Genanvendelse af kontonummer for ophævet konto.
| Sagsnummer: | 315/1994 |
| Dato: | 15-02-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Betalingsformidling - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Genanvendelse af kontonummer for ophævet konto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I foråret 1991 blev to af indklagede 1's afdelinger, der hver havde en konto hos indklagede 2, sammenlagt, hvorfor indklagede 1 anmodede indklagede 2 om at ophæve den ene konto, hvilket skete den 6. april 1992. Det blev aftalt, at beløb, der indgik på den ophævede konto indtil den 6. april 1993 ville blive overført til den fortsættende konto.
Den 7. januar 1994 ønskede klageren at overføre 3.000 kr. fra sin konto hos indklagede 2 til indklagede 1's nu sammenlagte afdeling ved at benytte indklagede 1's konto hos indklagede 2. På overførselsblanketten anførte klageren indklagede 1's afdelings navn og adresse samt kontonummeret for den ophævede konto.
Af kvitteringen for overførslen, som klageren senere modtog, fremgik, at beløbet var indsat på en konto tilhørende en privat virksomhed. Virksomhedens kontonummer var det samme som indklagede 1's ophævede konto.
Klageren forsøgte herefter forgæves at få virksomheden til at tilbagebetale beløbet. Virksomheden gik konkurs den 5. maj 1994.
Indklagede 2 har oplyst, at det anvendte kontonummer i november 1993 blev tildelt den private virksomhed. Genanvendelse af kontonumre er begrundet dels i systemtekniske begrænsninger, dels i en betydelig fremgang i antal konti, hvorfor antallet af tilgængelige numre sammen med antal kontooprettelser har nødvendiggjort genanvendelse af numre fra opsagte konti. Et kontonummer genanvendes tidligst ét år efter ophævelsen af en konto, hvorved der gives kontohaver rimelig tid til at aftale en ændret betalingsmåde.
Af indklagede 2's almindelige betingelser fremgår bl.a.:
"4.0. Rettelser og uoverensstemmelser.
....
Ved uoverensstemmelse mellem girokontonummer og kontobetegnelse ekspederer [indklagede 2] efter girokontonummeret.
....
8.2. Tilbageførsel
[Indklagede 2] kan tilbageføre beløb, der er krediteret kontoen, hvis:
- Krediteringen beror på en fejltagelse hos [indklagede 2], et andet pengeinstitut eller benyttet servicecenter.
- Krediteringen vedrører en indbetaling fra kontohaver eller tredjemand, hvor det anvendte betalingsmiddel ikke honoreres.
........."
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at de indklagede in solidum tilpligtes at betale 3.687,50 kr.
Indklagede 1 har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Indklagede 2 har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede 1 har under sagens forberedelse tilbudt pr. kulance at betale 3.000 kr., såfremt klageren ikke får medhold i klagen i forhold til indklagede 2.
Klageren har anført, at indklagede 2's bestemmelse om anvendelse af kontonummeret ved uoverensstemmelse mellem kontonummer og adressat må anses for en væsentlig kilde til usikkerhed omkring pengeoverførsler, når et kontonummer, der tidligere har tilhørt én kunde kan genanvendes i et andet kundeforhold. Som en direkte følge af indklagede 2's forretningsgang har hun mistet 3.000 kr. og måttet betale 687,50 kr. i omkostninger til advokat for et forgæves forsøg på at inddrive beløbet hos den nye kontohaver. Indklagede 1 burde have informeret sine kunder om ophævelsen af kontoen.
Indklagede 1 har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke foreligger en formueretlig tvist, idet man har tilbudt kulanceerstatning. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede 1 anført, at man igennem en længere periode inden lukningen af kontoen og i et år efter lukningen underrettede alle kunder, der benyttede kontoen. Det må formodes, at klageren ikke har indsat beløb på kontoen i en periode på mindst 2 år forud for den 7. januar 1994. Klageren har ikke haft et retskrav på eller en berettiget forventning om, at kontoen ville blive bibeholdt. Klageren burde have sikret sig, at der var overensstemmelse mellem den tilsigtede beløbsmodtager og kontohaveren.
Indklagede 2 har anført, at man ikke er forpligtet til at underrette om ophævelse eller genanvendelse af kontonumre. Den påklagede overførsel er foretaget korrekt, jf. de almindelige forretningsbetingelser pkt. 4, hvorfor tilbageførsel ikke kunne finde sted, jf. de almindelige betingelser pkt. 8.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke at kunne bebrejdes klageren, at hun anvendte det pågældende girokontonummer.
Ankenævnet finder, at indklagede 2's genanvendelse af kontonumre efter kun ét års forløb sammenholdt med bestemmelsen i indklagedes almindelige forretningsbetingelser om, at overførsler ekspederes efter kontonummeret i tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem adressat og kontonummer, indebærer en risiko for, at indbetalte beløb ikke kommer frem til den rette beløbsmodtager, hvilket nærværende sag også viser. Indklagede 2 findes derfor nærmest til at bære risikoen for tab, der opstår som følge af den beskrevne svaghed i sikkerhedssystemet. Indklagede 2 bør derfor erstatte det overførte beløb på 3.000 kr. samt inkassoomkostningerne 687,50 kr., som må anses for en nødvendig udgift i forbindelse med klagerens forsøg på at inddrive beløbet hos beløbsmodtageren.
Da det ikke kan bebrejdes indklagede 1, at der ikke i videre omfang er sket underretning til kunder, der kunne tænkes at benytte den ophævede konto, finder Ankenævnet ikke grundlag for at gøre indklagede 1 solidarisk ansvarlig med indklagede 2 for beløbets betaling.
Som følge heraf