Afgørelse

Klage vedrørende forhold omfattet af betalingspåkrav efter retsplejelovens kap. 44 a, som af fogedretten var påført påtegning om, at der ikke rettidigt var fremkommet indsigelser, (afvist).

Sagsnummer:	134 /2006
Dato:	26-09-2006
Ankenævn:	Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Jørn Ravn, Astrid Thomas
Klageemne:	Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst:	Klage vedrørende forhold omfattet af betalingspåkrav efter retsplejelovens kap. 44 a, som af fogedretten var påført påtegning om, at der ikke rettidigt var fremkommet indsigelser, (afvist).
Indklagede:	Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om Ankenævnets kompetence i en situation, hvor indklagede havde indgivet et betalingspåkrav til fogedretten efter reglerne i retsplejelovens kap. 44 a, som fogedretten efter § 477 e, stk. 2, havde givet påtegning om, at der ikke rettidigt var fremkommet indsigelser fra klageren.

Sagens omstændigheder.

Klageren drev som selvstændig en håndværksvirksomhed. Klageren havde en erhvervskonto hos indklagede uden tilknyttet kredit.

Ved skrivelse af 28. december 2004 meddelte klageren indklagede, at han lukkede virksomheden pr. 1. marts 2005, hvorfor han anmodede indklagede om at afmelde samtlige PBS-betalinger og lukke kontoen, således at der fra den 1. marts 2005 ikke kunne foretages transaktioner på kontoen bortset fra ved kontoens opgørelse.

I tiden efter 1. marts 2005 blev der via klagerens erhvervskonto gennemført en række PBS-betalinger for et samlet beløb på ca. 21.000 kr.

Ved skrivelse af 6. april 2005 protesterede klageren over for indklagede mod gennemførelsen af PBS-betalingerne med henvisning til, at han ultimo 2004 havde anmodet indklagede om at afmelde PBS-betalingerne pr. 1. marts 2005. Klageren anmodede indklagede om at rette fejlen. Det er uoplyst, om indklagede besvarede henvendelsen.

Af sagen fremgår, at indklagede den 10. oktober 2005 opgjorde klagerens konto til 18.453,89 kr. (negativ).

Den 29. oktober 2005 indgav indklagede til fogedretten betalingspåkrav efter retsplejelovens kap. 44 a. Indklagede opgjorde kravet pr. 28. oktober 2005 til 20.494,67 kr. Ved påtegning af 3. november 2005 på betalingspåkravet anførte fogedretten, at det var besluttet, at påkravet kunne forkyndes for klageren.

Ved skrivelse af 2. november 2005 til indklagede redegjorde klageren for baggrunden for lukningen af sin virksomhed, som han fandt, at indklagede havde et medansvar for, ligesom han anførte, at overtrækket på erhvervskontoen primært skyldtes de PBS-betalinger, som indklagede havde gennemført på trods af, at han skriftligt havde afmeldt betalingerne over for indklagede.

Ved skrivelse af 15. november 2005 fremsendte fogedretten kopi af betalingspåkravet til klageren. Fogedretten anførte, at hvis klageren ikke var enig i, at han skyldte beløbet angivet i betalingspåkravet, skulle fogedretten inden 14 dage modtage skriftlig besked om hans indsigelser mod kravet. Fogedretten anførte endvidere, at:

"Når fristen er udløbet, uden at fogedretten har modtaget indsigelser fra Dem, vil fogedretten give betalingspåkravet en påtegning herom. Betalingspåkravet får da samme bindende virkning som hvis De var blevet dømt til at betale beløbet."

Ved skrivelse af 14. december 2005 meddelte fogedretten klageren, at man ikke havde modtaget indsigelser fra ham mod indklagedes krav. Betalingspåkravet var derfor påført påtegning om, at der ikke rettidigt var modtaget indsigelser, jf. retsplejelovens § 477 e, stk. 2. Betalingspåkravet havde med denne påtegning samme bindende virkning som en dom. Fogedretten ville endvidere iværksætte tvangsfuldbyrdelse på grundlag af betalingspåkravet, hvorfor der ville kunne foretages udlæg hos klageren.

Ved skrivelse af 9. januar 2006 indkaldte fogedretten klageren til møde den 2. marts 2006 i anledning af indklagedes krav.

Klageren gav møde ved fogedretsmødet den 2. marts 2006. Ved skrivelse af 3. s.m. til fogedretten anførte klageren, at han - som nævnt under fogedretsmødet - i november 2005 havde afleveret et klageskrift til indklagede med en forventning om, at fogedretten modtog kopi heraf. Han havde derfor ikke sendt yderligere indsigelser til retten.

Af udskrift af fogedbogen for den 21. april 2006 fremgår, at fogedretten afviste klagerens genoptagelsesbegæring modtaget den 6. marts 2006, da denne var modtaget næsten tre måneder efter, at dommen var blevet afsagt den 14. december 2005, og da der ikke undtagelsesvist fandtes grundlag for at genoptage sagen.

Parternes påstande.

Klageren har den 19. maj 2006 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker indklagede pålagt at tilbageføre PBS-betalinger for ca. 22.000 kr. inkl. omkostninger.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har om Ankenævnets kompetence anført, at han ikke finder, at sagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 1, da dommen er afsagt på et forkert grundlag.

Sagen bør heller ikke afvises som erhvervsmæssig, da han har lukket sin virksomhed, og sagen angår et spørgsmål, der ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold.

Indklagede har anført, at Ankenævnet bør afvise at behandle klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 1, idet der er truffet en endelig retskraftig afgørelse vedrørende det forhold, som klagen angår.

At klageren ikke afgav sine indsigelser forud for fogedrettens behandling af betalingspåkravet, bør ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at fogedretten ved skrivelse af 15. november 2005 vejledte klageren om, at indsigelser mod indklagedes krav skulle fremsendes inden 14 dage. Klageren kunne derfor ikke have en berettiget forventning om, at indklagede havde fremsendt kopi af hans skrivelse af 2. november 2005. Fogedretten har da også afvist at genoptage sagen.

Subsidiært bør klagen afvises, da den angår et erhvervsmæssigt forhold. Afvisning bør derfor ske efter Ankenævnets vedtægters § 2.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Fogedretten gav den 14. december 2005 indklagedes betalingspåkrav påtegning om, at der ikke rettidigt var modtaget indsigelser mod indklagedes krav, jf. retsplejelovens § 477 e, stk. 2. Det følger af § 477 e, stk. 3, at betalingspåkravet herefter har samme bindende virkning som en dom.

Af Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 1, fremgår, at Ankenævnet ikke kan behandle sager, som er afgjort ved endelig dom.

Da fogedretten den 21. april 2001 har afvist at genoptage sagen, har betalingspåkravet virkning som en endelig dom. Ankenævnet har herefter ikke kompetence til at behandle klagen.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.