Rente, udlån.
| Sagsnummer: | 180/1994 |
| Dato: | 21-11-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Rente, udlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I august 1989 ydede indklagede klageren et lån på 141.000 kr. Lånet afvikledes med en månedlig ydelse på 2.675 kr. indtil medio 1992, hvorefter ydelsen nedsattes til 2.175 kr. månedligt, idet klageren havde betalt et ekstraordinært afdrag. Lånet blev indfriet i februar 1994.
Ved lånets oprettelse var renten 14%. Indklagede har oplyst, at lånet har været henført til lånekategorien boliglån. Renteændringer og tidspunkter herfor har været de for denne lånekategori gældende. Rentesatsen har ligget mellem 13,96% p.a. og 17,11% p.a.
Klageren har i lånets løbetid betalt følgende renter:
1989: 7.515,60 kr.
1990: 20.949,00 kr.
1991: 19.206,00 kr.
1992: 15.544,00 kr.
1993: 10.107,00 kr.
1994: 920,23 kr.
Ydelserne til afvikling af lånet blev trukket på klagerens aktionærkonto hos indklagede.
Klageren har foretaget ekstraordinære indbetalinger med 17.000 kr. den 30. januar 1992, 20.000 kr. den 21. september 1992 og 15.000 kr. den 4. juni 1993. Indklagede har i 5 tilfælde tilbageført beløb fra lånet til aktiernærkontoen, når aktionærkontoen var i overtræk.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en rentegodtgørelse på mindst en tredjedel af det samlede betalte rentebeløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun i rente på lånet har betalt i alt 73.000 kr. Hun stiller sig uforstående heroverfor, bl.a. på baggrund af, at hun har foretaget ekstraordinære indbetalinger på 52.000 kr.
Indklagede har anført, at kontoen har været forrentet i overensstemmelse med de aftalte vilkår og med indklagedes rente for boliglån uden sikkerhed. Tilbageførslerne fra lånet til aktionærkontoen havde baggrund i renteforskellen mellem de to konti.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at klagerens boliglån til stadighed har været forrentet med indklagedes sædvanlige rentesats for sådanne lån, og der findes ikke at være grundlag for at fastslå, at dennes rentesats har oversteget det rimelige.
Som følge heraf