Rådgivning om valg af renteprocent.
| Sagsnummer: | 9903026/1999 |
| Dato: | 04-10-1999 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Bent Olufsen, Mette Reissmann, Per Englyst og Torben Gjede |
| Klageemne: |
Rådgivning - valg af lånetype/renteprocent
|
| Ledetekst: | Rådgivning om valg af renteprocent. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som pdf |
| Realkreditinstitutter |
Klageren anmodede i oktober 1993 det indklagede realkreditinstitut om tilbud på omlægning af to lån til instituttet. Af klagerens henvendelse fremgik det, at klageren ønskede lån med kortest mulig løbetid med mulighed for at foretage skattemæssige fradrag for forskellen mellem obligations- og kontantrestgælden på de gamle lån. Klageren ønskede lånet baseret på 6 pct. obligationer, dog således at han - såfremt instituttet i løbet af den 3-måneders periode, hvor han skulle beslutte sig vedrørende gennemførelse af lånesagen, åbnede for 5 pct. obligationer, formentlig ville søge lånetilbudet erstattet af et nyt.
Instituttet fremsendte den 5. december 1993 et lånetilbud til klageren. Den 19. april 1994 fremsendte instituttet et nyt låneomlægningstilbud til klageren vedrørende et 10-årigt kontantlån, baseret på 6 pct. obligationer. Tilbudet var beregnet på grundlag af salg af obligationer til kurs 96,85. Af lånetilbudet fremgik det, at det kontante lånebeløb ville blive fremskaffet ved salg af obligationer på Københavns Fondsbørs til kursen på salgsdatoen, og at det kontante lånebeløb således ville være afhængig af, hvornår klageren ønskede lånet udbetalt og obligationerne solgt. Klageren underskrev den 28. juni 1994 en udbetalingsanmodning, ifølge hvilken lånet skulle afregnes ved salg af 6 pct. obligationer. Lånet blev udbetalt ved salg af 6 pct. obligationer til kurs 91,35 pr. den 29. juni 1994.
Klageren indbragte i marts 1999 en sag for Nævnet med påstand om, at instituttet skulle dække en del af det tab, han havde lidt, som følge af at lånet blev optaget på basis af 6 pct. obligationer. Instituttet påstod frifindelse.
Efter Nævnets opfattelse havde realkreditinstituttet ikke tilsidesat nogen rådgivningsforpligtelse eller i øvrigt handlet ansvarspådragende over for klageren ved i overensstemmelse med dennes ønske at udbetale lånet på grundlag af 6 pct. obligationer. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det i 1994 måtte anses for sædvanligt, at et kontantlån blev baseret på 6 pct. obligationer. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.