Indsigelse mod kautionserklæring afgivet i 1980, som blev indfriet i 1986.
| Sagsnummer: | 434/2000 |
| Dato: | 20-02-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
Passivitet - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod kautionserklæring afgivet i 1980, som blev indfriet i 1986. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører en kautionsforpligtelse, som klageren i 1980 påtog sig over for indklagede vedrørende et selskabs forpligtelser. Efter selskabets konkurs s.å. indfriede klageren kautionsforpligtelsen i 1986.
Sagens omstændigheder.
I marts 1980 underskrev klageren et dokument, hvorefter han indestod som selvskyldnerkautionist over for indklagede vedrørende et selskabs engagement med indklagede. Klageren var direktør i selskabet og efter det oplyste indehaver af selskabets aktiekapital. Selskabet drev virksomhed med fremstilling af præfabrikerede typehuse.
I oktober 1980 blev selskabet erklæret konkurs, og indklagede anmeldte et krav på ca. 4.4 mill. kr. i boet.
I juni 1984 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede vedrørende frigivelsen af 3 ejerpantebreve med pant i klagerens private bolig, som han havde stillet til sikkerhed for selskabets engagement. Henvendelsen vedrørte endvidere klagerens kautionsforpligtelse. Klageren fandt, at hans forudsætninger for at have påtaget sig kautionen var bristet på en for indklagede kendelig måde.
I 1986 indbetalte klageren 700.000 kr. til indklagede, heraf 350.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af kautionsforpligtelsen.
Ved skrivelse af 27. september 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede og anførte, at det havde været en klar forudsætning for hans kaution, at selskabet fik tilført kapital fra indklagedes side, hvilket ikke var sket. Ved skrivelse af 30. oktober 2000 afviste indklagede klagen.
Parternes påstande.
Ved klageskema modtaget den 1. november 2000 har klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 350.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at han i januar 1980 på selskabets vegne rettede henvendelse til indklagede om yderligere finansiering. Indklagede bistod i denne forbindelse selskabet med optagelse af yderligere lån fra Kreditforeningen Danmark. Han underskrev endvidere kautionserklæringen, men uden at selskabet fik stillet yderligere likviditet til rådighed fra indklagede, der disponerede låneprovenuet fra kreditforeningslånet til egen fordel.
Primo oktober 1980, inden konkursdekretet blev afsagt, stillede han over for indklagede krav om, at indklagede opfyldte betingelserne for hans afgivelse af kautionen i marts s.å.
Indklagede stillede senere krav om, at han opfyldte kautionsforpligtelsen. Han nægtede at betale, men indklagede gjorde det klart, at man "ville lade kravet stå", hvilket ville medføre, at han kunne forudse en personlig konkurs. Hans grænse var nu nået, hvorfor han betalte.
Indklagede har anført, at man ikke længere er i besiddelse af arkivmateriale, dokumenter eller kontooplysninger for det omhandlede engagement, hvilket skyldes, at der er forløbet 14 år siden klagerens indbetaling af kautionsforpligtelsen på 350.000 kr. Indklagede har således ikke mulighed for at rekonstruere det egentlige hændelsesforløb.
Klageren har under hele sagsforløbet haft tæt kendskab til sagen og har allerede fra 1986 haft mulighed for at fremsætte sine indsigelser i sagen. Ved at undlade at reagere i 14 år har klageren udvist en sådan passivitet, at han bør være afskåret fra at gøre et tilbagebetalingskrav gæld.
Det er i øvrigt indklagedes opfattelse, at klageren ikke har påvist noget ansvarsgrundlag, hvorefter indklagede kan pålægges at tilbagebetale det omtvistede beløb.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det lægges til grund, at klageren i 1986 ved indbetaling af 350.000 kr. til indklagede opfyldte sin kautionsforpligtelse for selskabets engagement med indklagede.
Klageren har gjort gældende, at hans forudsætninger for i 1980 at afgive kautionserklæringen var bristet allerede inden selskabets konkurs i oktober 1980, idet indklagede undlod at tilføje selskabet den fornødne kapital, og at han ikke er bundet ved den skete indbetaling af 350.000 kr.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort sådanne omstændigheder for hans afgivelse af kautionserklæringen og opfyldelsen af kautionserklæringen, at han nu kan kræve sig frigjort.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge