Spørgsmål om ansvar i forbindelse med salg af aktiebeholdninger i fortrinsvis pensionsdepoter den 22. januar 2008.
| Sagsnummer: | 76/2008 |
| Dato: | 15-09-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Troels Hauer Holmberg, Karin Ladegaard, Erik Sevaldsen, Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar i forbindelse med salg af aktiebeholdninger i fortrinsvis pensionsdepoter den 22. januar 2008. |
| Indklagede: | Fionia Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om Fionia Bank har pådraget sig et ansvar over for klageren i forbindelse med dennes salg af sine aktiebeholdninger den 22. januar 2008.
Sagens omstændigheder.
Den 23. november 2007 indgik klageren en aftale med Fionia Bank om at blive børsmæglerkunde i Fionia Bank Markets. Af aftalen fremgår bl.a.:
"…
Aftalen omfatter at du tilknyttes en børsmægler i Fionia Bank Markets. Det sikrer:
• | at du får en individuel rådgivning på baggrund af rådgiverens personlige kendskab til din profil, beholdning mv., |
• | mulighed for en løbende dialog om investeringer, |
• | at rådgiveren kontakter dig, når der ønskes en drøftelse af forslag til køb eller salg af værdipapirer. Du kan ligeledes kontakte rådgiveren, når du ønsker en drøftelse af investeringer. |
… |
Investeringsforslag kan indeholde både købs- og salgsanbefalinger. Investeringsforslag fremsættes under hensyntagen til din risikoprofil, der fremgår af særskilt underskrevet kundeprofilskema.
…
Fionia Bank Markets'
Investeringsforsalg er kun at betragte som et muligt valg, idet alle dispositioner om køb og/eller salg alene træffes af dig.
…"
Klageren udfyldte og underskrev samtidig et kundeprofilskema. Heraf fremgår bl.a., at klageren for så vidt angår sine fire pensionsdepoter og et privatdepot i Fionia Bank havde en investeringshorisont på over 10 år. Risikoprofilen var "høj risiko", og investeringsprofilen var "fokus på forventning om højt afkast på sigt, også selvom kursudsvingene, og dermed risikoen for tab, kan være stor." Ved afkrydsning fremgår endvidere bl.a., at klageren ønskede at investere i aktier og prioriterede størst muligt afkast. Han kunne acceptere risiko for store tab i en kortere periode i forventning om at maksimere afkastet på lang sigt. Hvis værdien af investeringen i løbet af nogle måneder faldt med 15 %, ville klageren købe i videst muligt omfang. På lang sigt lagde han stor vægt på at opnå så stor vækst som muligt og accepterede, at udviklingen kunne blive væsentlig dårligere end ventet.
Pr. den 28. november 2007 havde klagerens fire pensionsordninger en samlet værdi på ca. 1,7 mio. kr. Heraf var i alt ca. 20.000 kr. placeret kontant, mens resten var placeret i enkeltaktier eller aktiebaserede investeringsbeviser. Aktiebeholdningerne indeholdt af bl.a. 459 stk. aktier i Vestas Wind Systems til en aktuel kurs på 453,5 svarende til en kursværdi på 208.156,50 kr.
Det private depot indeholdt aktier til en kursværdi på i alt 7.646 kr.
Under en telefonsamtale mellem klageren og banken den 28. november 2007 blev klageren rådet til at reducere sin aktiebeholdning fra 100 % til 55 % svarende til bankens generelt anbefalede aktivfordeling for en investor med klagerens risikoprofil. Samme dag gennemførte banken klagerens salg af aktier til en kursværdi på i alt 386.174 kr.
Den 29. november 2007 accepterede klageren et tilbud om at sælge en post aktier i Codan A/S til en kursværdi på 49.005 kr.
Under en telefonisk drøftelse den 7. december 2007 anbefalede banken at reducere aktiebeholdningerne yderligere.
Den 27. december 2007 gennemførte banken en ordre fra klageren om køb af aktiebaserede investeringsbeviser i henholdsvis Alm. Brand Invest og Danske Invest til en kursværdi på i alt 194.527 kr.
Den 28. december 2007 gennemførte banken klagerens ordre om køb af 362 stk. aktier i Vestas Wind Systems til kurs 549 svarende til en kursværdi på 198.738 kr. Samme dag indskød klageren 500.000 kr. på en af pensionsordningerne.
Den 8. januar 2008 gennemførte banken klagerens ordre om køb af 200 stk. aktier i F.L. Smidt til kurs 474 svarende til en kursværdi på 94.800 kr.
Under en telefonsamtale den 21. januar 2008 (mandag) kl. 16.13-16.17 drøftede klageren og bankens investeringsrådgiver spørgsmålet om salg af klagerens værdipapirer, som var faldet i takt med et generelt kursskred i markedet. Man blev enige om at se den følgende dag an.
Under to telefonsamtaler den følgende dag, den 22. januar 2008, henholdsvis kl. 9.00-9.22 og kl. 10.34-10.46 blev alle klagerens værdipapirer solgt.
Klagerens beholdning af Vestas aktier på i alt 821 stk. (362 + 459) blev solgt til kurs 372,50/373. Klagerens 200 stk. F.L. Smidt aktier blev solgt til kurs 371.
Telefonsamtalerne den 21. og 22. januar 2008 blev optaget. Banken har under sagen fremlagt afskrifter af samtalerne.
Den første telefonsamtale den 22. januar 2008 mellem klageren (MP) og bankens investeringsrådgiver (JB) indledes slåedes:
"MP: | ja det er … |
JB: | godmorgen, … Fra Fionia |
MP: | ja godmorgen |
JB: | godmorgen, jeg synes lige jeg vil følge op på vores snak i går |
MP: | ja |
JB: | har du været inde og se hvordan de forskellige indekser slutter - nej det har du garanteret ikke, har du det |
MP: | nej ikke her til morgen jo |
JB: | nej - øhm - japan 5,6 pct. ned |
MP: | jah |
JB: | såeh vi det bliver en grim dag, det gør det |
MP: | jah |
JB: | jeg synes lige jeg at ville være lidt hurtigt ude ved dig ikke også - fordi vi netop havde snakket sammen i går |
MP: | ja |
JB: | vi er ikke engang helt i gang med at handle herhjemme endnu kan jeg fortælle dig, fordi vi ligger kun nede med 0,14 men det tror jeg ikke på vi bliver ved med |
MP: | nej men sælg hele lortet |
JB: | nu skal du se, så lad os lige - men når du siger det er det så alt hvad du har på alle dine depoter |
MP: | hele pivmøjet væk med lortet |
JB: | hele pivmøjet ok |
MP: | så starter vi forfra |
…"
Den 22. januar 2008 kl. 11.35, hvor handlerne var gennemført, offentliggjorde bankens analysefunktion Fionia Five, som er bankens "kortsigtede anbefalingsliste med en tidshorisont på 0-3 måneder". Banken fremkom herved med en kortsigtet købsanbefaling på bl.a. Vestas aktier og F.L. Smidt aktier. Af Fionia Fives markedskommentar fremgår bl.a.:
"…
Vestas sluttede 2007 med en haglbyge af store ordrer, der bankede kursen op i 550-niveauet. Siden fik vi i første omgang en meget naturlig gang gevinsthjemtagning.
Vestas er ned med ca. 30 % siden årsskiftet. Bemærk den opadgående trendlinje på 373 - niveauet, hvor vi var nede at handle fra morgenstunden.
På torsdag kommer EU kommissionen på banen vedr. krav til de enkelte lande omkring CO2 målsætningen m.m. Det burde give lidt interesse for Vestas.
Kurspotentialet er op til 430-niveauet, OG SÅ ER DET UD.
…
FLS er et sencyklisk selskab forstået på den måde, at indtjeningen topper 1 til 2 år efter at ordreindgangen topper.
Vi forventer fortsat pæn ordreindgang i år fra både cementdivisionen og mineraldivisionen.
FLS er ned med 26 % siden årsskiftet.
Kurspotentialet er op til 425-niveauet, OG SÅ ER DET UD.
…"
Den 23. januar 2008 fremgik følgende af Fionia Fives markedskommentar:
"…
Efter at have lukket Fionia Five fra slutningen af november, som følge af manglende tro på markederne, satte vi i går 3 aktier (REC, Vestas og FLS) på Fionia Five med klare kurstargets. Årsagen var, at vi vurderede at vi var tæt på en rebound på de oversolgte markeder.
Vi fik rebounden i går kraftigt hjulpet af FED's ikke helt uventede rentesækning.
Alle 3 aktier nåede de fastlagte kurstargets som var 140 i REC, 430 i Vestas og 425 i FLS allerede i går eftermiddags. De pågældende aktier var begyndt at stige, da vi udsendte Fionia Five i går ved middagstid. Men havde man fulgt rådene havde man i gennemsnit tjent ca. 5 %. Det må da siges at være meget godt på en enkelt dag.
…"
Den 25. januar 2008 opsagde klageren børsmæglerkundeaftalen med banken.
På et møde den 29. januar 2008 lyttede banken og klageren til optagelserne af telefonsamtalerne den 21. og 22. januar 2008. Klageren rejste på mødet krav om erstatning for tabet ved værdipapirsalgene den 22. januar 2008, hvilket banken afslog.
Parternes påstande.
Klageren har den 6. februar 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om genkøb af alle fejlsolgte aktier.
Fionia Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at banken ved salget af hele hans portefølje den 22. januar 2008 ikke levede op til aftalen om rådgivning på grundlag af hans investeringsprofil. Banken bør derfor stille ham, som om salgene ikke var sket.
Salgene blev gennemført uden betænkningstid og uden hensyntagen til hans investeringsprofil, som burde være bankens vigtigste redskab i forbindelse med rådgivningen. Salget af samtlige aktier var i direkte modstrid med hans investeringsprofil om langsigtet investering og accept af store tab i kortere perioder i forventning om at maksimere afkastet på lang sigt. Af investeringsprofilen fremgår endvidere, at han ved store kursfald ønskede at opkøbe aktier, og på daværende tidspunkt havde han ca. 400.000 kr. at købe for.
Banken burde i hvert fald kl. 11.35, hvor to af de solgte aktier, Vestas og F.L. Smidt, blev optaget på bankens anbefalingsliste, have rådet ham til at genkøbe aktierne. I så fald kunne hans tab have været væsentligt begrænset.
Under samtalen den 21. januar 2008, hvor aktierne var faldet 5-7 %, blev han enig med banken om at se tiden an, og han oplyste i den forbindelse, at han kunne acceptere 5-10 % yderligere fald. Da banken ringede ham op om morgenen den følgende dag med oplysning om, at "Østen var nede med ca. 5 %", og at det "bliver en grim dag", gik han i panik og bad banken om at sælge det hele. Det bestrides, at han skulle have meddelt banken, at han ikke ville være disponeret i aktier, hvilket heller ikke fremgår af afskrifterne af telefonsamtalerne.
Ved blot at effektuere salgene uden at mane til besindighed på grundlag af investeringsprofilen levede banken ikke op til investeringsaftalen. Den ekspederende medarbejder opbyggede en stresstilstand og var mere optaget af at skaffe sig et overblik over depoterne og at få systemet til at fungere. Mens salgene foregik, sad han i sin varebil uden mulighed for at følge med i aktiekurserne. Medarbejderen havde travlt med at trykke på knapperne og kunne ikke oplyse købsprisen på aktierne i forhold til de strakspriser, hun fik tilbudt.
Det bestrides, at han som anført af banken ikke forud havde fulgt bankens anbefalinger. Da banken den 28. november 2007 rådede ham til at reducere aktiebeholdningen, solgte han aktier til en kursværdi på ca. 385.000 kr. Også efterfølgende fulgte han de råd, banken gav. Da han den 27. og 28. december 2007 indskød yderligere 500.000 kr., investerede han alene 394.000 kr. i aktier.
Fionia Bank har anført, at forløbet viser, at klageren reelt ikke havde den investeringsprofil, som fremgik af profilskemaet. Klageren blev gentagne gange foreholdt, at han i vidt omfang ikke lyttede til bankens rådgivning med henblik på fordeling af aktiver, ligesom klageren i vidt omfang handlede i direkte modstrid med rådgivningen. Klageren var gennemgående interesseret i de daglige kursudsving på aktierne i forhold til de foregående handelsdage og ikke i de langsigtede perspektiver. Den 22. januar 2008, hvor en langsigtet investor ville have en afventede tilgang til markedet, valgte klageren at sælge alt, hvilket var en typisk daytraderadfærd. Salget stod også i skærende kontrast til, at klageren i profilskemaet havde anført, at han ville benytte en kursreduktion til yderligere opkøb i markedet.
Allerede den 28. november 2007 blev klageren rådet til at reducere sin aktiebeholdning væsentligt, hvorefter han valgte at sælge enkelte aktier. Da klageren den 29. november 2007 accepterede købstilbuddet på Codan aktierne, var hans første bemærkning: "Hvad skal vi så ud at købe?". Den 7. december 2007 blev klageren igen anbefalet at reducere sin aktiebeholdning, hvilket han afslog. Han afstod alene fra at foretage nogle yderligere investeringer i fjernøstlige aktier. I slutningen af december 2007 gav klageren uden forudgående drøftelser købsordre på aktier for hovedparten af sit pensionsindskud, hvilket var stik imod bankens anbefaling. Igen den 8. januar 2008 købte klageren yderligere aktier, selvom han blev frarådet dette.
Under samtalen den 21. januar 2008 beklagede klageren, at han ikke havde reduceret sin aktiebeholdning som anbefalet af banken. Det bestrides, at klageren under samtalen oplyste, at han kunne acceptere et yderligere fald på 5-10 %, hvilket heller ikke fremgår af afskriften.
Den 22. januar 2008 gav klageren eksplicitte handelsordrer på aktiesalgene, før bankens medarbejder var færdig med at informere om markedsudviklingen og forventningerne til den kommende handelsdag. Klageren anmodede ikke på noget tidspunkt i forbindelse med ordreafgivelsen om rådgivning i relation til beslutningen om at sælge aktierne. I henhold til reglerne om execution only, jf. bekendtgørelse om investorbeskyttelse § 19, og klagerens hidtidige handelsmønster handlede banken i overensstemmelse med gældende regler. Klageren fik forelagt de enkelte handelspriser til godkendelse og havde således alle muligheder for at stoppe salgene.
Som følge af funktionsadskillelsen mellem afdelingen og bankens analysefunktion var den ekspederende medarbejder, da klagerens aktier blev solgt, ikke bekendt med de aktieanbefalinger, der blev offentliggjort samme dag kl. 11.35. Klageren fik aktieanbefalingslisten tilsendt som led i sin tilknytning til bankens system. Da klageren tidligere samme dag havde meddelt banken, at han ikke ville være disponeret i aktier - og klagerens beholdninger følgelig var afhændet - fandtes det upassende efterfølgende samme dag at kontakte klageren telefonisk på grundlag af aktieanbefalingerne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Peter Blok, Erik Sevaldsen og Karin Sønderbæk - udtaler:
På baggrund af et generelt kursfald på aktiemarkedet drøftede klageren under telefonsamtalen den 21. januar 2008 med Fionia Banks investeringsrådgiver, om han burde sælge sine aktier. Investeringsrådgiverens telefoniske henvendelse til klageren den næste morgen om kursfald på det japanske marked må ses i lyset af denne drøftelse, og klageren gav på et tidligt tidspunkt og uden at give udtryk for usikkerhed ordre om, at alle aktier og aktiebaserede investeringsbeviser skulle sælges. Under disse omstændigheder finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at investeringsrådgiveren har handlet ansvarspådragende ved ikke at fraråde klageren denne dis-position. Dette gælder, selv om dispositionen ikke var i overensstemmelse med den investeringsprofil, der var udarbejdet for klageren.
Det kan ikke bebrejdes investeringsrådgiveren, at hun ikke senere samme dag, da købsanbefalingerne på Vestas og F.L. Smidt aktier var fremkommet, rettede henvendelse til klageren med anbefaling om genkøb af disse aktier.
Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer - Troels Hauer Holmberg og Karin Ladegaard - udtaler:
Vi finder, at investeringsrådgiverens uopfordrede telefoniske henvendelse til klageren om morgenen den 22. januar 2008 indeholdende forudsigelser om dagens udvikling på aktiemarkedet er i strid med § 5 i reglerne om investorbeskyttelse, som stiller krav om, at værdipapirhandleren skal handle redeligt og professionelt.
Vi finder, at klageren nyder godt af beskyttelsen efter reglerne i § 17 i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, herunder at værdipapirhandleren har pligt til at vurdere tjenesteydelsernes hensigtsmæssighed. Banken har ikke fulgt denne procedure, og klageren opfylder ikke de kriterier, som er forudsætningen for, at klager kan give afkald på en del af denne beskyttelse. Investeringsrådgiverens ordreudførelse kan derfor ikke betragtes som "execution only".
Klagerens ordre om at sælge alle aktier og aktiebaserede investeringsbeviser skulle dermed ifølge reglerne om investorbeskyttelse have været genstand for en hensigtsmæssighedstest. Vi finder endvidere, at klageren efter ordreafgivelsen i flere tilfælde udtrykte usikkerhed om beslutningen om at sælge enkelte aktier. Det er kritisabelt, at denne usikkerhed blev ignoreret af investeringsrådgiveren, ligesom investeringsrådgiveren burde have henledt opmærksomheden på, at klagerens ordre var i direkte modstrid med den tidligere fastlagte risikoprofil.
Vi finder dog i lighed med flertallet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at investeringsrådgiveren har handlet ansvarspådragende ved ikke at fraråde klageren denne disposition.
Vi stemmer herefter også for, at klagen ikke tages til følge.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.