Indsigelse mod kaution for nu tidligere ægtefælles andelsboliglån.
| Sagsnummer: | 155 /2005 |
| Dato: | 02-11-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Larsen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Kaution - hæftelse
Kaution - stiftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod kaution for nu tidligere ægtefælles andelsboliglån. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod hendes kautionsforpligtelse for sin nu tidligere ægtefælles andelsboliglån.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 16. december 2004 ydede indklagede klagerens daværende ægtefælle, M, et lån på 455.050,51 kr. til køb af en andelsbolig. Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist. Klageren underskrev endvidere samme dag en særskilt kautionsaftale om kautionen. Af aftalen fremgår bl.a., at kautionen var gældende til og med den 1. juni 2026, hvilket svarede til udløbet af den beregnede løbetid for lånet. Endvidere fremgår bl.a., at klageren fik gennemgået og udleveret en kopi af Forbrugerrådets og Finansrådets fælles information om kaution.
I foråret 2005 afslog indklagede en anmodning fra klageren om at blive fritaget for kautionsforpligtelsen. Klageren oplyste bl.a., at M havde ønsket skilsmisse.
Af lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 4-7, fremgår:
"…
Stk. 4. En kautionist kan ikke hæfte for et beløb større end lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved kautionsaftalens indgåelse.
Stk. 5. Kautionsaftaler efter stk. 1 skal være skriftlige for at kunne gøres gældende.
Stk. 6. En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bortfalder efter 10 år eller, hvis kautionsaftalen er indgået til sikkerhed for en kredit med variabelt beløb eller for et lån uden fast forfaldstidspunkt, efter 5 år, medmindre forpligtelsen forinden er gjort gældende af pengeinstituttet.
Stk. 7. Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal pengeinstituttet årligt og skriftligt meddele kautionisten størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet til sikkerhed for.
…"
Af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 17 fremgår:
"…
§ 17. Et institut må ikke medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvor kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi.
Stk. 2. Inden der indgås aftale om en kautionsforpligtelse, skal instituttet sikre sig, at kautionisten er informeret om indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen.
Stk. 3. Kautionisten skal én gang om året modtage oplysninger fra instituttet om størrelsen af det låneengagement, for hvilket kautionsforpligtelsen består.
…"
Parternes påstande.
Den 1. juni 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal anerkende, at hun er frigjort for kautionsforpligtelsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ikke var involveret i hverken købet eller finansieringen af andelslejligheden.
Hun er førtidspensionist, og et eventuelt medejerskab af andelsboligen ville få negativ indflydelse på hendes pension. M stammer fra Bosnien, hvor der er tradition for, at mændene bestemmer. Hun deltog derfor ikke i møderne med indklagede om finansieringen bortset fra det sidste møde, hvor hun skulle underskrive.
Hun spurgte indklagede, om hun kunne blive fritaget for kautionen i tilfælde af skilsmisse og fik at vide, at det var der ingenting i vejen for. Ifølge indklagede var kautionen nærmest var en formssag. Den 1. januar 2005 ville der træde nye regler i kraft om pant i andelsboliger, og der ville derfor ikke blive problemer med at blive løst fra kautionen. Købesummen for andelsboligen skulle imidlertid betales den 29. december 2004. Det blev ikke oplyst, at det beroede på M's afgørelse, om kautionen skulle erstattes af et pant i andelsboligen. Hvis hun havde vidst det, ville hun ikke have kautioneret.
Hun fik ikke Forbrugerrådets og Finansrådets fælles information om kaution. Der har muligvis ligget en kopi sammen med lånedokumenterne, som M fik.
Hendes førtidspension er på ca. 80.000 kr. årligt før skat. Hun har derfor ikke mulighed for at afvikle et lån på 455.000 kr. Indklagede vidste, at kautionen stod i misforhold til hendes økonomi, og burde derfor ikke have medvirket hertil.
Ifølge kautionsaftalen var denne gældende indtil 2026, selvom en privat kaution ifølge reglerne kun kan være gældende i 10 år.
Hun har heller ikke efterfølgende (pr. nytår) fået information om kautionens størrelse.
Indklagedes medarbejder har tilsyneladende ikke været opmærksom på reglerne for kaution.
Indklagede har anført, at lånet og kautionen blev etableret på grundlag af tre møder med klageren og M. Ved det første møde fremlagde parret deres planer om andelsboligkøbet. Efterfølgende modtog indklagede information om parrets økonomi med henblik på en kreditvurdering. Finansieringen blev bevilget på grundlag af parrets fælles indtjening.
Ved det næste møde blev tilrettelæggelsen af finansieringen drøftet. Klageren ønskede ikke at være medejer af andelsboligen, da det ville få betydning for den pension, hun løbende modtog fra kommunen. Hun ønskede af samme årsag heller ikke at være meddebitor. Ejerproblematikken blev drøftet indgående, idet man alene ville bevilge finansieringen, såfremt begge hæftede. Drøftelserne endte med, at klageren i så fald ville kautionere som selvskyldner. Klageren fik forklaret risikoen ved at hæfte for lånet uden at være medejer af andelen, navnlig i tilfælde af skilsmisse. Det blev tilkendegivet, at man var villig til at lade kautionen afløse af pant i andelsboligen i henhold til en forventet lovændring pr. den 1. januar 2005. Klageren blev dog ikke stillet i udsigt, at dette kunne ske uden M's medvirken.
På det sidste møde blev ejerforholdet drøftet på ny, og dokumenterne blev underskrevet.
Forbrugerrådets og Finansrådets fælles information om kaution printes ud sammen med kautionsdokumentet i alle sager og således også i denne sag.
Klageren fremstod velovervejet og afklaret om betydningen af den forpligtelse, som hun påtog sig.
Lånet er ikke misligholdt, og det er indklagedes forventning, at kautionen vil blive afløst af et pant i andelsboligen. Det er imidlertid nødvendigt, at M medvirker hertil.
Kautionen blev stiftet for mindre end et år siden, og der har derfor ikke været pligt til at fremsende meddelelse om størrelsen af den kautionssikrede gæld. Pr. den 31. december 2004 svarede den sikrede gæld til den oprindelige hovedstol, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 4.
Det beror på en fejl, at løbetiden i kautionsaftalen er anført til mere end 10 år. Fejlen påvirker ikke kautionens gyldighed.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På grundlag af det anførte i kautionsaftalen af 16. december 2004, herunder Forbrugerrådets og Finansrådets fælles information om kaution, må det lægges til grund, at klageren var bekendt med den risiko, der var forbundet med kautionen.
Efter det foreliggende må det endvidere lægges til grund, at problematikken omkring klagerens manglende medejerskab af andelsboligen blev drøftet, herunder muligheden for at kautionen i forbindelse med en forventet lovændring kunne blive afløst af et pant i andelsboligen. Det findes imidlertid ikke godtgjort, at indklagede tilsikrede klageren en omlægning af kautionen til pant i andelsboligen, eller at indklagede gav tilsagn om, at klageren ville blive frigjort for kautionen i tilfælde af skilsmisse.
Indklagede har før indgivelsen af klagen erkendt, at kautionen bortfalder efter 10 år, medmindre den forinden er gjort gældende. Den fejlagtige anførsel af kautionens udløb i kautionsdokumentet kan ikke medføre, at aftalen er ugyldig.
Med henvisning til det af indklagede anførte finder Ankenævnet, at indklagede ikke har forsømt nogen pligt til at give meddelelse om størrelsen af den kautionssikrede gæld.
Der er ikke godtgjort omstændigheder omkring klagerens påtagelse af kautionsforpligtelsen, som kan begrunde, at klageren ikke er forpligtet af den.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.