Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning vedrørende placering af kapitalpensionsmidler i aktiebaserede investeringsforeninger samt børneopsparingskontis tilknytning til puljeordning.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes rådgivning i forbindelse med omlægning af klagerens kapitalpensionsdepot samt tilknytning af børneopsparingskonti for klagerens børnebørn til pulje.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1939, har gennem en længere årrække været kunde hos indklagede, hvor klageren har en kapitalpensionsordning.

Ved skrivelse af 16. november 2000 rettede indklagede henvendelse til klageren vedrørende placeringen af klagerens kapitalpensionsmidler. Af skrivelsen fremgår:

"Vedlagt fremsender vi forslag til investering af kapitalpensionsmidler. Investeringsforslaget tager udgangspunkt i en øget risikoprofil, idet andelen af aktier vil blive øget væsentligt.

Vi anbefaler at aktieinvesteringen foretages via investeringsforening. Herved opnås en god spredning på forskellige selskaber, brancher og lande.

Såfremt De ønsker, at investere kr. 400.000 i aktier, anbefales følgende fordeling:

Vi vedlægger seneste nummer af "Resumé", hvor De kan læse nærmere omkring de enkelte afdelinger i Investeringsforening Midtinvest. På trods af den gode spredning, der opnås ved investering via investeringsforening, gør vi dog opmærksom på, at den samlede risiko ved investering i aktier er større end ved investering i obligationer. Den anbefalede investeringshorisont ved ovennævnte er minimum 3 år, hvilket er opfyldt såfremt De venter med udbetaling af kapitalpensionen."

Klageren besluttede sig for at omlægge depotet tilknyttet kapitalpensionsordningen, og den 21. november 2000 afregnede indklagede klagerens salg af nominelt 206.000 kr. 2½% Dansk Skibskreditfond 2003 svarende til et afregningsbeløb på ca. 408.000 kr. Samtidig afregnede indklagede klagerens køb af investeringsforeningsbeviser i Midtinvest afdeling 2 Verden, afdeling 4 Europa og afdeling 7 Danmark i overensstemmelse med forslaget i skrivelsen af 16. november 2000. De pågældende investeringsforeningsafdelinger er alle aktiebaserede.

Klageren og dennes ægtefælle traf samtidig aftale med indklagede om, at fire børneopsparingskonti for deres børnebørn med virkning fra 1. januar 2001 skulle tilsluttes indklagedes puljeordning. Børneopsparingskontiene havde et indestående på mellem 3.000 kr. og 12.000 kr. og blev tilknyttet indklagedes pulje 1, 2, 4 og 5 med 25% i den enkelte pulje. Kontienes bindingsperiode udløber henholdsvis 2012, 2013, 2015 og 2020.

I forbindelse med tilslutning til puljeordning underskrev klageren og dennes ægtefælles erklæringer om puljefordelingen. Af erklæringerne fremgår fortrykt, at underskriveren modtog indklagedes retningslinier vedrørende puljer.

Indklagedes pulje 1 investerer hovedsagelig i danske korte obligationer, pulje 2 hovedsagelig i danske obligationer med lang løbetid, pulje 4 i børsnoterede danske aktier mv. og pulje 5 i aktier noteret på en dansk eller udenlandsk børs.

I forbindelse med en utilfredsstillende udvikling af kurserne på investeringsforeningsbeviserne rettede klageren i oktober 2001 henvendelse til indklagede. Ved skrivelse af 30. oktober 2001 besvarede indklagede henvendelsen og anførte, at riskoen for den foretagne investering påhvilede klageren, idet der ikke var tale om ansvarspådragende rådgivningsfejl fra indklagede. Ved drøftelserne i forbindelse med omlægningen havde indklagede udtrykkeligt gjort opmærksom på, at det henset til klagerens alder var forholdsvist sent at omlægge til aktier, hvortil klageren havde anført, at han ikke ønskede at udtage midlerne fra kapitalpensionsordningen, før han fyldte 70 år. Indklagede medgav, at man ikke havde drøftet den aktuelle markedsudvikling, da det lå i sagens natur, at kurserne ustandseligt ændrede sig.

Parternes påstande.

Klageren har den 7. november 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre købet af investeringsforeningsbeviserne til kapitalpensionsdepotet og at tilbageføre tilslutningen af børneopsparingskontiene til de aktiebaserede puljer.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at i forbindelse med drøftelserne vedrørende den delvise omlægning af kapitalpensionsdepotet oplyste indklagedes medarbejdere, at indklagede ville hjælpe, så der ville blive opnået et større afkast.

I skrivelsen af 16. november 2000 undlod indklagede at gøre opmærksom på, at aktiemarkedet havde været på vej ned siden foråret 2000. Var denne oplysning blevet givet, havde han afslået at foretage omlægningen.

I januar 2001 rettede han henvendelse til indklagedes afdeling, hvor afdelingens chef oplyste, at der ikke var nogen fare, da aktierne snart steg igen. På dette tidspunkt fik han udleveret en grafisk opstilling over kursudviklingen. Han finder, at han burde have fået udleveret en tilsvarende ved drøftelsen af omlægningen.

Hans klage angår ikke det forhold, at en aktieinvestering bliver tabsgivende, men den utilstrækkelige information på investeringstidspunktet.

I august 2001 modtog han en godtgørelse på kurtagebeløbet vedrørende købet af investeringsforeningsbeviserne, hvilket viser, at indklagede erkendte fejlen.

Han stiller sig uforstående over for, at indklagede lokker en person på 61 år med i et eventyr, der efter alles mening er et dårligt råd.

Der er et stærkt interessefællesskab mellem investeringsforeningen Midtvest og indklagede. Han stiller sig uforstående over for, at han ikke modtog forslag om investering i andre foreninger.

Med hensyn til børneopsparingskontienes tilslutning til indklagedes puljeordning modtog hans først i oktober 2001 retningslinier for de enkelte puljer. Havde han kendt disse fra start, var omlægningen ikke sket.

Indklagede har anført, at indklagedes medarbejder ved drøftelsen vedrørende omlægningen af kapitalpensionsdepotet påpegede, at aktieinvesteringer ikke var i trit med hverken klagerens hidtidige risikoprofil eller passede til hans alder.

I skrivelsen af 16. november 2000 blev den forøgede risiko understreget. Medarbejderen tilskyndede endvidere klageren til ikke at omlægge mere af depotet til aktier end ca. halvdelen.

Indklagedes refusion af kurtagebeløbet i august 2001 havde baggrund i den oprindelige aftale herom og var ikke udtryk for nogen erkendelse vedrørende mangelfuld rådgivning.

Investeringen i Midtvest investeringsforeningsbeviserne var ikke dårlig i forhold til lignende investeringer i andre investeringsforeninger. Der er intet odiøst i, at indklagede som depotførende pengeinstitut for investeringsforeningen Midtvest udbyder sådanne investeringsforeningsbeviser, når det tages i betragtning, at tilknytningen mellem indklagede og Midtvest er åbenbar og følger af navnene.

Ved indgåelsen af aftalen om tilknytning af børneopsparingskontiene til puljer blev det understreget, at investeringer i værdipapirer gennem puljer eller på anden måde er mere risikobehæftet end kontantindestående.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Af indklagedes skrivelse af 16. november 2000 fremgår, at forslaget til delvis omlægning af værdipapirerne i klagerens kapitalpensionsdepot tog udgangspunkt "i en øget risikoprofil, idet andelen af aktier vil blive øget væsentligt". Det var endvidere anført, at "på trods af den gode spredning, der opnås ved investering via investeringsforening, gør vi dog opmærksom på, at den samlede risiko ved investering i aktier er større end ved investering i obligationer." Indklagede anbefalede en investeringshorisont på minimum 3 år. Af skrivelsen fremgår yderligere det procentvise afkast for de foreslåede investeringsafdelinger for årene 1996-2000.

På denne baggrund finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder har begået ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren i forbindelse med dennes beslutning om omlægningen. Det kan ikke føre til et andet resultat, at medarbejderen ikke omtalte, at aktiekurserne generelt havde været vigende i den forudgående periode, eller at medarbejderen ikke foreslog andre investeringsforeningsbeviser end Midtinvest.

Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder begik ansvarspådragende fejl ved rådgivningen om at lade børneopsparingskontiene tilslutte indklagedes puljeordning. Alle kontiene havde en lang bindingsperiode, og den foreslåede fordeling på puljer kan på denne baggrund ikke kritiseres.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.