Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneoptagelse i schweizerfranc (CHF) i 2009

Indledning

Denne sag vedrører, om klageren fik mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et valutalån til køb af et sommerhus, og om et eventuelt krav om tilbagebetaling af renter mv. er forældet.

Sagens omstændigheder

Klagerne D og K, der er søstre, købte i 2006 et sommerhus sammen. Hver part ejede 50 %. Ringkjøbing Bank (senere vestjyskBANK) finansierede købet af sommerhuset. Lånet blev optaget i udenlandsk valuta, 525.000 CHF til omkring kurs 474, som et afdragsfrit lån. Kautionist på lånet var K’s daværende ægtefælle M.

I 2009 købte D K’s andel og blev eneejer af sommerhuset. D overtog i den forbindelse som enedebitor det fulde lån på 525.000 CHF, som uændret var afdragsfrit. Kursen lå på det tidspunkt omkring kurs 494. Der var ikke indgået en aftale om kurssikring. Den 16. februar 2009 blev der underskrevet et gældsbrev mellem D og vestjyskBANK. Ved samme lejlighed underskrev K og M den 17. februar 2009 gældsbrevet som selvskyldnerkautionister.

Af gældsbrevet fremgår bl.a.:

”Afvikling

Lånet tilbagebetales som et stående lån med CHF 525.000,00 den 30.12 2016.

Pengeinstituttet bemyndiges til at hæve forfaldne ydelser på konto nr. […] -817

Renter og omkostninger

Renten fastsættes til p.t. 1,50 % p.a. over den rente, som tilbydes Banken for hver kommende renteperiode på det internationale kapitalmarked (”Cost of funds”). Renten fastsættes i.h.t. pkt. 1 i ”Valutalån-Lånebetingelser”, der indgår som en del af nærværende dokument, p.t. månedligt.

Pengeinstituttet kan til enhver tid ændre renter og omkostninger for lånet i overensstemmelse med pengeinstituttets ”Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter”.

Opsigelse

…

Pengeinstituttet kan uanset bestemmelserne om lånets afvikling helt eller delvist bringe lånet til ophør uden varsel og forlange det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger, betalt.

…

Jeg/vi har derudover modtaget og gjort os bekendt med pengeinstituttets ”Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter”, samt en genpart af dette dokument.

…”

Der var aftalt kvartalsvis rentetilskrivning, som blev opkrævet i forbindelse med udsendelse af afregningsnotaer til klageren. Banken har fremlagt afregningsnotaer for perioden 22. september 2009 til 27. april 2015.

Banken har fremlagt ”Almindelige forretningsbetingelser – forbruger” dateret 13. april 2007 som værende gældende for låneaftalen. Af afregningsnota af 22. september 2009 om hjemtagelse af lånet og af efterfølgende afregningsnotaer vedrørende betaling af renter på lånet fremgår imidlertid, at lån nr. -662 (afregnet til konto nr. -441, hvorfra transaktioner vedrørende lånet foregik, hvorfor lånet fremover benævnes konto nr. -441) blev hjemtaget som et erhvervslån. Der synes således at være uoverensstemmelse mellem lånetype og forretningsbetingelser. Det har ikke været muligt at få dette nærmere belyst.

Af bankens ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere”, pkt. 4, fremgår, at:

”Banken kan … forhøje variable rentesatser på udlån med én måneds varsel, hvis markedsmæssige forhold begrunder en ændring for én eller flere kontotyper, hvis de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af kundens rentevilkår ændres, eller hvis banken ændrer sin generelle rente og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau.

Kunden får oplysning om ændring af variable rentesatser ved brev eller ved annoncering i dagspressen, eller når banken udsender det første kontoudtog efter annoncering.”

Den 19. august 2011 skrev bankens erhvervskundechef E til D, at han, jf. tidligere drøftelser omkring CHF, gerne ville, at de fik lavet en strategi for en ”smertegrænse” og bad D kontakte ham.

D vendte tilbage pr. mail den 27. august 2011, hvor hun svarede, at hun ikke havde set noget om en ”smertegrænse” i lånepapirerne, og at hun

”set i lyset af den enorme kursudvikling der har været på det sidste ikke ønsker at konvertere eller sætte en fast dato for strategi på nuværende tidspunkt, hvor jeg vil have et MEGA tab samtidig med meget lave sommerhuspriser”.

Kursen lå på daværende tidspunkt omkring 709.

D ønskede at se tiden an, men ville gerne høre om et eventuelt ”alternativ, der er billigere/et lån med længere løbetid”.

Den 29. august 2011 bekræftede E, at de ikke havde aftalt en decideret ”smertegrænse” i de oprindelige papirer, men at banken ønskede at etablere en sådan nu. E spurgte konkret til, om de kunne aftale at ”lukke 50 % [af lånet] ned nu og lægge et stop [loss] ind på 680 på resten”.

Den 24. april 2012 opkrævede banken ved ”Tillæg til ordinær rentenota vedr. renteændring pr. 30. januar 2012”, og med henvisning til tidligere varsling, en rentestigning svarende til 0,5 procentpoint. Banken har i den forbindelse fremlagt en annonce bragt i Jyllandsposten den 30. december 2011 under overskriften ”Renteændring i vestjyskBANK”, hvoraf følgende fremgår:

”Som følge af stigende finansieringsomkostninger og øgede kapitalkrav forhøjer vestjyskBANK pr. 30. januar 2012 rentesatserne på variabelt forrentede udlån med op til 0,50 procentpoint, hvilket svarer til, at debitorrenten hæves med 0,53 procentpoint.

Herudover varsler vi pr. 30. januar 2012 en forhøjelse af marginalen på op til 0,50 procentpoint på pengemarkedsrelaterede produkter og udlandslån for erhvervskunder.

De ændrede rentesatser for privatkunder kan ses på vestjyskbank.dk fra 30. januar 2012.”

Banken har oplyst, at den rente, som klageren har betalt i henhold til gældsbrevet, består af to dele. Dels den rente, banken har skullet betale for lån af udenlandsk valuta, og som i gældsbrevet benævnes ”cost of funds”. Dels den rentemarginal, der var aftalt mellem klageren og banken, og som i gældsbrevet var fastsat til 1,50%. Ændringer i rentemarginalen blev annonceret i pressen med det gældende varsel, hvorimod ændringer i ”cost of funds”-renten ikke blev annonceret.

Banken har videre oplyst, at den rente, der fremgår af de kvartalsvise afregningsnotaer, er resultatet af den aftalte rentemarginal samt ”cost of funds”. I sidste linje i afregningsnotaen fastsættes den samlede rente for den kommende periode.

Den 12. juni 2012 bad D banken om et tilbud på et realkreditlån med henblik på at konvertere lånet.

Den 18. juni 2012 sendte banken beregninger på tillægsbelåning i sommerhuset til M, som var rådgiver for D, og med kopi til D. Beregningen indeholdt tre forslag. D svarede samme dag, at hun gerne ville have et tilbud på det ene af forslagene; et rentetilpasningslån uden afdrag. Banken bekræftede, at man ville bestille et lånetilbud. Samtidig skrev E i en direkte mail til D, at han forstod, at hun nu ville optage et realkreditlån til indfrielse af en del af lånet i CHF, og at han mente, at hun også skulle påbegynde en afvikling af den resterende del af lånet.

Den 10. juli 2012 kvitterede D for modtagelsen af lånetilbuddet og meddelte samtidig, at hun efter drøftelser med sine nærmeste var kommet til den konklusion, at hun ville vente med at træffe en beslutning, til hun var kommet nærmere tidspunktet for lånets indfrielse.

Den 24. juli 2012 opkrævede banken ved ”Tillæg til ordinær rentenota vedr. renteændring pr. 18. juni 2012”, og med henvisning til tidligere varsling, en rentestigning svarende til 0,25 procentpoint. Banken har i den forbindelse fremlagt en annonce bragt i Jyllandsposten den 16. maj 2012 under overskriften ” vestjyskBANK ændrer rente på udlån og garantiprovision”, hvoraf følgende fremgår:

”vestjyskBANK forhøjer den variable rente på visse udlån og kreditter med op til 0,25 procentpoint for privatkunder og op til 0,50 procentpoint for erhvervskunder. Det sker med virkning fra 18. juni 2012.

En renteforhøjelse på 0,25 procentpoint svarer til, at debitorrenten på et typisk lån til privatkunder forhøjes med 0,26 procentpoint.

Samtidig forhøjes garantiprovisionen med op til 0,50 procentpoint. Endvidere varsles der på pengemarkedsprodukter, udlandslån og valutakassekreditter en tilsvarende forhøjelse af marginalen med virkning fra 18. juni 2012.

Baggrunden for ændringerne er stigende finansieringsomkostninger og øgede kapitalkrav samt øgede udgifter til Indskydergarantifonden som konsekvens af afviklingen af Sparekassen Østjylland og Spar Salling.”

Herefter fremgår det ikke, at der var kontakt mellem parterne før den 17. januar 2013, hvor bankrådgiveren B skrev til D for at gøre hende opmærksom på, at CHF de seneste dage var faldet markant og nu blev handlet omkring kurs 600. B opfordrede D til at kontakte enten ham eller E, såfremt ”vi skal have gjort noget ved din position i CHF”.

D svarede den 21. januar 2013, at hun ikke fandt, at kursen var lav nok til, at hun ville omlægge. Hun ønskede at afvente og se, om kursen faldt yderligere. Herefter gik der trekvart år, før parterne havde kontakt igen.

Den 28. oktober 2014 bad banken pr. brev D om at inddække et overtræk på konto -518 på 17.300,94 kr. Den 11. november 2014 bad banken D om at inddække et overtræk på samme konto på 7.400,94 kr.

Den 24. november 2014 opsagde banken henholdsvis lånet (konto nr. -441) og D’s konto -518 på grund af misligholdelse. Lånet udgjorde omregnet til danske kroner og tillagt renter på daværende tidspunkt 3.261.991,05 kr. Kursen var 618.

Den 26. november 2014 orienterede banken K, som var kautionist på lånet, om opsigelsen af lån konto nr. -441. Den 25. marts 2015 bad banken K om at indfri lånet som kautionist.

Afregningsnotaer fra den 19. april 2011 og frem, meddelelser om overtræk samt opsigelse af lån blev sendt til D på en c/o-adresse.

Den 13. april 2015 klagede D og K ved advokat over låneaftalens indgåelse, behandling og afvikling. Banken besvarede klagen ved brev af 17. juni 2015.

Den 7. juli 2015 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.

Banken har ved svarskrift af 4. september 2015 til Ankenævnet oplyst, at banken har pant i sommerhuset, og at D ikke har ønsket at indgå en afdragsordning med banken.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at vestjyskBANK skal anerkende ikke at have ret til renter eller andre ydelser ud over afdrag på lånet, hvorfor D’s gæld skal ansættes til den oprindelige hovedstol i danske kroner med fradrag af alle efterfølgende betalte ydelser til banken.

Endvidere skal banken frigøre K fra kautionen subsidiært nedsætte kautionsforpligtelsen til maksimalt det beløb, som gælden var i danske kroner i 2009 fratrukket efterfølgende afbetalinger på lånet.

vestjyskBANK har nedlagt principal påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at der ikke ses at være tilstrækkelig grundlag for en afvisning af klagen med den begrundelse, at der kræves mundtlig bevisførelse.

Der er ingen mødereferater, bevillingsindstillinger eller andre notater, som måtte bevise, at der er ydet den nødvendige og tilstrækkelige vejledning/rådgivning om det ydede låns vilkår og kursrisiko. Der er ej heller ydet rådgivning om kautionsforpligtelsen. Banken kan ikke blot hævde at have rådgivet uden at kunne sandsynliggøre det på nogen måde. Det er således klagernes opfattelse, at de ikke er blevet rådgivet, hvorfor det bestrides at være sket.

Klagerne deltog ikke i noget møde i 2006. De fik lånedokumenterne tilsendt med posten til underskrift. I 2009 deltog D i et kort møde i banken. Hun var bekymret over kursstigningen på dette tidspunkt, men ikke mere end hvad, der fremgår af korrespondancen, og hun fik ikke yderligere vejledning. Der var ingen problemer med gældsovertagelsen, og først i 2014 erfarede hun, at banken havde fået kaution fra K.

Banken har fortabt retten til at kræve andet end selve hovedstolen på gælden tilbagebetalt som følge af dårligt udført kreditarbejde og dertil knyttede undersøgelser, rådgivning og information.

Banken var ikke fritaget for rådgivning af D, blot fordi M rådgav hende. Tværtimod havde banken en særlig tilskyndelse til at rådgive hende, når der var tale om et højrisiko låneengagement i CHF.

Banken iagttog ikke kreditaftaleloven. Renten på lånet er ikke aftalt i forhold til udefrakommende forhold, herunder LIBOR eller CIBOR. Bankens ”Almindelige forretningsbetingelser – forbruger” var ikke en del af gældsbrevet og er ikke udleveret til klagerne eller på anden måde bekendt.

Da kursen på CHF steg, og afviklingen af lånet blev kritisk for D, gik banken ikke ind i en rådgivning om ”stop loss” men forholdt sig overfladisk til hendes risiko.

Banken har ikke dokumenteret varslingerne af rentestigningerne som påstået. Den har heller ikke dokumenteret begrundelsen for stigning i renten. Det fremgår af de fremlagte annoncer, at disse kun vedrører danske renteforhold og ikke renteniveau for andre valutaer, herunder CHF. Gældsbrevet til banken indeholder ingen renterelation, og banken kan ikke ændre renten diskretionært, når renten ikke er relateret til LIBOR eller anden ”fast” benchmark. En læser af annoncen [af 16. maj 2012] kan derfor ikke påregne, at et CHF-lån er påvirket af Danmarks nationale forhold. Den kan således ikke tjene som egentligt gyldigt renteadvis.

Endvidere fremgår det af annoncerne, at bankens egen dårlige økonomi medfører øgede omkostninger, og derfor kan renten, på visse lån, sættes op. Igen har dette ikke relation til den aktuelle aftale om et CHF-lån. Det er bankens fejl og risiko, at renten ikke er relateret til et benchmark.

Endelig fremgår det af annoncerne, at der er tale om erhvervslån. Heri ligger hele kernen til sagen: Banken har behandlet låneforhold, dokumenter og alt andet i sagen som erhvervslån uden hensyntagen til, at der er tale om en privat forbruger, som har fået finansieret sit sommerhus.

Disse forhold underbygger påstanden om, at gældsbrevet ikke opfylder minimum af oplysninger efter loven.

Kautionen er usædvanlig, idet D købte K ud af et 50:50 ejerskab til 100:0 med gældsovertagelse. Hvad angår K’s rolle som kautionist, havde hun ikke indtægter eller anden evne til at dække en kaution af den omhandlede størrelse. K har heller aldrig modtaget årsadvis om forøgelse af kautionen.

Forældelsesloven ses ikke at hjemle nogen forældelse af indsigelserne.

vestjyskBANK har til støtte for afvisningspåstanden anført, at stillingtagen til sagen kræver mundtlig bevisførelse.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken gjort gældende, at låneoptagelsen i udenlandsk valuta i 2009 skete efter D’s eget ønske og på hendes initiativ, og at D var fuldt ud bekendt med, at der var en valutarisiko, idet det lån, hun overtog, var en fortsættelse af et lån, hun havde optaget i 2006.

Banken vurderede D’s økonomi i forbindelse med låneoptagelsen og fandt økonomien tilfredsstillende. Det er ikke et krav i henhold til MIFID-reglerne, at der skal udarbejdes risikoprofil, når der er tale om et valutalån. D blev rådgivet i henhold til dagældende god skik bekendtgørelse. D blev også rådgivet af egen rådgiver, M.

Der var aftalt tilbagebetalingstidspunkt i gældsbrevet, nemlig den 30. december 2016.

Den nuværende kreditaftalelov var ikke gældende på tidspunktet for lånets indgåelse.

Stigningerne i den med klageren aftalte rentemarginal blev varslet i pressen med det gældende varsel. Annoncerne blev bl.a. offentliggjort i Jyllandsposten, som udkommer i hele landet. Stigningerne i marginalrenten var af generel karakter. ”Cost of funds” har konstant varieret, og ”cost of fund” (og dermed renten) for en fremtidig periode kan først konstateres kort før ikrafttræden. Banken er ikke enig i, at teksten er upræcis, og at teksten skulle være uforståelig. D har endvidere accepteret renten og har løbende betalt renten på lånet.

D er løbende siden 2009 blevet opfordret til at omlægge sit lån. D må selv bære risikoen ved at have optaget et lån i CHF.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende og er derfor ikke erstatningsansvarlig over for klageren.

Endvidere er der indtrådt forældelse, jf. forældelseslovens § 3, for så vidt angår et eventuelt rådgivningsansvar.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

Klagerne D og K optog i 2006 et lån i schweizerfranc via daværende Ringkjøbing Bank (senere vestjyskBANK) til køb af et sommerhus. I 2009 overtog D det fulde lån som enedebitor og med K som kautionist.

Klagerne har fremført, at der var tale om et forbrugerlån. Banken har fremlagt ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere” som værende gældende for lånet.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Jesper Claus Christensen og Kjeld Gosvig-Jensen – udtaler:

Vi finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte de opkrævede rentestigninger i 2012, der blev annonceret i dagspressen. Vi finder således, at banken har opkrævet rentestigningerne med tilstrækkelig hjemmel i aftalegrundlaget og annoncering, idet bemærkes, at ændringen af varslingsbestemmelsen i kreditaftaleloven pr. 1. november 2010 ikke finder anvendelse for lånet.

Jesper Claus Christensen og Kjeld Gosvig-Jensen bemærker endvidere, at vi finder, at et eventuelt erstatningsansvar vedrørende rentestigningerne i 2012 er fortabt ved passivitet, idet D løbende uden indsigelse har betalt de opkrævede renter på lånet.

Disse tre medlemmer stemmer derfor for, at der ikke gives klagerne medhold vedrørende rentestigningerne i 2012.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Vi finder ikke, at bankens rentevilkår og annoncering har en sådan klarhed, at klagerne er forpligtet til at betale de opkrævede rentestigninger i 2012. Vi stemmer derfor for, at klagerne gives medhold vedrørende disse rentestigninger.

Der træffes om dette spørgsmål afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for at fastslå, at vestjyskBANK begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med D’s overtagelse af lånet og K’s kaution herfor. Det måtte stå klagerne klart, at der bestod en risiko for, at CHF-kursen og dermed lånets restgæld udviklede sig i en for dem ugunstig retning.

D undlod at indfri lånet til trods for flere opfordringer fra banken.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.