Overgivelse til inkasso. Omkostninger ved fogedsag. Registrering i RKI.
| Sagsnummer: | 284/1998 |
| Dato: | 29-01-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
|
| Ledetekst: | Overgivelse til inkasso. Omkostninger ved fogedsag. Registrering i RKI. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede var berettiget til at overgive klagerens lån til inkasso og indlede fogedsag med henblik på foretagelse af udlæg i klagerens bil og faste ejendom.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 13. december 1996 blev klagerens lån hos indklagedes Faxe Ladeplads afdeling forhøjet med 10.050,12 kr. til 97.986,22 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. Lånets rentesats var for tiden 11,25% p.a. Af lånets særlige bestemmelser fremgår:
"Lånet genforhandles pr. 01.07.97 med henblik på forhøjelse af låneydelsen."
Til sikkerhed for lånet havde indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 80.000 kr. i klagerens ejendom. Endvidere påtog klagerens søster sig selvskyldnerkaution for lånet begrænset til 10.000 kr. plus forholdsmæssig andel af renter, gebyrer m.m.
Ved skrivelse af 8. september 1997 til afdelingen anmodede klageren om henstand indtil udgangen af måneden, hvor han forventede, at der kunne etableres en holdbar afviklingsordning. På tidspunktet for henvendelsen var lånet i restance med ydelsen for august og september 1997.
Ved skrivelse af 22. oktober 1997 rykkede indklagede klageren for indbetaling af restancen på nu 3.000 kr.
Ved skrivelse af 19. november 1997 til indklagede anmodede klageren om en akkordordning og skitserede et forslag hertil.
Ved skrivelse af 24. november 1997 meddelte indklagede klageren, at sagen var overgået til indklagedes kreditafdeling.
Ved skrivelse af 11. december 1997 til klageren afviste kreditafdelingen klagerens akkordforslag, idet man anså sit tilgodehavende for sikret. Klageren blev anmodet om inden 10 dage at indbetale restancen på nu 4.061,64 kr. eller at rette henvendelse om etablering af en afdragsordning. De 61,64 kr. var overtræksrente overført fra klagerens grundkonto i forbindelse med opgørelse af denne. Af skrivelsen fremgår i øvrigt:
"Såfremt De ikke har indbetalt restancen - eller har opnået en aftale med banken inden den nævnte frist - skal De betragte dette brev som en opsigelse af hele Deres engagement med os omfattende følgende konti:
Udlån nr. -783
Samtidig opsiger vi ejerpantebrevet kr. 80.000 med pant i ejendommen [matr.nr.] til indfrielse inden 14 dage fra dato.
De må i så fald påregne, at det samlede krav uden yderligere varsel vil blive overgivet til advokat eller fogedretten med henblik på tvangsmæssig inddrivelse af vort tilgodehavende, hvilket vil medføre yderligere omkostninger for Dem.
Bliver det nødvendigt at inddrive beløbet med rettens hjælp, er banken aftalemæssigt forpligtet til at indberette Dem til RKI Kredit Information, hvor De så vil være registreret i 5 år."
Den 15. december 1997 indbetalte klageren 1.000 kr. på lånet.
Ved skrivelse af 17. december 1997 protesterede klageren over fristen på 10 dage, og at sagen var overgået til kreditafdelingen, idet han bl.a. henviste til aftaler indgået med Faxe Ladeplads afdeling.
Ved skrivelse af 23. december 1997 fastholdt kreditafdelingen, at restancen på nu 3.061,64 kr. og ydelsen pr. 1. januar 1998, i alt 4.061,64 kr., skulle betales senest den 2. januar 1998, idet man ellers fastholdt opsigelsen.
Den 7. januar 1998 blev der afholdt møde mellem klageren og kreditafdelingen. Ifølge indklagede blev klageren informeret om, at restancen skulle indbetales senest den 15. januar 1998, og at der skulle oprettes en aftale om betaling af mindst 1.500 kr. pr. måned.
Ved skrivelse af 10. januar 1998 til kreditafdelingen bekræftede klageren, at det under mødet var aftalt, at han skulle indbetale 3.061,64 kr. den 15. s.m. For så vidt angår indklagedes krav om afvikling med 1.500 kr. pr. måned anførte klageren, at han ikke var indgået på nogen aftale herom, og at han søgte en anden løsning.
Den 19. og 23. januar 1998 indbetalte klageren henholdsvis 1.057,64 kr. og 2.004 kr., i alt 3.061,64 kr.
Den 20. januar 1998 fremsendte indklagede sagen til fogedretten i Store Heddinge med henblik på foretagelse af udlæg i henholdsvis klagerens bil og faste ejendom.
Udlæggene blev foretaget ultimo februar 1998, hvorpå indklagede indberettede klageren til RKI Kredit Information. Endvidere indfriede kautionisten kautionen ved betaling af 10.476,49 kr. Omkostningerne i fogedsagen udgjorde i alt 3.140 kr., som blev debiteret lånet.
Klageren gjorde indsigelse mod fogedsagen og indberetningen til RKI over for bl.a. indklagede.
Ved skrivelse af 2. marts 1998 til klageren opgjorde indklagede restancen på lånet til 4.000 kr., svarende til ydelsen pr. 2. januar 1.000 kr. plus ydelserne pr. 1. februar og 1. marts på hver 1.500 kr. Klageren indbetalte beløbet den 12. marts 1998.
Indklagede anmodede klageren om at underskrive et frivilligt forlig om afvikling med 1.500 kr. pr. måned. Det blev samtidig meddelt klageren, at rentesatsen for lånet pr. 1. april 1998 ville blive forhøjet til den almindelige rentesats for udlån, p.t. 14% p.a., hvis forliget ikke blev underskrevet.
Klageren fortsatte med at indbetale 1.500 kr. pr. måned, men afslog at underskrive frivilligt forlig herom, idet han over for indklagede tilkendegav som sin opfattelse, at han herved ville anerkende fogedretssagen og indberetningen til RKI.
Den 1. april 1998 blev renten på lånet forhøjet fra 11,5% p.a. til 14% p.a.
Parternes påstande.
Den 1. september 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekalde RKI-indberetningen og udlæggene, at kreditere lånet omkostninger og påløbne renter og at genfremsætte frivilligt forlig til nedsat rente mod et ekstraordinært afdrag på 5.000 kr. og en månedlig afvikling med 1.750 kr.
Indklagede har under sagen erklæret sig indstillet på at indgå på et nyt frivilligt forlig med månedlig afvikling på 1.750 kr. og en rentesats nedsat med 3,5% p.a. til p.t. 11,25% p.a. på betingelse af, at klageren senest den 15. december 1998 ekstraordinært indbetaler 5.000 kr., og at klagen i øvrigt frafaldes.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Ved skrivelse af 5. december 1998 har klageren fastholdt klagen.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han bl.a. på grund af sygdom fik vanskeligt ved at afvikle lånet som forudsat. Han orienterede løbende Faxe Ladeplads afdelingen herom og søgte en holdbar ordning med afdelingen. Han var uforstående over for, at sagen blev overgivet til kreditafdelingen, og at denne truede med opsigelse af lånet, idet han havde overholdt aftalerne med Faxe Ladeplads afdelingen, ligesom han på baggrund af akkordforslaget anså sig for at være i en forhandlingssituation. Han var i den situation, at et andet pengeinstitut havde accepteret en akkord under forudsætning af, at indklagede gjorde det samme. Da han måtte konstatere, at det ikke var muligt at opnå en akkordordning med indklagede, anmodede han om fortsat nedsat ydelse, indtil han via et tillægslån i sin ejendom fuldt ud kunne indfri gælden til indklagede. Under mødet i kreditafdelingen blev det aftalt, at han skulle indbetale 3.061 kr., hvilket han bekræftede skriftligt, uden at indklagede gjorde indsigelse. Selv om beløbet retteligt var 4.061 kr., var det uberettiget af indklagede at overgive sagen til fogedretten. Næste ydelse på gælden skulle først betales den 1. februar 1998, hvorfor fogedsagen var uventet. Fogedsagen og indberetningen til RKI medførte ud over unødige omkostninger, at han fik vanskeligt ved at optage tillægslån i ejendommen. For at vise sin betalingsvilje har han fortsat med at indbetale 1.500 kr. månedligt på lånet. Han har ikke ønsket at underskrive forlig herom, idet det er hans opfattelse, at han herved anerkender fogedsagen og RKI-registreringen.
Indklagede har anført, at klagerens akkordtilbud ikke kunne accepteres, idet lånet var fuldt sikret. Da restancen ikke blev indbetalt, og da klageren afslog en afdragsordning med en acceptabel ydelse, var man berettiget til at overgive sagen til fogedretten. Udlægget ophører, såfremt gælden indfries. For så vidt angår registreringen i RKI Kredit Information er indklagede aftalemæssigt forpligtet til at foretage indberetning, når betingelserne er til stede. Rentesatsen blev den 1. april 1998 forhøjet til indklagedes sædvanlige udlånsrente, idet nedsat rente forudsatte, at klageren underskrev et frivilligt forlig.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at det på mødet i kreditafdelingen den 7. januar 1998 blev aftalt, at klageren senest den 15. s.m. skulle indbetale restancen på lånet eller i hvert fald 3.061,64 kr., jf. klagerens skrivelse af 10. januar 1998. Det må endvidere lægges til grund, at der på mødet ikke blev opnået enighed om en afviklingsordning. Indklagede var i hvert fald på baggrund af den manglende aftale om afvikling og det forhold, at klagerens indbetalinger først indgik den 19. og 23. januar 1998, berettiget til at fastholde opsigelsen og overgive sagen til fogedretten. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at refundere omkostningerne ved fogedsagen eller at tilbagekalde udlægget og den deraf følgende registrering i RKI Kredit Information, hvorfor klagerens påstande herom ikke tages til følge.
Af den fremlagte korrespondance fremgår, at klageren i hvert fald i marts 1998 var villig til at indgå en aftale om månedlig afvikling med 1.500 kr. som forlangt af indklagede, men at han undlod at underskrive frivilligt forlig herom, idet det var hans opfattelse, at han herved anerkendte berettigelsen af fogedsagen og RKI-registreringen. Klageren har rent faktisk ved indbetalingen på 4.000 kr. den 12. marts 1998 og efterfølgende indbetalt på lånet, som om aftale om forhøjet ydelse på 1.500 kr. var indgået pr. 1. februar 1998. Under hensyn hertil finder Ankenævnet, at indklagede rentemæssigt bør stille klageren, som om et frivilligt forlig om afvikling med 1.500 kr. pr. måned var underskrevet af klageren før den 1. april 1998. Herved bemærkes, at klageren må antages at have været uvidende om, at han ved at underskrive forliget med forbehold kunne have fastholdt favørrentesatsen uden herved at være afskåret fra at få prøvet berettigelsen af fogedsagen ved Ankenævnet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger genfremsætte forslaget til frivilligt forlig fra primo marts 1998 og rentemæssigt stille klageren, som om forliget var underskrevet af klageren før den 1. april 1998, såfremt klageren i umiddelbar forlængelse af genfremsættelsen af forliget underskriver dette. Klagegebyret tilbagebetales klageren.