsselskaber at gøre, da de har oplevet, hvor svære de er at få i tale. Deres rådgiver oplyste, at Privatsikring var sparekassens eget lille forsikringsselskab med få ansatte og ingen aktionærer. De fik endvidere at vide, at sparekassen af samme grund havde en vis indflydelse, hvis der skulle opstå problemer. De indvilligede derfor i at tegne alle deres forsikringer hos Privatsikring.
Efterfølgende erfarede de, at Privatsikring er et datterselskab af Codan Forsikring, og at Privatsikring ingen ansatte har og derfor køber alle ydelser hos Codan Forsikring. De blev altså direkte forsikrede hos Codan Forsikring, som de udtrykkeligt havde frabedt sig fra starten.
Sparekassen har presset dem til at tegne forsikringer hos Privatsikring. Sparekassen har vildledt dem og trods deres forespørgsler fortiet, hvem og hvad Privatsikring er.
Da de fik problemer med Privatsikring i efteråret 2006 tog de kontakt til sparekassen. Modsat tidligere fik de imidlertid at vide, at sparekassen alene formidlede forsikringerne, men ingen mulighed havde for at gribe ind i sagen. Sparekassen anbefalede i stedet, at de opsagde alle deres forsikringer, og tilbød tillige at være behjælpelig med kontakt til andet forsikringsselskab.
Sparekassen opsagde efterfølgende deres forsikringer hos Privatsikring uden deres accept.
I forbindelse med opstart af sagen mod forsikringsselskabet og den tidligere ejer af huset henvendte de sig i sparekassen med henblik på oprettelse af en konto, der udelukkende skulle bruges til udgifter fra sagen. Sparekassen anbefalede, at de oprettede en såkaldt udlægskredit.
Da de spurgte til konsekvenserne i tilfælde af, at de tabte sagen, sagde sparekassens medarbejder, at der ingen tvivl var om, at de ville vinde sagen. De fik at vide, at forsikringsselskabet havde pligt til at betale udbedring af skimmelsvamp og ulovlige installationer. Sparekassens medarbejder var desuden overbevist om, at de ville få personskadeserstatning, da skimmelsvampene havde ødelagt deres helbred. De fik således at vide, at der ingen risiko var forbundet med udlægskreditten for dem.
Sparekassen har vildledt dem og ikke rådgivet dem behørigt om risikoen ved udlægskreditten.
Sparekassen har i øvrigt videregivet personlige oplysninger til deres advokat uden deres accept.
Sparekassen Hvetbo har blandt andet anført, at vurderingen af ejendommen alene blev foretaget som grundlag for udmåling og bevilling af realkreditlån, og der er derfor ikke tale om en byggeteknisk gennemgang.
Klagerne ønskede, med baggrund i deres tilfredshed med sparekassens tidligere rådgivning, at tegne såvel ejerskiftelån som forsikringer via sparekassen. Klagerne blev i den forbindelse informeret om, at Privatsikring er et datterselskab af Codan.
Sparekassen står alene for formidlingen af forsikringerne. De står således kun for salget af forsikringerne, herunder udarbejdelse og modtagelse af forsikringstagernes underskrifter.
Ved etablering af udlægskreditten og ved senere møde i klagernes hjem blev klagerne gjort opmærksom på risikoen for efterfølgende afvikling af udlægskreditten. Klagerne blev under mødet i hjemmet flere gange gjort opmærksom på, at der ikke var nogen garanti for, at klagerne ville vinde sagen mod forsikringsselskabet, og at der derfor heller ikke var nogen garanti for, at udlægskreditten kunne inddækkes af denne vej.
Sparekassen kan ikke genkende det af klagerne anførte om, at sparekassen skulle have opsagt klagernes forsikringer. Klagerne stod selv for opsigelserne via deres nye forsikringsselskab.
For så vidt angår udlevering af personlige oplysninger til klagernes advokat, anses dette ikke som videregivelse af personlige oplysninger til tredjemand. Videregivelsen skete i øvrigt alene på opfordring fra klagernes advokat.
Sparekassen må på baggrund af ovenstående afvise enhver form for økonomisk ansvar over for klagerne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at sager falder uden for Ankenævnets kompetence, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder eller andre anke- eller klagenævn, jf. Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 1.
For så vidt angår behandling af spørgsmålet om videregivelse af personlige oplysninger må Ankenævnet derfor henvise klagerne til Datatilsynet.
Uanset om sparekassen har informeret klagerne om, at Privatsikring er et datterselskab af Codan Forsikring eller ej, finder Ankenævnet ikke, at der er godtgjort årsagssammenhæng mellem sparekassens rådgivning af klagerne i forbindelse med valget af forsikringsselskab, og selskabets efterfølgende afvisning af at yde dækning for en skade. Da der ikke er årsagssammenhæng mellem sparekassens rådgivning og det af klagerne lidte tab, kan der ikke pålægges sparekassen et erstatningsansvar herfor.
For så vidt angår de øvrige klagepunkter finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at der er sket sådan fejl eller forsømmelse fra sparekassens side, at det kan medføre et erstatningsansvar for sparekassen.
Som følge heraf træffes følgende
" align="center">">afgørelse:Klagen tages ikke til følge.