Dankort. Meddelelse om bortkomst, forkert kontonummer.
| Sagsnummer: | 489/1993 |
| Dato: | 06-04-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
|
| Ledetekst: | Dankort. Meddelelse om bortkomst, forkert kontonummer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Fredag den 16. juli 1993 fik klageren, der er musiker, og som spillede ved en privat fest i Århus Kongreshus, stjålet sin pung indeholdende bl.a. et dankort. Pungen var opbevaret i et aflåst rum. Tyveriet fandt sted mellem kl. 22 og 01.
Klageren blev opmærksom på pungens bortkomst den følgende dag og tog om formiddagen til kongreshuset for at eftersøge den; over middag kontaktede han privat en af indklagedes medarbejdere for at få dankortet spærret. Mandag den 19. juli blev det opdaget, at det var klagerens ægtefælles dankort, som var blevet spærret lørdag den 17. juli. Klagerens dankort blev herefter spærret om mandagen kl. 11.05.
Klagerens dankort blev misbrugt ved ti hævekorttransaktioner for i ialt 16.600 kr. i tidsrummet fra lørdag den 17. juli kl. 06.02 til mandag den 19. juli 1993 kl. 07.33; heraf er de 14.600 kr. hævet senere end lørdag eftermiddag.
Indklagede har debiteret klagerens konto for 8.000 kr. af misbruget.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.800 kr.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagedes medarbejder ved den telefoniske kontakt lørdag middag bad om hans kort- eller kontonummer. Han fandt kontonummeret fra kontoudtog, som opbevaredes i en brevordner. Han bestrider, at han kan have oplyst sin ægtefælles kontonummer, idet hendes kontoudtog opbevares et helt andet sted. Han erindrer, at medarbejderen tillige bad om hans CPR-nummer. Den pågældende medarbejder arbejder til daglig både med klagerens og hans ægtefælles konti. Han henvendte sig privat til medarbejderen, idet han ikke vidste, hvorledes han skulle forholde sig i den foreliggende situation.
Indklagede har anført, at medarbejderen blev kontaktet i sit hjem af klageren, hvorfor medarbejderen bad om klagerens konto- eller kortnummer for at kunne foretage spærring. Medarbejderen havde ikke adgang til indklagedes systemer og kunne således ikke kontrollere det oplyste kontonummer. Klageren bør hæfte for 8.000 kr. i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, idet klageren ikke straks efter at være blevet opmærksom på tyveriet fik etableret korrekt spærring. Havde klageren selv kontaktet PBS, må det antages, at han havde meddelt de samme fejlagtige oplysninger med et tilsvarende misbrug til følge. Spærring af dankort kan alene ske ved angivelse af kort- eller kontonummer, ikke ved hjælp af CPR-nummer.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Peter Blok, Jørn Rytter Andersen og Erik Sevaldsen - udtaler:
Indklagedes medarbejder befandt sig på sin bopæl, da han lørdag den 17. juli 1993 blev kontaktet telefonisk af klageren, og medarbejderen havde således ikke på dette tidspunkt adgang til indklagedes systemer. Vi finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at medarbejderen i forbindelse med spærringen hos PBS har videregivet det kontonummer, han havde fået oplyst af klageren, og at det således er denne, der ved en fejltagelse har oplyst sin ægtefælles kontonummer. Klageren findes herved at have udvist en sådan uagtsomhed, at han i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, selv må bære 8.000 kr. af det tab, som opstod ved misbruget af hans dankort. Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.
1 medlem - Peter Møgelvang-Hansen - udtaler:
Jeg lægger til grund, at indklagedes medarbejder, da han blev kontaktet privat af klageren, optrådte på indklagedes vegne, at indklagedes medarbejder bad klageren om at oplyse ikke alene kortnummer og kontonummer, men også CPR-nummer, at indklagedes medarbejder, men ikke klageren, var bekendt med, at spærring (og/eller kontrol af det oplyste kontonummers rigtighed) under de givne forhold ikke kunne ske på basis af CPR-nummeret, og at klageren oplyste fejlagtigt kontonummer, men rigtigt CPR-nummer.
Idet klageren på opfordring fra indklagedes medarbejder oplyste sit CPR-nummer uden at være eller blive gjort bekendt med, at den afgørende oplysning under de givne forhold var kontonummeret, finder jeg, at "kortudsteder har fået underretning" om bortkomsten af klagerens kort, og at klageren således ikke hæfter for træk foretaget efter underretningstidspunktet, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 5, 1. pkt. Da underretningen skete "snarest muligt", efter at klageren blev bekendt med kortets bortkomst, betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, finder jeg herefter, at klagerens hæftelse ikke kan overstige 1.200 kr. Jeg stemmer derfor for, at klagerens påstand tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.