Afgørelse

Af en forsikringsoversigt udarbejdet af Hafnia i marts 1991 fremgår, at klageren da havde følgende forsikringer hos Hafnia:

Den 11. december 1991 underskrev klageren aftale om en ratepension hos indklagede med et engangsindskud på 100.000 kr.; samtidig underskrev klageren aftale om oprettelse af en ratepension med en årlig indbetaling på 10.800 kr. Nogle fortrykte felter om tilknytning af forsikring er ikke afkrydset. Den 20. s.m. underskrev klageren en aftale om oprettelse af en yderligere ratepension med en årlig indbetaling på 6.000 kr. Det fortrykte felt om tilknytning af forsikring er ikke afkrydset. Samme dag etableredes en gruppelivsforsikring med udvidet dækning, som blev tilknyttet en tidligere oprettet kapitalpension hos indklagede.

Indklagede har fremlagt et forsikringsbevis, der efter det oplyste standardmæssigt udleveres til kunder ved tegning af en gruppelivsforsikring. Klageren bestrider at have modtaget et sådant bevis. Forsikringsbeviset angiver, at der til pågældendes kapitalpension hos indklagede er tegnet en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv, og at forsikringen omfatter en sumudbetaling ved død inden det 60. år samt sumudbetaling ved 2/3 varig invaliditet ligeledes inden det 60. år.

Ultimo december 1991 underskrev klageren anmodning til Hafnia om at omdanne police nr. -9369 0 til en præmiefri police.

I forbindelse med at klageren i efteråret 1995 blev sygemeldt med dårlig ryg, blev det konstateret, at klageren ikke gennem indklagede havde tegnet en gruppeinvalideforsikring med løbende udbetaling.

Af et kontoudtog for klagerens kapitalpensionskonto for årene 1992 og 1993 fremgår, at der er hævet beløb til "gruppeforsikring". Begge kontoudskrifter er endvidere forsynet med oplysning om størrelsen af "dækningen på Deres gruppelivsforsikring".

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille ham, som om der i december 1991 var tegnet en forsikring mod tab af erhvervsevne med løbende udbetalinger svarende til den hos Hafnia Forsikring på dette tidspunkt ikraftværende.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagedes medarbejder anbefalede ham at stille livsforsikringen med rateudbetalingen ved dødsfald og ved tab af erhvervsevne i bero og i stedet oprette en kapitalpension med samme forsikringsdækning som den hidtidige. Indklagedes medarbejder udfyldte oprettelsesblanketterne, som han blot underskrev. Af kontoudtogene for kapitalpensionskontoen fremgår, at der er trukket beløb til dækning af gruppeforsikring og ikke blot gruppelivsforsikring. Han var derfor i god tro med hensyn til, at præmien også dækkede en forsikring ved tab af erhvervsevne. Han finder, at hans forsikringsmæssige dækning er ringere nu end den dækning, han havde inden ændringerne i december 1991.

Indklagede har anført, at klageren i december 1991 anmodede om tegning af en gruppelivsforsikring. Dette fremgår af den fremlagte blanket, hvor feltet for tegning af gruppelivsforsikring er afkrydset. På daværende tidspunkt havde klageren i Hafnia en dækning ved død inden 1. september 2005 på 1.863 kr. månedligt i 10 år og en udbetaling ved tab af erhvervsevne på samme størrelse, formentlig indtil 1. september 2005. Herudover ville klageren få udbetalt 1.863 kr. månedligt i 10 år, hvis han oplevede den 1. september 2005. Disse dækninger kunne opnås for en årlig præmie på 6.000 kr. Forsikringsdækningerne på den tegnede gruppelivsforsikring er i 1996 en engangsudbetaling på 576.000 kr. ved død og engangsudbetaling ved varig invaliditet på 288.000 kr. Disse dækninger opnås for en årlig præmie på 3.020 kr. Den resterende del af den præmie, der blev betalt til Hafnia, blev anvendt til rateopsparing hos indklagede. Rateopsparingen vil kunne udbetales, såfremt klageren får tilkendt mindst mellemste offentlige førtidspension. Det er indklagedes opfattelse, at det ikke er muligt at fastslå, om klageren gennem indklagede har fået en pensionsordning, der stiller ham ringere end den ordning, han oprindeligt havde i Hafnia.

Ankenævnets bemærkninger:

3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:

Som sagen foreligger oplyst, finder vi ikke at kunne fastslå, om klagerens omlægning af sine pensionsforhold i efteråret 1991 skete efter rådgivning fra indklagede. Selvom dette imidlertid måtte være tilfældet, findes dette ikke at kunne indebære, at indklagede har pådraget sig et ansvar over for klageren, såfremt den gennem indklagede etablerede dækning på blot et enkelt punkt er ringere end den dækning, som klageren ville have haft ved at bibeholde sin oprindelige dækning.

Henset til de forskelle, der består mellem den forsikringsordning, som klageren opgav, og den ordning, som han etablerede, i henseende til bl.a. dækningstilfælde, udbetalingsform og præmiestørrelse, finder vi ikke grundlag for at fastslå, at den dækning, som klageren fik ved den gennem indklagede etablerede ordning, er ringere end den, som klageren opgav, og klageren findes således ikke at kunne gøre krav gældende mod indklagede i anledning af, at den gennem indklagede etablerede ordning ikke omfatter en forsikring mod tab af erhvervsevne med løbende udbetaling. Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.

2 medlemmer - Ole Just og Lars Pedersen - udtaler:

Vi finder, at indklagede i november og december 1991 har udvist en sådan aktivitet ved gennemgangen af klagerens forsikringsforhold, at man måtte påregne, at klageren ville være af den opfattelse, at han havde et fuldstændigt og rimeligt bedømmelsesgrundlag.

Det henstår imidlertid som uafklaret, hvad indklagede nærmere har sagt og vejledt om under drøftelserne. Vi stemmer derfor for, at sagen afvises under henvisning til vedtægternes § 7, stk. 1.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf