Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 333 /2023 |
| Dato: | 18-01-2024 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Karin Sønderbæk, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun bl.a. havde en konto og netbankadgang.
Den 30. januar 2023 blev der foretaget en netbankoverførsel på 35.898,25 kr. fra klagerens konto til tredjemands konto.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at hun den 30. januar 2023 blev kontaktet telefonisk af en person, P, der udgav sig for at være fra politiet. P oplyste bl.a., at der var hævet penge fra klagerens konto i banken, hvorefter P manipulerede hende til at overføre penge til et depot.
Klageren har oplyst, at hun fremsatte indsigelse mod transaktionen over for banken samme dag.
Banken har oplyst, at overførslen blev foretaget af klageren selv via hendes netbank. Klageren loggede på sin netbank ved at indtaste sit brugernavn og adgangskode til NemID og godkendelse med NemID. Banken har endvidere oplyst, at klageren gjorde det samme, da hun skulle gennemføre overførslen. Som en yderligere sikkerhed til frigivelse af overførslen blev der sendt en SMS til klagerens telefonnummer, til hvilken hun skulle svare ”JA”, hvis overførslen skulle gennemføres.
Banken har fremlagt en log, hvoraf fremgår, at der forinden overførslen blev sendt en SMS med følgende tekst til klagerens telefonnummer:
”Bekræft overførsel af 35.898,25 kr. til konto ... [-782]. Svar JA, hvis den skal gennemføres - NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Har du ikke selv oprettet betalingen kontakt Nordea 24/7 på 70334060. Venlig hilsen Nordea”
Af loggen fremgår, at SMS’en blev godkendt med ”Ja”.
Banken har oplyst, at overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Ved en tro og love-erklæring af 16. februar 2023 gjorde klageren over for banken indsigelse mod overførslen. I indsigelsesblanketten havde klageren sat kryds ved teksten ”Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet med overførslerne”. Klageren anførte endvidere under ”Hændelsesforløb”:
”blev ringet op af politiet (troede det var politiet)
at der var ved at blive lavet lån og hævet penge på mit konto for
Nordea
blev sendt videre til en it medarbejder
her blev jeg forvirret, [frustreret], fattede ingen ting ville bare beskytte min konto men blev manipuleret til at overføre penge til et depot som ville sende dem retur når alt var sikker igen og det samme ville de have fra mine andre konto fra andre banker men så blev jeg klar over hvad der var sket og jeg lagde røret på og ringede til politiet og de informerede mig om at jeg var gået i en fælde
Jeg troede aldrig at jeg ville kunne hoppe på sådan en forbrydelse. Men det er dygtige professionelle dansker der gør det.
Der blev snakket flydende dansk af it afdelingen
Politiet havde en lille [accent] men ingen voldsomme problemer.”
Klageren anmeldte ligeledes sagen til politiet.
Banken afviste klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 5. juni 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre 35.898,25 kr. til hende.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun blev franarret 35.898,25 kr. fra sin konto.
Samme dag anmeldte hun svindlen til politiet og fremsatte indsigelse mod transaktionen over for banken. Pengene blev hævet den næste dag.
Banken har afvist at returnere pengene på trods af, at banken giver hende ret i, at hun er blevet manipuleret. Hun er uenig i bankens afgørelse, da hun er blevet snydt.
Hun lider af fibromyalgi, hvilket påvirker hjerne, koncentration og hukommelse. Hun er derfor let at forvirre, og hun stolede på, at det var korrekt, da manden oplyste, at han var fra politiet.
Nordea Danmark har anført, at overførslen er en autoriseret overførsel.
Klageren anerkender i tro og love-erklæringen, at hun selv foretog overførslen. Hun har bl.a. beskrevet dette og har sat ”X” i feltet ”Jeg har selv foretaget ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslerne”.
Herudover svarede klageren ”JA” til den SMS, som hun modtog vedrørende overførslens gennemførelse. Teksten i SMS’en var tydelig omkring, hvad det omhandlede og med klagerens ”JA”, godkendte hun gennemførslen.
Der kan derfor ikke være tvivl om, at overførslen er autoriseret, og at banken på den baggrund ikke er forpligtet til at godtgøre klageren den omhandlede transaktion.
Klageren kan derfor heller ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100.
Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse i dette tilfælde, da klageren har foretaget overførslen via sin netbank.
Ankenævnets bemærkninger
Den 30. januar 2023 blev klageren kontaktet telefonisk af en person, P, der udgav sig for at være fra politiet. På P’s foranledning foretog klageren selv en netbankoverførsel på 35.898,25 kr. til tredjemands konto. Klageren har gjort indsigelse mod overførslen.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Karin Sønderbæk og Janni Visted Hansen – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslen, finder vi det godtgjort, at den omtvistede transaktion blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage den omtvistede transaktion i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Finn Borgquist – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 27.898,25 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.