Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod kautionsforpligtelse som følge af senere udvidelse af engagement.

Sagsnummer: 746/1994
Dato: 21-09-1995
Ankenævn: Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Jørn Ravn
Klageemne: Kaution - hæftelse
Ledetekst: Indsigelse mod kautionsforpligtelse som følge af senere udvidelse af engagement.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 19. januar 1989 underskrev klageren sikkerhedsstillelsesdokument, hvorefter han til sikkerhed for enhver forpligtelse, som hans søn "ved egen medvirken har eller måtte få overfor [indklagede]" kautionerede for maksimalt 100.000 kr. Kautionserklæringen blev afgivet i forbindelse med en udvidelse af sønnens engagement med indklagede, og klageren havde tidligere kautioneret for engagementet.

Klageren søn drev fiskeri fra en ø, hvor også klageren bor. I sommeren 1989 omlagde sønnen fiskeriet, idet han udskiftede en trækutter på 30 bruttoregisterton til en stålkutter på 130 bruttoregisterton. Indklagede udvidede i denne forbindelse sit engagement med sønnen.

I februar 1992 skete der en omlægning af sønnens engagement. Omlægningen vedrørte et udenlandslån samt et eksisterende overtræk. Ved skrivelse af 4. marts 1992 til klageren anførte indklagede, at der havde været et møde med klagerens søn "angående en legalisering samt en forlængelse af engagementet frem til 1/3-1993." Det oplystes, at indklagede havde imødekommet sønnens ønske, hvorfor man anmodede klageren om at bekræfte sin selvskyldnerkaution for maksimalt 100.000 kr. Dette undlod klageren.

Som følge af sønnens økonomiske vanskeligheder indledtes i efteråret 1993 forhandlinger om en akkord. Som led i akkorden skulle sønnen opnå ophugningsstøtte.

Af et af indklagede udarbejdet mødereferat fra et møde den 18. oktober 1993 fremgår, at indklagedes restengagement med sønnen efter gennemførelsen af den påtænkte akkord ville være på ca. 200.000 kr., der vedrørte 100.000 kr. sikret ved klagerens kaution samt 100.000 kr. sikret ved pant i sønnens villa.

Af skrivelse af 25. januar 1994 fra den ved akkorden medvirkende advokat til indklagede fremgår, at indklagede modtog en akkorddividende på 11% af 460.310 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet med sønnen "dog bortset fra et beløb på i alt 100.000 kr., som dækkes af kautionsforpligtelse, som banken mener fortsat består".

Ved skrivelse af 8. juli 1994 til klageren blev denne anmodet om at indbetale kautionsforpligtelsen på 100.000 kr. under henvisning til, at det ikke var lykkedes at formå klagerens søn til at påbegynde afviklingen af de 100.000 kr.

Ved klageskema af 8. november 1994 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frigøre ham for kautionsforpligtelsen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at da han i januar 1989 forpligtede sig som kautionist, havde sønnen en mindre fiskekutter og begrænsede forpligtelser. Efter købet af stålkutteren skete der en væsentlig udvidelse af engagementet, ligesom betydelige overtræk forekom. Han mener, at hans kaution er bortfaldet som følge af bristede forudsætninger. Engagementet med indklagede var i januar 1989 på ca. 1.035.000 kr., men på akkordtidspunktet i januar 1994 ca. 2,170 mio. kr. Han har flere gange sat spørgsmålstegn ved kautionens fortsatte bestående. Dette skete første gang i marts 1992 og senere som mundtlig svar på indklagedes henvendelser begyndende i juli 1994.

Indklagede har anført, at klagerens begrænsede kautionsforpligtelse er afgivet til sikkerhed for alt mellemværende med klagerens søn. I januar 1989 var engagementet med sønnen på ca. 1.035.000 kr., heraf var blanko ca. 214.000 kr. Efter bevilling af 300.000 kr. til udbetaling på den nye stålkutter, var engagementet på ca. 1.099.000 kr., heraf blanko 123.000 kr. Klagerens risiko var således ikke forøget. Klageren må endvidere på et tidligt tidspunkt have været bekendt med udvidelsen af engagementet.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår udtrykkeligt af kautionserklæringen, at klagerens beløbsbegrænsede kautionsforpligtelse er påtaget til sikkerhed for enhver forpligtelse, debitor havde eller måtte få overfor indklagede, og klageren kunne derfor ikke gå ud fra, at den gæld, for hvilken han kautionerede, løbende ville blive nedbragt. Der er heller ikke godtgjort andre omstændigheder, som kan føre til bortfald eller nedsættelse af kautionsforpligtelsen.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.