Etableringsomkostninger ikke indregnet.
| Sagsnummer: | 520/1993 |
| Dato: | 29-06-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Etableringsomkostninger ikke indregnet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved skrivelse af 2. maj 1989 tilbød indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klagerne et lån på 71.467 kr. til køb af en bil. Lånebeløbet på 71.467 kr. inkluderede en etableringsprovision på 1.450 kr. og etableringsomkostninger på 2.807 kr. Det tilbudte lån skulle "afvikles over ca. 4 år med 1.850 kr. månedligt, første gang den 01.07.89". Klagerne underskrev gældsbrev den 8. maj 1987. Lånet forrentedes ifølge gældsbrevet med den af indklagede "til enhver tid fastsatte rentesats, p.t. 14,4% p.a." Det fremgik endvidere af gældsbrevet, at:
"[Indklagede] forbeholder sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af rentesatsen at ændre ydelsen tilsvarende."
Ydelsen nedsattes umiddelbart efter lånets etablering til 1.578 kr. pr. måned svarende til en løbetid på ca. fem år. Dette skete ifølge indklagede efter ønske fra klagerne. Den 1. januar 1990 blev ydelsen forhøjet til 1.657 kr. pr. måned.
Klagerne rettede i marts måned 1992 gennem FDM henvendelse til indklagede og anmodede med henvisning til lånets daværende restgæld indklagede om at gennemgå lånet og meddele, hvilke beregninger, der lå til grund for lånets ydelse og løbetid. Indklagede oplyste som svar herpå i skrivelse af 6. april 1993, at klagerne umiddelbart efter lånets etablering ønskede lånets løbetid ændret til fem år, hvorfor ydelsen blev nedsat til 1.578 kr. pr. måned; endvidere oplystes, at ydelsesforhøjelsen pr. 1. januar 1990 ikke havde kunnet kompensere den efterfølgende forhøjede rente. Indklagede fandt derfor ikke, at der var tale om en fejlagtig oplysning om lånets løbetid.
Ved skrivelse af 2. juli 1993 til klagerne gav indklagede tilladelse til, at der ikke betaltes ydelser pr. 1. juni og pr. 1. juli 1993, således at ydelserne pr. 1. september og 1. november 1993 forhøjedes til 3.314 kr.
Indklagede har fremlagt beregninger, hvorefter lånet ved uændret rente, 14,4% p.a., og med en ydelse på 1.850 kr. månedligt ville have en løbetid på fire år og fem måneder, medens en ydelse på 1.578 kr. svarer til en løbetid på fem år og seks måneder.
På baggrund af en række tidligere sager vedrørende lignende lån ydet af samme finansieringsselskab, herunder sag nr. 169/1993, har Ankenævnet forespurgt indklagede, om disse afvigelser fra den angivne løbetid på "ca. fire år", henholdsvis "ca. fem år", beror på, at der ved fastsættelsen af ydelsernes størrelse ikke er taget hensyn til etableringsomkostningerne på ialt 4.237 kr. Indklagede har svaret, "at der i sagen er visse lighedspunkter med Deres sag nr. 169/1993", men har samtidig henvist til den ændring af løbetiden, der efterfølgende fandt sted.
Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet vil være indfriet ved betaling af den fastsatte ydelse i fem år.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at lånets løbetid blev aftalt til fire år. I oktober 1993, hvor klagerne havde afviklet på lånet i 4 1/2 år, var restgælden 32.000 kr. Uanset om han havde betalt 1.850 kr. månedligt, ville det ikke have været muligt at afvikle lånet på fire år, og udsættelserne med betaling af ydelser påvirker ikke løbetiden, da ydelserne senere er betalt.
Indklagede har anført, at lånets løbetid oprindeligt var beregnet til fire år med en ydelse på 1.850 kr. månedligt, men klagerne ønskede en lavere ydelse svarende til en femårig afvikling. Da der ikke er sket ændring af ydelsen i takt med renteændringer, måtte klagerne være klar over, at en afviklingstid på fem år ikke kunne opretholdes, heller ikke henset til at klagerne i enkelte tilfælde fik udsættelse med nogle ydelser.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at der oprindelig blev aftalt en løbetid på "ca. fire år", men at der umiddelbart efter lånets etablering blev indgået aftale om forlængelse af løbetiden til "ca. fem år". Ankenævnet lægger endvidere til grund, at indklagede ved fastsættelsen af ydelserne på henholdsvis 1.850 kr. og 1.578 kr. om måneden har undladt at tage hensyn til de samlede omkostninger på 4.237 kr.
Tre medlemmer - Peter Blok, Niels Busk og Inge Frölich - udtaler herefter:
Vi finder, at klagerne på grundlag af indklagedes skrivelse af 2. maj 1989 måtte gå ud fra, at indklagede i forbindelse med aftalen om forlængelse af løbetiden til ca. fem år ville fastsætte ydelsen således, at lånet inklusive det samlede omkostningsbeløb på 4.237 kr. ved uændret rente ville være afviklet over fem år, alene med forbehold for mindre afvigelser som følge af afrunding eller lignende. Det må således anses for en fejl, at indklagede ved fastsættelsen af den månedlige ydelse ikke tog hensyn til omkostningsbeløbet. Vi finder, at indklagede som konsekvens af denne fejl bør kreditere lånet med 4.237 kr. med tillæg af renter fra etableringstidspunktet.
Vi finder derimod ikke, at klagerne kan gøre krav gældende i anledning af, at lånets løbetid er blevet forlænget som følge af renteforhøjelser uden tilsvarende ydelsesregulering og som følge af udsættelse med betaling af nogle ydelser.
Et medlem - Allan Pedersen - udtaler:
Under hensyn til, at klagerne ikke har lidt noget tab, at løbetiden må anses alene at være angivet som "ca. fem år", og at den manglende medregning af omkostningsbeløbet ved fastsættelsen af den månedlige ydelse kun har medført en mindre forlængelse af løbetiden, finder jeg ikke grundlag for at tage klagen til følge, hverken helt eller delvist, idet jeg er enig med flertallet, hvad angår de øvrige spørgsmål.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger nedsætte restgælden på klagernes lån i overensstemmelse med det foran af flertallet anførte. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.