Kaution, stiftelse, lån til delvis indfrielse af gæld i tidligere pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 79 /1992 |
| Dato: | 16-09-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Kaution, stiftelse, lån til delvis indfrielse af gæld i tidligere pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I april 1990 fremsendte klager B's bror til indklagede et udfyldt dokument vedrørende ønske om etablering af et lån på 95.000 kr. I en fremsendelsesskrivelse oplystes, at lånet skulle bruges til afvikling af et gammelt lån i andet pengeinstitut samt ombygning af bolig. Endvidere anførtes:
"Som sikkerhed for lånet har jeg to kautionister".
De to kautionister var klagerne under denne sag.
I maj 1990 etableredes herefter et lån til klager B's bror og dennes ægtefælle på 97.500 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.950 kr., første gang den 31. maj 1990. På gældsbrevet var anført "BOLIGLÅN". Klagerne underskrev som selvskyldnerkautionister. Klagernes underskrifter er vitterlighedspåtegnet af to vitterlighedsvidner, hvoraf den enes stilling er angivet som bankassistent.
Indklagede har om anvendelsen af lånets provenue oplyst, at 38.092,69 kr. anvendtes til indfrielse af et af klager B's bror i 1989 optaget lån på 50.000 kr. i Provinsbanken, for hvilket klager B kautionerede sammen med en anden kautionist.
Ved skrivelser af 12. september 1991 orienterede indklagede klagerne om, at kautionslånet havde en restance på 9.650 kr. svarende til 5 ydelser.
Den 19. september 1991 meddelte indklagede klagerne, at der med debitorerne var indgået aftale om at forhøje den månedlige ydelse til 3.000 kr., indtil restancen var indbetalt, idet der den 16. september 1991 var indbetalt 3.000 kr. Klager B tiltrådte denne aftale.
I skrivelse af 23. december 1991 orienterede indklagede klagerne om, at debitorne ikke havde betalt ydelsen for november måned således, at lånets restance udgjorde 1.950 kr.
Ved skrivelse af 7. januar 1992 fra klagerne til indklagede anmodede klagerne om at blive slettet som kautionister under henvisning til, at det ved lånets oprettelse var oplyst overfor klagerne, at provenuet skulle anvendes til udbetaling på et hus, ligesom det fremgik af gældsbrevet, at der var tale om et boliglån. Klagerne stillede sig derfor undrende overfor, at lånet var udbetalt, uden at indklagede havde sikret sig, at lånet var anvendt til boligformål.
Indklagede afviste klagernes krav i skrivelse af 17. januar 1992.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klagerne ikke hæfter som kautionister på det omhandlede lån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de først nu er gjort bekendt med, at en del af låneprovenuet skulle anvendes til indfrielse af lånet i Provinsbanken i forbindelse med modtagelsen af indklagedes brev af 17. januar 1992. Der er således tale om kaution for tidligere stiftet gæld. Hertil kommer, at indklagede har undladt at informere klagerne om de rettigheder og forpligtelser, der følger af kautionsforpligtelsen. Indklagede har ved lånets etablering undladt at gøre klagerne opmærksom på, at debitorerne var professionelle debitorer, hvilket indklagede måtte vide. Uanset at det ene af vitterlighedsvidnerne for klagernes underskrift var bankassistent, har klagerne ikke drøftet betydningen af kautionsforholdet med vitterlighedsvidnet.
Indklagede har anført, at f.s.v. angår den del af låneprovenuet, som anvendtes til indfrielse af lånet i Provinsbanken, er der ikke tale om kaution for gammel gæld, idet kautionisten ikke er blevet stillet ringere. Da klager A er samboende med klager B, må det lægges til grund, at klager A også var bekendt hermed. Betegnelsen "BOLIGLÅN" kan ydes til finansiering af andet end køb af bolig, og i det foreliggende tilfælde har debitorerne oplyst, at lånet skulle anvendes til modernisering af en bolig. Da klager B er bror til den ene af debitorerne, har denne klager ud fra generelle betragtninger nemmere ved at påse, hvordan debitor indretter sit hjem, end indklagede har. Indklagede bestrider, at man ikke løbende har informeret klagerne om sagens forløb, ligesom klager B i forvejen måtte være bekendt med betydningen af et kautionsløfte, hvortil kommer, at klagerne havde lånedokumenterne til gennemsyn forinden underskrift. Da et af vitterlighedsvidnerne for klagernes underskrifter underskrev sig som bankassistent, har klagerne her kunnet få en uvildig vejledning om, hvad et kautionsløfte indebærer. Indklagede har om lånets etablering anført, at man kontrollerede, at debitorerne ikke var registreret i Ribers Kredit Information, og indklagede havde ikke kendskab til, at debitorerne skulle være "professionelle".
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen og Jørn Ravn - udtaler:
Vi finder det ikke godtgjort, at klagerne forinden påtagelsen af kautionsløftet blev orienteret om, at en del af låneprovenuet skulle anvendes til indfrielse af et tidligere stiftet lån, og at det fulde låneprovenue således ikke tilgik debitorerne. Uanset at det tidligere lån ikke var ydet af indklagede, finder vi, at indklagede, der var bekendt hermed, havde pligt til at orientere klagerne herom. F.s.v. angår klager B's forhold findes den manglende underretning at være uden betydning, idet klager B ikke er stillet ringere derved, da han allerede kautionerede for det lån, som blev indfriet. F.s.v. angår klager A's forhold bør hendes kautionsforpligtelse derimod nedsættes forholdsmæssigt som følge af, at det ikke er godtgjort, at hun var bekendt med, at lånet ikke fuldt udbetaltes debitorerne.
Med hensyn til klagernes indsigelse om, at lånets (resterende) provenue ikke anvendtes til udbetaling til køb af hus, finder vi ikke grundlag for at fritage klagerne for kautionsforpligtelsen, da det overfor indklagede ved lånets etablering blev oplyst, at lånet delvis skulle anvendes ved ombygning af bolig. Det er heller ikke godtgjort, at indklagede på tidspunktet for lånets etablering var vidende om eller burde vide, at debitorerne havde betydelig gæld.
2 medlemmer - Allan Pedersen og Peter Stig Hansen - udtaler:
Vi finder ikke, at det påhvilede indklagede i en situation som den foreliggende, hvor det nye lån delvis skulle anvendes til at indfri et tidligere stiftet lån ydet af et andet pengeinstitut, da at orientere klagerne om det nye låns anvendelse. Som følge heraf stemmer vi for, at klagen heller ikke delvist tages til følge, idet vi i øvrigt af de samme grunde som flertallet stemmer for, at klagernes øvrige indsigelser ikke kan føre til et andet resultat.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge f.s.v. angår klager B. Indklagede bør anerkende, at klager A's kautionshæftelse nedsættes forholdsmæssigt til56.865,31 --------- 97.500,00 Klagegebyret tilbagebetales klagerne.