Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbageførsel af betaling foretaget med beløb fra indløst check, der efterfølgende blev kontramanderet.

Sagsnummer: 626/1994
Dato: 17-07-1995
Ankenævn: Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne: Check - indløsning
Ledetekst: Tilbageførsel af betaling foretaget med beløb fra indløst check, der efterfølgende blev kontramanderet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 1. september 1994 henvendte klageren sig til indklagede medbringende en check på 3.970,07 kr. udstedt til klagerens arbejdsgiver, anpartsselskabet M. Klageren ønskede checken indløst, idet checkbeløbet skulle anvendes til betaling af klagerens husleje, 3.151,25 kr. samt en telefonregning på 782,32 kr. Huslejebetalingen skete til udlejers konto hos indklagede, og klageren modtog kvittering herfor. På kvitteringen er fortrykt:

"Kreditering af såvel egne som fremmede checks sker med dækningsforbehold."

Checkudstederen tilbagekaldte den 2. september 1994 checken. Den 6. s.m. modtog indklagede oplysning fra checkudsteders pengeinstitut om, at checken var kontramanderet, hvorfor checkbeløbet blev tilbageført.

Indklagede kontaktede samme dag klageren telefonisk med anmodning om indbetaling af checkbeløbet. Dette afviste klageren og henviste indklagede til at rette henvendelse til checkudstederen. Indklagede tilbageførte herefter betalingen af klagerens husleje og telefonregning; klageren blev orienteret om tilbageførslerne.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale hans husleje samt telefonregning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han underskrev checkens bagside på vegne sin arbejdsgiver. Da arbejdsgiveren er et anpartsselskab, er det nødvendigt, at en person kvitterer på checken, men dette kan ikke medføre personlig hæftelse for den pågældende for checkens betaling. Telefonsamtalen den 6. september 1994 skete fra klagerens eget pengeinstitut. En medarbejder dér talte med indklagede, der oplyste, at klageren tidligere var blevet ekspederet ved indbetaling af husleje af samme kasserer som ved ekspeditionen den 1. september. Han bestrider dette, idet han kun én gang tidligere, nemlig den 1. august 1994, betalte husleje gennem indklagede. Han har fremlagt kvitterer for begge indbetalinger, og det fremgår, at der ikke er tale om samme kasserer. Han har kun været hos indklagede ved de to pågældende ekspeditioner.

Indklagede har anført, at klageren har endosseret checken og derfor hæfter personligt for checken i henhold til checklovens § 18. Der er tale om et personligt endossement, idet klageren anvendte checkbeløbet til betaling af egne udgifter. Under telefonsamtalen den 6. september 1994 tilkendegav indklagede, at der ikke ville blive foretaget tilbageførsel af betalingerne, hvis klageren inden samme dag kl. 16 meddelte, at han efterfølgende ville honorere checken overfor indklagede. Tilbageførslen af de betalte regninger er sket med rette.

Ankenævnets bemærkninger:

Da checkudstederen havde tilbagekaldt checken, var udstederens pengeinstitut forpligtet til ikke at honorere den, jf. checklovens § 32.

I forbindelse med indklagedes indløsning af checken den 1. september 1994 blev størstedelen af checkbeløbet anvendt til betaling af klagerens personlige udgifter. Klagerens endossement på checken findes under disse omstændigheder at måtte betragtes som sket dels på vegne hans arbejdsgiver, dels på egne vegne. Klageren indestod derfor for checkens betaling, jf. checklovens § 18.

Det må lægges til grund, at klageren den 6. september 1994 over for indklagede bestred at hæfte for checkbeløbet. På denne baggrund findes det ikke at kunne kritiseres, at indklagede derefter tilbageførte de for klageren foretagne betalinger.

Som følge af det anførte

Den indgivne klage tages ikke til følge.