Berettigelse af opsigelse af kassekredit.
| Sagsnummer: | 62/2008 |
| Dato: | 03-09-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Troels Hauer Holmberg, Karin Ladegaard, Erik Sevaldsen, Karin Sønderbæk. |
| Klageemne: |
Kassekredit - opsigelse
|
| Ledetekst: | Berettigelse af opsigelse af kassekredit. |
| Indklagede: | Eik Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører opsigelsen af klagernes kassekredit.
Sagens omstændigheder.
Klagerne, der er ægtefæller, fik i 2002 bevilget en kredit på 25.000 kr. af SkandiaBanken, nu Eikbank. Hver af klagerne fik tilknyttet et dankort til kontoen.
Under sagen er fremlagt kontoudtog for kreditten for perioden fra 29. september 2006 til 28. juni 2007, hvor kontoen blev ophævet. Det fremgår, at kreditten blev overtrukket den 2. november 2006 med 1.320 kr.; uanset en indbetaling på 1.400 kr. den følgende dag var kontoen ved dagens slutning den 3. november 2006 fortsat i overtræk med 193 kr. Overtrækket vedvarede frem til den 23. november 2006, hvor der indgik 44.600 kr. på kontoen. Kreditten blev næste gang overtrukket den 9. januar 2007. Overtrækket blev forøget frem til 17. januar 2007, hvor det udgjorde 2.285,80 kr.
Ved breve af 17. januar 2007 meddelte SkandiaBanken klagerne, at overtrækket skulle være inddækket senest 29. samme måned, samt at klagernes dankort var spærret. Banken afmeldte samtidig en tilknyttet betalingsserviceaftale.
Den 31. januar 2007 indgik der et beløb på kontoen, således at saldoen herefter var 24.705,62 kr. (negativ).
Ved e-mail af 2. februar 2007 oplyste klagerne over for SkandiaBanken, at det opståede overtræk skyldtes, at en offentlig ydelse på knap 3.000 kr., der hidtil var indgået på kontoen, fra slutningen af december 2006 var indgået i en anden bank som følge af, at det offentlige havde registreret sidstnævnte konto som nemkonto uden at give meddelelse herom. Klagerne kritiserede, at banken havde afmeldt PBS-aftaler og anførte, at de fandt bankens "stædige afvisning af at tillade et mindre overtræk resp. forhøje kreditten til det samlede månedlige lønniveau mærkværdigt". Ved mail af 5. samme måned meddelte banken, at man ikke accepterede overtræk på kontoen. Banken foreslog, at kreditten enten blev nedbragt gradvist eller omlagt til et lån med afvikling.
Efter at banken den 30. marts 2007 havde hævet rente, var kredittens saldo 25.273,11 kr. (negativ).
Ved brev at 10. april 2007 anmodede banken klagerne om inden 10 dage at indbetale et overtræk på kreditten på 373,11 kr.. Banken meddelte samtidig, at man havde hævet 100 kr. i omkostninger for fremsendelse af brevet.
Ved brev af 11. april 2007 meddelte banken klagerne, at kontoen var i overtræk med 473,11 kr., som skulle være inddækket inden 10 dage. Gebyr for brevet udgjorde 100 kr.
Ved brev af 23. april 2007 rykkede banken klagerne for indbetaling af kontoens overtræk på 473,11 kr. med tillæg af rykkergebyr 100 kr. i alt 573,11 kr. Beløbet skulle betales inden 10 dage.
Ved brev af 7. maj 2007 rykkede banken klagerne for indbetaling af kontoens overtræk på 573,11 kr. med tillæg af rykkergebyr 100 kr. i alt 673,11 kr., som skulle indbetales omgående og senest den 17. samme måned. Hvis overtrække ikke var inddækket denne dag, skulle brevet betragtes som en opsigelse på grund af misligholdelse.
Ved e-mail af 18. maj 2007 meddelte banken klagerne, at da de havde ignoreret rykkerskrivelserne, var kredittens maksimum på 25.000 kr. opsagt.
Ved e-mail af 18. maj 2007 anførte klagerne, at kreditmaksimum på kontoen allerede var blevet opsagt af banken i januar måned. Klagerne anførte samtidig, at deres betingelse for at indgå i forhandlinger omkring afdragsordninger var, at kontoen blev åbnet igen i overensstemmelse med betingelserne i den oprindelige aftale. Indtil dette skete, ville yderligere henvendelser fra banken forblive ubesvaret.
Banken indgav efterfølgende betalingspåkrav til fogedretten. Klagerne gjorde indsigelse og anmodede om, at sagen blev forelagt Ankenævnet.
Den 29. oktober 2007 henviste fogedretten sagen til fortsat retssagsbehandling i civilretten.
Ved et retsmøde den 21. januar 2008 besluttede retten på klagernes anmodning at forelægge sagen for Ankenævnet, jf. retsplejelovens 361.
Parternes påstande.
Klagerne har nedlagt påstand om, at Eikbank betaler 25.000 kr. Ankenævnet forstår klagen således, at banken desuden skal tilpligtes at acceptere en rimelig afviklingsordning og genåbne kontoen, så længe afviklingen løber.
Eik Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at kreditten i starten af kundeforholdet fungerede fremragende, men som i alle kundeforhold skete der mindre ubevidste overtræk, som dog altid blev indfriet hurtigst muligt. Banken havde i starten en meget fordragelig tone i overtræksmeddelelser, men tonen blev senere mere barsk.
De prøvede forgæves et par gange at opnå aftale om overtræk, men fornemmede, at banken efterhånden ikke "gad" dem mere som kunder og blot afventede en undskyldning for at kunne afslutte kundeforholdet.
Som følge af, at det offentlige registrerede en gammel postgirokonto som nemkonto, indgik nogle offentlige udbetalinger uden deres viden ikke på kontoen i SkandiaBanken, hvilket medførte overtræk. Konsekvensen var spærringen af deres dankort samt ophævelse af en PBS-aftale uden forklaring og uden varsel.
For dem var det en uholdbar situation, at de pludselig kunne stå uden en krone, fordi deres løn kunne være indgået på en lukket konto. Derfor blev løn og en del PBS-aftaler overført til et andet pengeinstitut.
De indfriede hurtigt overtrækket og redegjorde for problemerne med nemkontoen. Banken oplyste telefonisk på dette tidspunkt, at kontoen var lukket og aldrig ville blive åbnet igen. Kontoen var da ikke i overtræk.
Som følge af rentetilskrivningen ved udgangen af marts måned 2007 opstod der igen overtræk, hvilket førte til flere rykkerskrivelser.
Banken handlede i strid med god bankskik ved at forplumre deres kundeforhold, således at det umuliggjorde deres interesser. Banken forsøgte bevidst at blive af med dem som kunder, idet banken nægtede at aftale midlertidige overtræk. Desuden blev deres dankort spærret for helt bagatelagtige overtræk, som var indfriet, før bankens rykkerbreve nåede frem.
Banken fremprovokerede endvidere bevidst en situation med et overtræk på 273,11 kr. og brugte dette til at få afsluttet kundeforholdet. I samme forbindelse blev udsendt rykkebreve med et døgns mellemrum.
På baggrund af forløbet af kundeforholdet kræver de erstatning for den tort, det har været at være kunde i banken og blive stævnet for en bagatel, som kunne være ordnet i mindelighed. Erstatningen bør passende sættes til 25.000 kr.
Kontoen blev opsagt allerede i januar 2007 på et tidspunkt, hvor kontoen faktisk ikke var i overtræk. Saldoen var således ved udgangen af januar 2007 under maksimum på 25.000 kr. Banken nægtede dog at genåbne deres dankort.
De "adskillige" overtræk, som banken omtaler, har oftest været af mindre karakter på under 100 kr. Alle overtræk på nær de sidste er blevet inddækket inden 14 dage.
De forstår ikke, hvorfor banken har sagsøgt dem. De har aldrig afvist, at de skylder beløbet trukket på kreditten. Af kreditkontrakten fremgår det, at kreditten kan genforhandles, hvilket banken dog aldrig har villet.
De må have krav på en afviklingsaftale, som de har mulighed for at overholde, ligesom de må have krav på, at kontoen genåbnes, så længe afviklingen løber.
Eik Bank har anført, at klagerne overtrak kredittens maksimum på 25.000 kr. adskillige gange. Klagerne fastholdt at være berettiget til at overtrække kontoen med mindre beløb. Et bevilget overtræk forudsætter imidlertid en aftale med banken, jf. herved bankens mail af 5. februar 2007. Trods adskillige opfordringer har klagerne ikke inddækket overtrækket eller været villige til at afdrage på gælden. På denne baggrund er kontoen med rette opsagt.
Ved brevet af 7. maj blev det indskærpet over for klagerne, at sagen ville blive overdraget til inkasso, såfremt overtrækket ikke blev betalt. Den 18. samme måned ophævede man herefter trækningsretten.
Klagerne besvarede opsigelsen med at oplyse, at de ville forhandle om gældens afvikling, hvis kontoen blev genåbnet. Dette var man ikke indstillet på, og kontoen blev derfor opsagt.
Kontoen blev ikke som anført af klagerne opsagt allerede den 17. januar 2007. Fra dette tidspunkt og frem til opsigelsen af kundeforholdet kunne klagerne disponere over kontoen via netbank. Ved spærringen var det også blevet tilkendegivet, at klagerne kunne rette henvendelse for at drøfte mulighederne for at få kontoen åbnet. Henset til, at klagerne på dette tidspunkt havde fået spærret dankortene tre gange, samt at der kun var 294,38 kr. til disposition på kontoen, var man ikke indstillet på at genåbne kontoen.
Med hensyn til spørgsmålet om genforhandling af kreditten bemærkes, at klagerne ikke har haft krav på genforhandling eller en forhøjelse af kreditten. På baggrund af de adskillige overtræk og spærringer af kort var man ikke indstillet på en genforhandling.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion
Ankenævnet finder, at overtrækket på klagernes konto i januar 2007 ikke berettigede Eik Bank til uden varsel at spærre klagernes dankort og afmelde deres PBS-aftaler. Efter det foreliggende er det imidlertid ikke godtgjort, at klagerne har lidt tab som følge heraf, og forholdet kan ikke begrunde tilkendelse af godtgørelse for tort, ulempe eller lignende.
Klagerne burde have indset, at de - uanset det forudgående forløb - var forpligtet til at inddække det overtræk, som opstod på kontoen ved rentetilskrivningen pr. 30. marts 2007. Da klagerne ikke inddækkede overtrækket inden for den frist, som var fastsat i rykkerskrivelsen af 7. maj 2007, var Eik Bank berettiget til at opsige kreditten til fuld indfrielse som sket ved mail af 18. maj 2007.
Banken var herefter ikke forpligtet til at acceptere en afviklingsordning eller til at genåbne kontoen i afviklingsperioden, og Ankenævnet kan heller ikke pålægge banken noget sådant.
Efter det anførte kan ingen af klagernes påstande tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.