Spørgsmål om placering af kapitalpensionsbeløb efter overførsel. Anvendelse af indeståendet på skødedeponeringskonto.
| Sagsnummer: | 248/1999 |
| Dato: | 04-07-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Pensionskonti - overførsel
Skødedeponeringskonto - anvendelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om placering af kapitalpensionsbeløb efter overførsel. Anvendelse af indeståendet på skødedeponeringskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører (I), om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med overflytning af en kapitalpensionsordning fra et andet pengeinstitut, idet ordningen efter overflytning henstod på kontant forrentning i et længere tidsrum, samt (II) klagerens anmodning om indklagedes redegørelse for, hvorledes der er forholdt med et deponeret beløb i forbindelse med klagerens salg af sit sommerhus.
Sagens omstændigheder.
I
Klageren, der er født i 1934, gik på efterløn primo 1997. Klageren er kunde i indklagedes Kalvebod afdeling.
I anledning af overgangen til efterløn var klageren primo 1997 til en rådgivningssamtale i indklagedes afdeling. Indklagede udarbejdede i denne forbindelse et budget og en økonomirapport for klagerens og dennes ægtefælles økonomiske situation efter klagerens overgang til efterløn.
Indklagede har anført, at som følge af, at klageren og ægtefællen ville få et likviditetsmæssigt underskud, blev der opstillet alternativer til forbedring af klagerens økonomi, herunder at en kapitalpensionsordning, som da indestod hos pengeinstituttet P, enten blev omlagt til en livrente med umiddelbar påbegyndelse af løbende udbetalinger eller anvendt til nedbringelse af klagerens gæld. Der er fremlagt økonomiplaner dateret 12. februar 1997 vedrørende de to alternativer. Der er endvidere fremlagt en beregning vedrørende livrenten dateret samme dag.
Klageren har anført, at indklagedes medarbejder ved samtalen spurgte til hans pensionsordninger. Han orienterede herom, herunder om kapitalpensionen hos P. Indklagedes medarbejder bemærkede vedrørende kapitalpensionen "Hvorfor står den og ikke hos os, det kan vi da gøre lige så godt". Hertil svarede han, "Ja, men så flytter vi den". Der blev straks udfærdiget de nødvendige papirer for flytning af kapitalpensionen, som herefter ikke blev drøftet yderligere.
Den 13. marts 1997 modtog indklagede fra P 726.829,94 kr. vedrørende kapitalpensionsordningen. Beløbet blev indsat på en konto til en kontant forrentning med 4,25% p.a. Rentesatsen blev den 13. oktober 1997 hævet til 4,5% p.a.
Indklagede har anført, at man som følge af klagerens alder ikke kunne tilbyde at placere kapitalpensionen i en puljeordning. Baggrunden for, at beløbet heller ikke umiddelbart blev placeret i værdipapirer, var, at provenuet muligvis skulle anvendes til nedbringelse af klagerens gæld, alternativt indskydes på en livrente.
Indklagede har endvidere anført, at man gentagne gange rykkede klageren for dennes afgørelse af, hvordan kapitalpensionsmidlerne skulle placeres/anvendes. Den 20. august 1997 afholdtes et nyt "seniorrådgivningsmøde". I forbindelse hermed fremsendte indklagede den 22. august 1997 et nyt tilbud på livrente til klageren. Også dette tilbud er fremlagt. Først den 8. december 1997 traf klageren beslutning. Midlerne blev den 6. januar 1998 overført til en kapitalopsparing i indklagedes forsikringsselskab.
Klageren har anført, at kapitalpensionsmidlerne ikke blev omtalt før 6-8 måneder efter overførslen, hvor han forespurgte til midlernes placering. Han fik at vide, at de stod på en kontant forrentet konto, og han udbad sig straks en forklaring herom.
Under sagens forberedelse har indklagede beregnet, at kapitalpensionsordningen, såfremt denne ikke var overflyttet til indklagede, ville have givet et afkast på 66.411,73 kr. i perioden fra 13. marts 1997, til beløbet blev indskudt på kapitalopsparingen. For samme tidsrum blev ordningen rent faktisk tilskrevet 25.564,94 kr. i rente. Efter fradrag af realrenteafgift er forskellen 28.569,45 kr.
II
I forbindelse med salg af klagerens sommerhus modtog indklagede den 17. februar 1997 395.000 kr. til deponering. Beløbet blev samme dag indsat på deponeringskonto.
Klageren har under sagens forberedelse anført, at han ikke har modtaget fuldstændig oplysning om, hvorledes indklagede har forholdt med indeståendet på deponeringskontoen.
Indklagede har under sagen fremlagt kontoudtog for deponeringskontoen fra dennes oprettelse, til kontoen udgik i september 1998.
Indklagede har oplyst, at der i april 1997 blev hævet 12.395,35 kr. til betaling af ejendomsskat vedrørende sommerhuset. I henhold til klagerens transport overførtes 31.643 kr. til Helsingør kommune. Efter at have modtaget skrivelse fra den berigtigende advokat om delvis frigivelse af skødekontoen, blev 307.991,65 kr. den 7. juli 1997 overført til klagerens pluskonto; heraf anvendtes ca. 45.000 kr. til inddækning af overtræk på denne konto, 80.000 kr. overførtes til inddækning af overtræk på en budgetkonto og ca. 120.000 kr. medgik til indfrielse af et billån i andet pengeinstitut. Der er fremlagt kontoudskrifter vedrørende pluskontoen. Den 15. september 1998 blev deponeringskontoen ophævet, og restprovenuet på 41.679,61 kr. fremsendtes i check til klageren. Kontoens sene ophævelse havde baggrund i en mortifikationssag vedrørende et bortkommet ejerpantebrev. Indklagede har under klagesagen godtgjort klageren omkostningerne ved pantebrevets mortifikation, 4.707,95 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 16. juni 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at holde ham skadesløs for rentetab som følge af, at kapitalpensionen blev flyttet fra puljeforrentning til kontantforrentning. Endvidere bør det pålægges indklagede at give ham nøjagtige oplysninger om, hvorledes deponeringsbeløbet på 395.000 kr. er anvendt.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 14.284,73 kr.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for ham som følge af, at man efter overførslen af kapitalpensionsmidlerne lod disse henstå på kontant forrentning, uanset beløbet hidtil havde været placeret i pulje.
Først da det gik op for ham, at beløbet stod på kontant konto, oplyste indklagedes medarbejder, at beløbet ikke kunne indsættes i en puljeordning på grund af det korte åremål, der var til, at midlerne skulle udbetales. Han påpegede straks, at dette burde have været meddelt før flytningen til indklagede.
Han mener, at medarbejderens udsagn om, at "det kan vi gøre lige så godt", var udtryk for, at han mindst ville få samme forrentning hos indklagede som hos P. Det var i tillid til denne udtalelse, at han besluttede at lade kapitalpensionen flytte.
Han bestrider, at baggrunden for overførslen af kapitalpensionen havde at gøre med hans økonomiske situation. Den var ikke blevet drøftet på det tidspunkt, hvor talen faldt på kapitalpensionen.
Han har fortsat ikke modtaget fyldestgørende oplysninger vedrørende anvendelsen af det deponerede beløb på 395.000 kr.
Indklagede har anført, at i forbindelse med rådgivningssamtalen primo 1997 blev klagerens økonomiske situation efter overgang til efterløn drøftet. Der blev udarbejdet budget og økonomirapport.
I samme forbindelse tilbød indklagede at overtage kapitalpensionen fra P. Det bestrides, at man i denne forbindelse skulle have garanteret en minimumforrentning af indeståendet. Indklagedes medarbejder meddelte blot det generelle synspunkt, at pensionsordningen kunne blive forvaltet lige så godt hos indklagede som hos P.
Efter overførslen blev midlerne foreløbigt placeret på en kontant konto efter aftale med klageren. Baggrunden var, at midlerne ikke skulle bindes i værdipapirer eller andet, så længe det var uafklaret, om provenuet skulle anvendes til nedbringelse af klagerens gæld eller indskydes på livrente eller lignende.
Efter overførslen anmodede man gentagne gange klageren om stillingtagen til midlernes anvendelse, men først i december 1997 traf klageren endelig beslutning herom.
Det beroede således på klagerens forhold, at der gik henved 9 måneder, hvor midlerne blev forrentet på kontant basis.
På baggrund af sagsforløbet vil man dog tilbyde klageren en godtgørelse på 50% af differencen mellem forrentningen af kapitalpensionen i puljeordning og den faktisk opnåede forrentning, 14.284,73 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Under den rådgivningssamtale, der fandt sted i begyndelsen 1997, blev der truffet aftale om, at klagerens kapitalpension skulle overføres til indklagede. Ankenævnet finder, at indklagedes medarbejder i denne forbindelse burde have oplyst klageren om, at midlerne efter overflytningen til indklagede ikke fortsat kunne være placeret i en puljeordning. Efter det foreliggende, herunder de fremlagte økonomiplaner, må det imidlertid samtidig lægges til grund, at det blev drøftet enten at indskyde midlerne på en livrente eller anvende dem til nedbringelse af klagerens gæld. Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt og i givet fald hvornår indklagede har rykket klageren for dennes stillingtagen til midlernes placering, men det må efter det foreliggende, herunder tilbudet af 22. august 1997 på en livrente, lægges til grund, at klageren i hvert fald under et møde, som blev afholdt i august 1997, var eller blev bekendt med, at midlerne stod på en konto til kontant forrentning. Efter en samlet vurdering af det således foreliggende finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren et større beløb end det tilbudte beløb på 14.284,73 kr. Beløbet bør forrentes som nedenfor bestemt.
Ankenævnet finder, at indklagede under klagesagen på fyldestgørende måde har redegjort for og dokumenteret, hvorledes det beløb på 395.000 kr., som i februar 1997 blev deponeret til fordel for klageren i forbindelse med dennes salg af sit sommerhus, er blevet anvendt. Klagerens påstand om, at det skal pålægges indklagede at fremkomme med yderligere oplysninger herom, tages derfor ikke til følge.
Som følge af det anførte
Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale 14.284,73 kr. med rente efter renteloven fra den 16. juni 1999. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.