Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om bankens rådgivning i forbindelse med lånefinansieret investering.

Sagsnummer: 637/2009
Dato: 17-09-2010
Ankenævn: Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard og Karin Sønderbæk.
Klageemne: Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Spørgsmål om bankens rådgivning i forbindelse med lånefinansieret investering.
Indklagede: Djurslands Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører om Djurslands Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivningen af klagerne ved deres lånefinansierede investeringer.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H var frem til februar 2009 kunder i Djurslands Bank.

I januar 2006 optog klagerne en Ejendomskredit på 750.000 kr. til brug for investering i værdipapirer. Klagerne har oplyst, at de havde en friværdi i deres ejendom på 3.000.000-4.000.000 kr., hvilket banken bl.a. var bekendt med.

Af en fremlagt kontrakt af 2. februar 2006 vedrørende oprettelse af et åbent værdipapirdepot, som klagerne står som indehavere af, fremgår:

"…

Rådgivning

Hvis I har fået adgang til at handle via Djurslands Banks Netbank, skal vi gøre opmærksom på, at banken ikke følger jeres handler. Der er således ingen begrænsninger i jeres muligheder for at handle inden for den vifte af værdipapirer, der er til rådighed i henhold til den aftalte handelsadgang. Vi yder derfor ikke rådgivning i forbindelse med de handler, der foretages via Netbanken.

Hvis I ønsker rådgivning anbefaler vi, at I henvender jer i filialen hos jeres rådgiver, der nærmere kan rådgive jer, om et konkret værdipapir er egnet som investeringsobjekt.

Investeringsprofil

Banken vil i forbindelse med denne aftales etablering udarbejde jeres investeringsprofil, der ud fra jeres forudsætninger matcher jeres investeringshorisont og risikovillighed. Når I fremover modtager investeringsrådgivning, vil vi tage udgangspunkt i den fastlagte investeringsprofil. Sker der ændringer i de oplysninger, der ligger til grund for investeringsprofilen, opfordres I til at rette henvendelse til banken og få ajourført jeres oplysninger og opdateret jeres investeringsprofil. I er selv ansvarlig for at holde investeringsprofilen ajour.

Risiko:

Horisont:

Høj risiko

31.12.9999

Handelsadgang

Med oprettelsen af depotet er det aftalt, at der kan handles i følgende værdipapirtyper:

- Danske aktier

- Udenlandske aktier

- Danske obligationer

- Udenlandske obligationer

- Danske investeringsforeningsbeviser

- Pantebreve

…"

Af sagen fremgår, at klagerne i oktober 2006 optog en Privatkredit på 200.000 kr. i banken.

I december 2006 optog klagerne i banken en Investeringskredit på 1.000.000 kr. Af et tillæg til aftalen fremgår:

"Stop-loss aftale vedr. investeringskredit

Investeringskreditten må alene anvendes til investering i børsnoterede aktier, obligationer og investeringsbeviser samt unoterede danske investeringsbeviser optaget til notering på Københavns Fondsbørs, jf. nedenfor.

Ud fra Deres ønske om investeringssammensætning er overdækningen fastlagt til 30 %.

D.v.s. efter reduktion med ovennævnte risikoprocenter skal den samlede kursværdi af værdipapirerne i ovennævnte VP-depot til enhver tid udgøre minimum samme værdi som restgælden på investeringskreditten.

Såfremt kursværdien af værdipapirerne på ethvert tidspunkt ikke overholder minimumskravet, er banken til enhver tid berettiget til - med et varsel, som er afstemt efter markedsforholdene, og som derved kan være på 1 dag - at kræve kontant indbetaling eller anden sikkerhed i form af let realisable værdipapirer på anfordring, således at minimumsdækningen atter er intakt.

Hvis bankens krav om kontant indbetaling eller anden sikkerhedsstillelse ikke opfyldes indenfor den angivne frist, eller kursværdien af værdipapirerne i ovennævnte VP-depot efter reduktion med risikoprocenterne udgør mindre end restgælden på investeringskreditten, er banken uden forudgående henvendelse til debitor berettiget, men ikke forpligtet, til at afvikle samtlige værdipapirer eller enkelte værdipapirer bedst muligt efter bankens skøn. …

Det kan være forbundet med ekstra risiko at investere for lånte midler.

…"

I maj 2007 aftalte klagerne en forhøjelse af Investeringskreditten til en ramme på 1.500.000 kr. og et tillæg om stop-loss svarende til den foregående aftale. Klagerne aftalte desuden en forhøjelse af Ejendomskreditten til i alt 1.200.000 kr.

Af sagen fremgår, at klagerne i oktober 2008 aftalte en forhøjelse af Ejendomskreditten til i alt 1.500.000 kr.

Ved brev af 23. januar 2009 klagede M og H til banken over bankens investeringsrådgivning for lånte midler og anmodede om et forligsforslag. Af brevet fremgår:

"…

2005/2006

I 2005 fik min kone brystkræft og jeg led mere og mere af langvarige migræniøse anfald. For at få et supplement til vore dalende indtægter ville vi bruge friværdien i vort hus til aktieinvestering. Vi blev rådet til i første omgang at lave en investeringskredit i DB. Et såkaldt "Lukket" system, hvor renter og afkast fra overskud på aktierne, dækkede renteudgifterne på banklånet.

Investeringerne blev baseret på puljer, fordelt efter bankens anvisninger. Efter ca. 7 mdr. udviste kreditten et tab på ca. 100.000 kr. I slutningen af 2006 gik jeg over til delvis selv at styre investeringerne, ofte i samråd med DBs Finanscenter og lavede en del kortsigtede investeringer, inspireret af Aktieugebrevets anbefalinger. Året sluttede i plus.

2007

2007 blev kreditten hævet. Som året skred frem virkede aktiemarkedet mere og mere nervøst.

I efteråret 07 blev kursernes udsving så voldsomme og pludselige, at jeg besluttede, at sætte investeringsgraden på nul, når og hvis jeg igen fik et af mine migræniøse anfald. Ligeledes søgte jeg at have mere kontinuerlig kontakt med [medarbejder A] i Finanscenteret.

Den 16. oktober forespurgte jeg, i min kones påhør, telefonisk [medarbejder A], om jeg burde gå ud af markedet, da jeg følte at det var for nervøst. Der havde været en generel meget stejl kursstigning. [Medarbejder A] mente der var 1,5 % til 3 % positivt i markedet året ud, så jeg blev i markedet. …

2008

Den 8. januar 2008 skulle jeg indlægges. Derfor mødtes jeg med [medarbejder A]. i Finanscenteret. Jeg gav tydeligt udtryk for, at jeg ønskede at sætte investeringsgraden på nul i den tid jeg var indlagt. For ikke at skulle frygte et nyt voldsomt skred på aktierne generelt, uden at kunne gribe ind. [Medarbejder A] lavede trods dette, under mødet mindst 4 skriftlige oplæg over, hvilke aktier han mente vi skulle beholde. Jeg kasserede dem hver gang. [Medarbejder A] foreslog, at jeg blev i markedet med de for at se sikreste aktier for ca. 750 – 850.000 kroner. Jeg bad om ikke vi kunne regne overdækningen ud, for at se om der var "plads" til et evt. skred, som jeg frygtede ville ske. Det blev gjort af en assistent ved navn … . Først efter dette godtog jeg tøvende [medarbejder A’s] sidste skriftlige oplæg. Da jeg blev udskrevet mindre end en uge efter, var porteføljen faldet med yderligere ca. 250.000 kr. Nu var det samlede tab så stort, at det ville være forbundet med et meget stort tab, at sælge porteføljen, vi var bundet til at blive i markedet. [Medarbejder A] var enig i dette.

Vi forventer, at Djurslands bank kommer med et oplæg til, hvordan det samlede tab og renteudgifterne skal fordeles, hvorefter dette vil stå til forhandling.

…"

Ved brev af 11. februar 2009 afviste banken klagen.

Den 18. marts 2009 holdt banken møde med klagerne. Klagerne optog samtalen, der er fremlagt under sagen.

Ved brev af 20. marts 2009 fastholdt banken afvisningen af klagen.

Parternes påstande.

Klagerne har den 18. juni 2009 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår påstanden således, at Djurslands Bank skal tilpligtes at erstatte et endnu ikke endeligt opgjort sekscifret tab på investeringerne.

Djurslands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har bl.a. anført, at de på tidspunktet for etableringen af investeringerne hverken havde forstand på - eller interesse for - værdipapirer.

Banken kendte til deres økonomiske og helbredsmæssige forhold mv. Det var en tilsidesættelse af god bankskik at lade dem indgå investeringsaftalerne og derved sætte huset på spil.

Ved vurderingen af deres risikoprofil skulle deres sygdom, små indkomster, manglende erfaring med værdipapirer og gearingen med sikkerhed i huset tages i betragtning.

Den 7. januar 2008 blev banken udtrykkeligt bedt om at afvikle investeringerne. Over 4-5 forsøg overtalte banken dem til at beholde 2/3 af porteføljen, der umiddelbart efter tabte betydeligt i værdi. Bankens insisterende overtalelser er dadelværdige.

Bankens investeringsrådgiver burde i henhold til "stop-loss"-aftalen have fulgt udviklingen i markedet, mens M var indlagt.

"Stop-loss"-aftalen var en tungt formuleret aftale, som de ikke havde forudsætninger for at forstå.

Banken varetog egne interesser.

Der er et asymmetrisk forhold mellem dem som ukyndige og investeringsrådgiveren som fagperson.

De har ikke "day-tradet" som påstået af banken, men derimod arbejdet med kortsigtede investeringer over 1-3 måneder.

Bankens "it-værktøj" til deres form for handler var utilstrækkeligt, hvilket banken ikke rådgav om.

Banken bør udlevere opgørelser over realiserede tab og gevinster i de tre perioder: 1.-7. januar 2008, 7.-16. januar 2008 og 16. januar 2008 - februar 2009. I modsat fald bør ifølge deres revisor et tab på minimum 650.000 kr. lægges til grund.

Djurslands Bank har bl.a. anført, at klagerne ønskede at anvende friværdien i huset til lånefinansierede investeringer.

M’s investerings-indsigt var på et højt niveau.

Klagerne havde i 2006 en formue på ca. 3.800.000 kr. og en husstandsindkomst på ca. 390.000 kr. De havde et ønske om at day-trade, og deres heldbredstilstand udelukkede dem ikke fra at investere. Klagerne havde en høj risikovillighed og en lang investeringshorisont. Der var ikke grundlag for, at banken skulle afvise investeringer for lånte midler.

I slutningen af 2006 ønskede M i højere grad selv at vælge investeringerne ud fra henholdsvis Aktieugebrevets og bankens anbefalinger.

Det fremgår af handelshistorikken, at klagerne handlede meget.

M blev rådgivet om, at day-trading kan være stressende og ikke giver det bedste afkast på sigt.

M trak i december 2006 sin kapitalpension ud af bankens puljeordning, fordi han ønsker at investere individuelt.

I forløbet har der været en tæt og næsten daglig kontakt mellem M og banken vedrørende investeringerne. Det er svært at genkende klagernes udsagn om, at de ikke har forstand på eller interesse for værdipapirer.

Klagerne blev på mødet den 7. januar 2008 ud fra en langsigtet investeringsbetragtning rådgivet til at blive i markedet med en del af investeringen. Rådgivningen var individuel, aktuel og konkret.

Klagerne har selv truffet beslutningerne vedrørende investeringerne, herunder om at blive i markedet efter mødet den 7. januar 2008, efter hvilket tidspunkt handlerne fortsatte.

"Stop-loss" blev nået 8-10 gange. Hver gang ønskede klagerne at fortsætte investeringerne i håb om at få noget af det tabte hjem. Klagerne kunne til enhver tid have opsagt investeringskreditten mod betaling af det skyldige beløb.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klagerne, der hverken kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier eller om den yderligere risiko, en lånefinansiering af investeringen indebærer.

Som følge heraf træffes følgende

">a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.