For overførsel af engagementer.
| Sagsnummer: | 83/1988 |
| Dato: | 04-11-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
|
| Ledetekst: | For overførsel af engagementer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indtil foråret 1988 havde klageren haft Midtbank som ene forbindelse. Da den medarbejder, som klageren fortrinsvis havde haft kontakt med, flyttede til indklagedes Hvidovre afdeling, blev klageren af denne medarbejder forespurgt, om han var interesseret i at overføre sit engagement til indklagede. Der skulle ved overførslen alene betales stempel i henhold til gældende lovregler samt 3.000 kr. i provision.
Klageren var indforstået hermed og underskrev den 23. april 1988 overførselsanmodning. Kort tid efter, at Midtbank havde modtaget overførselsanmodningen, tilbød man klageren at genoptage engagementet på betydeligt mere favorable vilkår end hidtil.
Indklagedes Hvidovre afdeling ønskede ikke at tilbyde samme vilkår, og på baggrund heraf tilbagekaldte klageren den 9. maj 1988 overførselsanmodningen.
Efterfølgende beregnede afdelingen sig en provision på 10.000 kr., som man debiterede klagerens konto.
I skrivelse af 17. juni 1988 anmodede klagerens advokat herefter afdelingen om at tilbagebetale dette beløb med fradrag af eventuelle dokumenterbare udgifter i forbindelse med overførslen af engagementet.
I skrivelse af 23. juni 1988 meddelte afdelingen, at forudsætningerne for favørprisen på 3.000 kr. var bortfaldet, hvorfor man ikke havde i sinde at efterkomme klagerens anmodning. Det anførtes endvidere, at den beregnede provision på 10.000 kr. alene var provision for det udførte arbejde, idet man ikke havde beregnet sig normal dokument- og stiftelsesprovision.
Klagerens advokat anførte heroverfor i skrivelse af 30. juni 1988, at klageren ikke var blevet oplyst om, at de aftalte vilkår var betinget af, at engagementet vedblev at være hos indklagede. Hertil bemærkede afdelingen i skrivelse af 12. juli 1988 til klagerens advokat bl.a. "... Klageren er en erhvervskunde, og som sådan bør selskabet kunne indse, at bankens favørtilbud vedrørende gebyrer m.v. forudsatte, at der ville blive etableret et almindeligt længerevarende kundeforhold. Naturligvis har banken ikke forventning om nødvendigvis at kunne fastholde et kundeforhold på ubestemt tid, men omvendt er et kundeforhold med en varighed på ca. 14 dage, hvorefter kunden vender tilbage til sit oprindelige pengeinstitut, klart i strid med de forudsætninger, der lå til grund for afgivelsen af favørtilbudet vedrørende gebyrstørrelsen, hvilket klageren ikke kan være uvidende om. ............
Herefter vil vi tillade os at fastholde, at klageren på grund af det yderst kortvarige kundeforhold, og det meget betydelige arbejde, der fra pengeinstituttets side var forbundet med etablering af kundeforholdet, herunder udarbejdelse af 16 dokumenter, ikke kan have en berettiget forventning om opretholdelse af favørtilbudet på baggrund af den seneste udvikling i engagementet."
Klagerens advokat har herefter indbragt sagen for Pengeinstitutankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale differencen mellem den aftalte provision på 3.000 kr. og de 10.000 kr., som indklagede har debiteret klageren.
Indklagede har påstået frifindelse og har til støtte herfor henvist til det i skrivelsen af 12. juli 1988 anførte.
Ankenævnets bemærkninger:
Parterne har indgået aftale om, at provisionen skulle udgøre 3.000 kr. Da indklagede selv må bære risikoen for, at man ikke kunne fastholde klageren som kunde, findes der ikke at kunne gives indklagede medhold i, at denne aftale er bortfaldet som følge af bristende forudsætninger. Indklagede har derfor ikke været berettiget til som sket at beregne sig en provision på 10.000 kr., hvorfor klagerens påstand tages til følge.
Som følge heraf
Inden 4 uger betaler indklagede til klageren 7.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.