Indsigelse mod mangelfuld rådgivning ved klagerens salg af en ejendom med tab.
| Sagsnummer: | 371/2017 |
| Dato: | 21-03-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Rådgivning - pensionsforhold
Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod mangelfuld rådgivning ved klagerens salg af en ejendom med tab. |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag handler om, hvorvidt Sparekassen Kronjylland burde have rådgivet klageren om at få sin aldersopsparing udbetalt, således at klageren kunne have undgået at sælge sin tidligere ejendom med tab.
Sagens omstændigheder
Klageren, der blev tildelt førtidspension i 2010, var kunde i Sparekassen Kronjylland og blev i 2012 skilt fra sin tidligere ægtefælle, Æ, med hvem hun ejede et hus, ejendom 1.
Der blev i august 2013 afholdt et møde mellem klageren og sparekassen, og det blev aftalt, at en kapitalpension, som klageren havde i sparekassen, skulle konverteres til en aldersopsparing.
Ejendom 1 blev i 2014 solgt i en underskudshandel, der medførte et tab på 308.000 kr. Klagerens del af tabet udgjorde 150.000 kr. og blev finansieret med 40.000 kr. af klagerens egne midler og et forbrugslån i sparekassen på 110.000 kr.
Klageren købte herefter ejendom 2 i marts 2015. Købet blev finansieret med et realkreditlån og et boliglån i sparekassen. Boliglånet blev afløst af en kredit på klagerens lønkonto den 2. november 2015.
Den 28. august 2017 blev klagerens aldersopsparing udbetalt, hvorved klagerens forbrugslån blev indfriet, og et overskydende beløb indgik på klagerens lønkonto.
Efterfølgende henvendte klageren sig til sparekassen om manglende rådgivning om muligheden for (en tidligere) udbetaling af aldersopsparingen. Den 15. september 2017 skrev sparekassen en e-mail til klageren, hvoraf fremgik, at aldersopsparingen i flere år havde givet et positivt afkast, og at der i 2014 blev afregnet en afgift til staten på 37,3% (svarende til en afgiftsbesparelse på 2,7%, som på daværende tidspunkt var mulig). Sparekassen fastholdt i e-mailen, at der var givet korrekt rådgivning til klageren, men godtgjorde pr. kulance klageren ekspeditionsgebyr på 1.250 kr. og renteudgifter på 14.218,20 kr. vedrørende forbrugslånet, der blev optaget ved salg af ejendom 1.
Videre godtgjorde sparekassen ved e-mail af 6. oktober 2017 pr. kulance 54,59% af renter og omkostninger vedrørende boliglånet/kreditten i ejendom 2. Dette betød tilbageførsel af 2.433,71 kr. i stiftelsesprovision, 1.859,46 kr. i afgift af ejerpantebrev og 13.701,84 kr. i renter.
Parternes påstande
Den 6. november 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal erstatte hendes tab ved salg af ejendom 1 samt renter af tabet.
Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen skulle have oplyst hende om muligheden for, at hun kunne få udbetalt sin aldersopsparing, da hun i forbindelse med sin skilsmisse solgte ejendom 1 med tab.
Sparekassen ville ikke godkende hende eller Æ som eneejer på grund af restgældens størrelse. Havde sparekassen oplyst, at hun kunne få aldersopsparingen udbetalt, ville hun have brugt den til at redde ejendommen og have undgået tabet.
Sparekassen havde tidligere oplyst, at hun ikke måtte have gæld, der oversteg hendes årsindkomst gange tre, hvilket var grunden til at hun ikke af egen drift bad om en beregning på finansiering af ejendom 1. Sparekassen burde af sig selv have oplyst hende om muligheden for udbetaling af aldersopsparingen. Hun ville have brugt denne til nedbringelse af realkreditlånet, så ville hun kunne være blevet godkendt til at overtage ejendom 1.
Hun har haft flere renteudgifter, end dem sparekassen nævner.
Hun kunne have sparet penge op i stedet for at betale til boliglånet.
Hun ville gerne have huset solgt i 2012, men ikke med tab. Havde hun kendt muligheden for udbetaling af aldersopsparingen, havde hun disponeret anderledes.
Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at bevisførelse i sagen vil kræve, at der afgives vidneforklaringer/partsforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises.
Til støtte for frifindelsespåstanden har sparekassen anført, at klageren ikke på noget tidspunkt i forløbet har fremsat ønske om at overtage ejendom 1 eller anmodet om beregninger af dette. Tværtimod modtog sparekassen i juli måned 2012 et salgsbudget udarbejdet af klagerens ejendomsmægler fra klageren. Budgettet var vedlagt et notat fra klageren, hvor hun skrev: ”Jeg vil helst få det solgt – men Æ er ikke klar.”
Pensionsopsparing anses som udgangspunkt for midler til brug for overgang til alderspensionering, hvor indtægten falder.
Sparekassen har refunderet klagerens udgifter til rente og oprettelsesomkostninger på lånet til dækning af negativt provenu ved salget af ejendom 1 og forholdsmæssige renteudgifter og oprettelsesomkostninger ved boliglånet til køb af ejendom 2.
Klageren har modtaget korrekt rådgivning, men sparekassen har pr. kulance refunderet klagerens udgifter til renter/provision, således at hun ikke har haft udgifter på lånene i forhold til, at aldersopsparingen kunne være udbetalt i stedet. Udbetalingen er sket pr. kulance, da det var forudsat i rådgivningen, at aldersopsparingen tidligst skulle anvendes ved overgang til alderspension.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvist bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.
Klageren, der er førtidspensionist, blev skilt fra sin tidligere ægtefælle, Æ, i 2012 med hvem hun ejede en fælles ejendom 1. Ejendom 1 blev solgt i en underskudshandel i 2014, hvorved der blev realiseret et tab på 308.000 kr. Tabet blev delt mellem klageren og Æ, således at klagerens del af tabet udgjorde 150.000 kr., der blev finansieret med 40.000 kr. af klagerens egne midler og et forbrugslån i sparekassen på 110.000 kr.
Den 28. august 2017 fik klageren sin aldersopsparing udbetalt, hvorved klageren kunne indfri sit forbrugslån, ligesom det resterende beløb indgik på klagerens lønkonto. Klageren gjorde herefter gældende, at sparekassen ikke havde rådgivet hende om muligheden for en tidligere udbetaling af aldersopsparingen, og at hun så kunne have undgået tabet som følge af underskudssalget af ejendom 1.
Ankenævnet finder under de foreliggende omstændigheder ikke, at banken af egen drift burde have rådgivet klageren om muligheden for eventuelt selv at overtage ejendom 1 ved at få alderspensionen udbetalt.
Sparekassen refunderede efterfølgende klageren stiftelses- og renteudgifter, således at hun blev stillet, som om aldersopsparingen var blevet anvendt til dækning af klagerens gæld efter salget af ejendom 1 samt til delvis finansiering af ejendom 2.
Klageren har ikke i øvrigt godtgjort omstændigheder, der kan begrunde et erstatningsansvar for sparekassen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.