Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Opsigelse af engagement. Afviklingsaftale.

Sagsnummer: 502 /1999
Dato: 04-07-2000
Ankenævn: Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen
Klageemne: Kassekredit - opsigelse
Ledetekst: Opsigelse af engagement. Afviklingsaftale.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag omhandler spørgsmål vedrørende opsigelse og afvikling af klagernes engagement med indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved kassekreditkontrakt af 14. juli 1996 ydede indklagede klagerne en privat kassekredit på 30.000 kr. Klagerne er ægtefæller. Kreditten skulle nedbringes over 37 måneder med 10.000 kr. hver 12. måned, første gang den 31. juli 1997.

Til brug for driften af klagernes virksomhed ydede indklagede i januar 1997 klagerne en erhvervskredit på 260.000 kr. Til sikkerhed for kreditten fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 260.000 kr. i klagernes ejendom.

I august 1997 ydede indklagede klagerne et boliglån på 360.000 kr. Samtidig blev ejerpantebrevet forhøjet med 100.000 kr. Boliglånet blev bl.a. anvendt til nedskrivning af erhvervskreditten til 0 kr.

Ved kassekreditkontrakt af 7. april 1998 blev erhvervskreditten "forhøjet" med 50.000 kr.

Den 10. december 1998, hvor saldoen på erhvervskreditten var 45.733 kr. (negativ) og saldoen på privatkreditten 25.601 kr. (negativ), overførte indklagede 32.000 kr. fra erhvervskreditten til privatkreditten. Erhvervskreditten og privatkreditten blev herved sammenlagt.

Ved skrivelse af 29. august 1999 opsagde indklagede den sammenlagte kassekredit til indfrielse den 9. september 1999.

Parternes påstande.

Den 30. november 1999 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at omlægge deres gæld "til et lån, hvor vi kan betale hvert kvartal indtil vi får vores licens og vores penge, så vi kan betale hele gælden på een gang".

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede uberettiget og mod deres protest overførte privatkreditten til erhvervskreditten. Det bestrides, at erhvervskreditten var misligholdt, og for så vidt angår privatkreditten har den været afviklet planmæssig bortset fra den sidste ydelse, som ikke kunne betales på én gang, hvilket skyldtes, at deres etableringsydelse uretmæssigt blev tilbageholdt.

Efter sammenlægningen af kreditterne, hvorved erhvervskreditten blev forhøjet til 86.665 kr., forlangte indklagede denne indfriet og truede med at lukke deres virksomhed og overtage deres ejendom.

De har 2 gange henvendt sig til indklagede for at lave en ordning med at afdrage på kreditten, men de blev afvist med den begrundelse, at det var "efter ordrer oppefra".

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke er nogen formueretlig tvist, der kan behandles af Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at engagementet er behandlet i overensstemmelse med de indgåede aftaler.

Baggrunden for sammenlægningen af kreditterne var et ønske om at styre det overtræk, der forekom på kreditten.

I løbet af 1999 forekom der flere overtræk, og afdelingen søgte gentagne gange at få en afdragsordning i stand med klagerne. Filialen havde kontakt til klagernes revisor og foreslog salg af klagernes bil, bolig og virksomhed. Afdelingen fik samtidig transport i en returskat. Det lykkedes ikke afdelingen at få en fast afviklingsaftale i stand, og man var derfor nødsaget til at opsige engagementet for så vidt angik den samlede kassekredit.

Boliglånet er nu også i restance, idet den kvartalsvise ydelse pr. 7. januar 2000 er udeblevet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at afvise sagen.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl i forbindelse med klagernes engagement, eller at indklagedes opsigelse af den sammenlagte kassekredit var uberettiget.

Ankenævnet han ikke pålægge indklagede at indgå en aftale med klagerne om gældens afvikling.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.