Afgørelse

Overholdelse af indgåede aftaler/ ideelle anparter.

Ejendommen, der er belånt af det indklagede institut, er opdelt i 3 ideelle anparter. Brugsretten fremgik af skøder m.v. Der var mellem klagerne og ejerne af anpart 2 en løbende tvist om brugsrettens omfang, og der var problemer med vandforsyningen. Anpart 2 blev i december 1989 overtaget af instituttet på auktion. I november 1990 underskrev klagerne en aftale, hvorefter de skulle frafalde krav til fordeling af brugsretten, og instituttet skulle betale deres andel af udgifter til indlæggelse af vand og for udarbejdelse og tinglysning af samejeoverenskomst for de 3 anparter. Der blev den 6. marts 1991 foretaget en tilføjelse til denne aftale, bl.a. om, at instituttet fra 1. april 1991 skulle betale dagbøder frem til aftalens opfyldelse. I marts 1991 blev der mellem parterne indgået en overenskomst med fastlæggelse af brugsretten. Af et samtidigt underskrevet tillæg til overenskomsten fremgik det dog, at denne ikke var tiltrådt f.s.v. angik brugsretten, samt at der var aftalt den ændring til november-aftalen, at instituttet først skulle betale for vand til anpart 1, når også ejeren af anpart 3 havde underskrevet overenskomsten. Indholdet af allongen blev samme dag præciseret i et brev, som klagerne tiltrådte efter en udstregning af betingelsen om underskrift fra ejerne af anpart 3, før indlæggelse af vand. Ejerne af anpart 3 tiltrådte ikke overenskomsten, og der blev ikke indlagt vand. Instituttet afgav i januar 1994 omlægningstilbud, betinget af tinglyst samejeoverenskomst. Instituttet afviste i januar 1994 at udbetale lånet, da betingelserne ikke var opfyldt. Ejerne af anpart 3 underskrev i december 1994 en overenskomst, hvori der ikke var taget stilling til brugsretten. Instituttet sørgede herefter for indlæggelse af vand. I februar 1995 overdrog instituttet anpart 2 til ejerne af anpart 3 for en købesum på 100.000 kr. Instituttet tilkendegav i marts 1995, at der ved ejerskifte ikke ville blive bevilget ejerskiftelån i anpart 1.

Klagerne påstod, at instituttet ikke havde overholdt aftalerne, var erstatningsansvarlig og skulle betale dagbøder, at instituttet skulle betale for tinglysning af overenskom¬sten, at instituttet ved ikke at udbetale lån ifaldt erstatningsansvar for den mistede ydelsesnedsættelse, at instituttet skulle erstatte tinglysningsudgifter for omlægningslånet, og at instituttet skulle give tilsagn om ejerskiftelån. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at aftalerne var så uklare og indbyrdes modstridende, at den første påstand ikke kunne tages til følge. Nævnet fandt ikke, at instituttet var forpligtet til at betale for tinglysning af overenskomsten, at instituttet havde været forpligtet til at udbetale lånet, før alle forbehold herfor var opfyldt, at instituttet havde ifaldet et erstatningsansvar ved ikke at låneudbetale, at instituttet aftaleretligt havde forpligtet sig over for klagerne til at give et lånetilsagn, og tilføjede, at Nævnet i øvrigt ikke efterprøver instituttets kredit- og udlånspolitiske vurderinger af, om man vil yde lån. Som følge af det anførte frifandt Nævnet instituttet.