Afgørelse

Indsigelser i forbindelse med et lån i schweizerfranc (CHF) til finansiering af et sommerhus i udlandet, herunder indsigelse om manglende effektuering af stop loss.

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser i forbindelse med et lån i schweizerfranc (CHF) til finansiering af et sommerhus i udlandet, herunder indsigelse om manglende effektuering af stop loss.

Sagens omstændigheder

Den 12. oktober 2007 underskrev klagerne M og H, der er ægtefæller, en aftale med Jyske Bank om et lån på 200.000 euro (EUR) til finansiering af deres sommerhus i Spanien. Lånets løbetid var 35 år. De første ti år var med afdragsfrihed. Af låneaftalen fremgik i øvrigt blandt andet:

”…

10. Valutakursudsving

Såfremt den udestående gæld overstiger den tilsvarende maksimale danske kroner-lånegrænse på 1.650.000 […] beregnet ud fra bankens valutakurs, er banken efter eget skøn berettiget til:

1) at konvertere den udestående gæld til danske kroner […]

2) straks at realisere de sikkerheder, der er placeret i banken […]

3) at kræve delvis straksindfrielse af den udestående gæld, således at den omregnet til danske kroner til bankens kurs, ikke overstiger danske kroner-lånegrænsen.

Ovenstående rettigheder kan udøves af banken uden forudgående varsel og uden Deres samtykke […]

…”

Den 28. marts 2008 blev lånet udbetalt i schweizerfranc (CHF). Lånebeløbet udgjorde 317.000 CHF, hvilket svarede til 1.503.689,50 kr. (kurs 474,35). Klagerne underskrev en oversigt over låneoplysningerne, heraf fremgik blandt andet:

”…

38 Maximum equivalency limit 1.650.000 DANSKE KRONER

…”

Banken sendte hvert år en årsopgørelse til hver af klagerne vedrørende deres engagement med banken. Af årsopgørelserne fremgik modværdien af de 317.000 CHF pr. den 31. december. I årsopgørelserne for 2008 og 2009 var modværdien henholdsvis 1.578.438 kr. og 1.585.538 kr.

Henholdsvis den 12. og 25. maj 2010 blev der ført to telefonsamtaler mellem M og banken. Af bankens interne notat vedrørende samtalen den 12. maj 2010 fremgår følgende:

”…

Overskrift CHF lån

Vil ikke skifte over nu har likviditet til at betale renten til en højere kurs og forventer at kursen falder tilbage inden de 3 år han har som horisont på lånet.

…”

Af bankens notat vedrørende samtalen den 25. maj 2010 fremgår følgende:

”…

Overskrift Drøftelse CHF risiko

Talt med M. Han vil overveje omlægning til EUR, da der er tale om en beskeden merrente ift. kursrisikoen. Han vil vende tilbage i denne uge.

…”

Modværdien af lånet var i maj 2010 ca. 1.655.000 kr., idet CHF kursen var steget til ca. kurs 522.

Klagerne har anført, at banken oplyste, at den vurderede, at CHF-kursen fremadrettet ville stige. Banken oplyste ikke, at kursen allerede var steget så meget, at modværdien af lånet oversteg 1.650.000 kr. Banken har bestridt dette.

Modværdien af lånet fremgik af de efterfølgende årsopgørelser som følger:

I januar 2015 steg CHF kursen brat.

Efter det oplyste blev klagernes CHF lån den 22. maj 2015 efter krav fra banken omlagt til 2.269.149 kr. (kurs 715,82).

Klagerne rejste i den forbindelse et krav mod banken på 619.149 kr., svarende til forskellen mellem de 2.269.149 kr. og grænsen på 1.650.000 kr. ifølge låneaftalen.

Parternes påstande

Den 2. juli 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale erstatning.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken anbefalede at optage lånet i CHF, som det bedste og billigste. Kursen på CHF var stabil. Der kunne forekomme små kursudsving. Det blev aftalt, at modværdien af lånet højst måtte stige til 1.650.000 kr., svarende til et tab på ca. 150.000 kr. Ellers skulle banken gribe ind og konvertere. De ville ikke udsættes for et større tab. De følte sig trygge ved, at de ikke selv skulle holde øje med kursudviklingen.

Beløbet blev fastlagt af dem i samråd med banken. Hvis banken som anført havde anvendt sin standard på 10 % over lånets nominelle værdi, skulle lånegrænsen have været 1.653.848 kr., idet lånets nominelle værdi var 1.503.499 kr.

Det gav ingen mening at fastsætte en grænse, hvis den var uden betydning. Punkt 10 i låneaftalen må læses således, at de med deres underskrift på aftalen på forhånd godkendte, at banken uden varsel konverterede, hvis grænsen blev nået.

Banken rådgav dem ikke om, at de selv skulle følge udviklingen i modværdien og forlange konvertering, hvis grænsen blev nået.

Bankens rådgivning var vildledende og mangelfuld. Rådgivningen levede ikke op til kravene i god skik reglerne, hvilket heller ikke er dokumenteret af banken.

Der var tale om finansiering af deres sommerhus. De havde ikke noget ønske om at spekulere i valuta. Der blev ikke udarbejdet egnethedstest.

Ved de telefoniske henvendelser i maj 2010 oplyste banken, at den vurderede, at CHF-kursen fremadrettet ville stige. Banken oplyste ikke, at kursen allerede var steget så meget, at modværdien af lånet oversteg 1.650.000 kr. Deres beslutning om, at se tiden an, skete netop i tillid til, at banken overholdt aftalen om at konvertere ved en modværdi på 1.650.000 kr., og at deres tabsrisiko derfor var begrænset hertil.

Det bestrides, at baggrunden for bankens telefoniske henvendelse i maj 2010 var, at lånets modværdi i danske kroner oversteg 1.650.000 kr. Dette understøttes af, at der ikke er anført noget herom i bankens notater, og at banken efterfølgende erkendte, at den ikke havde overvåget kursudviklingen.

Banken opfyldte ikke aftalen om at gribe ind, da det aftalte maksimum på 1.650.000 kr. var overskredet. Banken burde i hvert fald under telefonsamtalerne i maj 2010 have oplyst, at maksimum var nået.

I perioden maj-september 2010 blev deres tab fordoblet, uden at banken reagerede, hvilket var en særdeles grov overtrædelse af redelig forretningsskik og god praksis.

Det bestrides, at de som anført af banken kunne bære et større tab på lånet. Værdien af deres faste ejendom i Danmark var faldet, og der var en negativ saldo på deres bankkonto. Værdien af ejendommen i Spanien var også faldet. Ejendommen var blevet istandsat før låneoptagelsen, og værdien faldt i 2010-2011 i forbindelse med finanskrisen. I 2011 gik de begge på pension. Et pensionsbeløb, der blev udbetalt i den forbindelse, blev efterfølgende anvendt til renovering af en yderligere ejendom i Spanien, som var værdiløs, og som efter renoveringen blev solgt med et provenu på 500.000 kr. Salget skete i 2013, og de 500.000 kr. kan således ikke som anført af banken være indgået i en løbende vurdering af deres økonomi.

Udviklingen i modværdien fremgik ikke af netbanken, idet bevægelserne på lånet blev bogført i CHF. De hæftede sig ikke ved årsopgørelserne, da oplysningerne heri automatisk blev indberettet til SKAT. Årsopgørelserne var endvidere ikke egnede til at følge kursudviklingen.

De var ikke klar over, at modværdien oversteg det aftalte maksimum, før banken henvendte sig på ny i 2015, hvor CHF kursen steg betydeligt. Forældelsen af deres krav mod banken begynder derfor først at løbe fra dette tidspunkt.

Banken kunne ikke forlade sig på, at H blev informeret af M. Banken henvendte sig ikke på noget tidspunkt til H, selvom den var klar over, at hun ønskede information om og indflydelse på alle væsentlige beslutninger. Der er derfor i hvert fald ikke indtrådt forældelse for så vidt angår H.

Banken har selv medvirket til eventuel forældelse ved at forhale konverteringen.

De har ikke udvist passivitet.

Banken bør erstatte deres fulde tab, som udgør 621.241 kr. Subsidiært bør banken betale 310.620 kr., svarende til H’s del af tabet. Mere subsidiært bør banken betale 244.234 kr. svarende til kurstabet i 2010, eller halvdelen, 122.117 kr., til H.

Jyske Bankhar anført, at lånet blev etableret på baggrund af en henvendelse fra klagerne og med henblik på at indfri et eksisterende lån i et udenlandsk pengeinstitut. Klagerne ønskede at optage lånet i CHF, da det medførte den laveste rente. Klagerne blev informeret om risiko for valutakursudsving, og om at banken på den baggrund havde ret til at konvertere lånet til danske kroner, hvis modværdien af lånet i danske kroner oversteg 1.650.000 kr. En lånegrænse på 10 % over lånets nominelle værdi er standard.

Det fremgår tydeligt af låneaftalens punkt 10, at konvertering er en ret, men ikke en pligt for banken. Banken har ikke lovet klagerne at konvertere lånet ved en modværdi på 1.650.000 kr.

Klagerne har kunnet følge lånets udvikling via netbanken og årsopgørelser.

Baggrunden for bankens telefoniske henvendelse til M i maj 2010 var, at modværdien var steget til over 1.650.000 kr. Kursudviklingen på lånet blev ikke overvåget af banken, men der var en systemmarkering, da danske kroner-lånegrænsen blev nået. Klagerne måtte på dette tidspunkt være klar over, at lånet indebar en væsentlig risiko, idet modværdien i danske kroner var steget 150.000 kr. siden etableringen. Klagerne måtte endvidere være klar over, at banken ikke uden videre konverterede lånet selvom modværdien oversteg 1.650.000 kr. Klagernes påstand om, at modværdien af lånet ikke blev drøftet, bestrides. Det forekommer usandsynligt, at man skulle have drøftet en eventuel konvertering af lånet uden at drøfte den aktuelle værdi.

Banken havde en naturlig forventning om, at M kunne modtage information/optræde på parrets vegne, da han generelt havde indtaget denne rolle i forbindelse med klagernes engagement. H var vidende herom og gav ikke på noget tidspunkt udtryk for, at hun ønskede en øget involvering i parrets engagement. Som følge af et skift i bankens IT-system stod årsopgørelserne for 2012 og 2013 alene i M’s navn, men de blev også sendt til H via netbank.

Bankens opfattelse har løbende været, at klagernes samlede økonomiske situation ikke var dårlig. Klagerne har selv oplyst, at værdien af den belånte ejendom i Spanien var steget på grund af en totalrenovering. Herudover havde klagerne friværdi i deres danske ejendom. Klagerne oplyste endvidere, at de havde solgt en anden ejendom i Spanien med et provenu på 500.000 kr., der var placeret i et spansk pengeinstitut.

Klagerne har udvist passivitet.

Et eventuelt erstatningskrav er forældet. Forældelsesfristen på tre år for bankens rådgivning løber fra rådgivningstidspunktet i 2007 eller senest fra maj 2010, hvor klagerne blev bekendt med, at modværdien oversteg 1.650.000 kr.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at hvis H’s påståede manglende kendskab til udviklingen i lånet har afgørende betydning for sagens afgørelse, kræver dette punkt en afklaring i form af partsafhøring/vidneafhøring, der ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne optog i 2007 et valutalån i Jyske Bank til finansiering af deres sommerhus i Spanien. I marts 2008 blev lånet udbetalt i schweizerfranc (CHF). Lånebeløbet udgjorde 317.000 CHF, hvilket svarede til 1.503.689,50 kr. (kurs 474,35).

Ifølge låneaftalen var banken berettiget til at konvertere lånet til danske kroner, hvis modværdien af lånet som følge af stigninger i CHF kursen kom til at overstige 1.650.000 kr. Banken var ifølge låneaftalen ikke forpligtet hertil.

I maj 2010, hvor modværdien af lånet var ca. 1.655.000 kr. (kurs 522), blev lånet drøftet under to telefonsamtaler mellem banken og den ene af klagerne.

CHF-lånet blev i maj 2015 omlagt til 2.269.149 kr. (kurs 715,82), hvorved klagerne realiserede et kurstab på ca. 765.000 kr.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Jyske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse låneoptagelsen eller i forbindelse med telefonsamtalerne i maj 2010.

Ankenævnet finder, at det måtte stå klagerne klart, at der ved optagelse af et lån i en anden valuta end danske kroner er en risiko for, at kursen på den anden valuta udvikler sig ugunstigt, således at lånets restgæld i danske kroner stiger.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken påtog sig at overvåge kursudviklingen eller at orientere klagerne, hvis modværdien af lånet steg til 1.650.000 kr.

Klagerne havde mulighed for selv at følge udviklingen i CHF kursen og modværdien af lånet.

Ankenævnet finder endvidere, atklagerne i hvert fald tidligere end tre år før den 2. juli 2015, hvor forældelsen blev afbrudt ved sagens indbringelse for Ankenævnet, havde tilstrækkelig kendskab til de omstændigheder, som de nu anfører som grundlag for deres krav mod banken.

Ankenævnet finder derfor, at et eventuelt erstatningskrav var forældet, da klagen blev indgivet til Ankenævnet.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen