Dispositioner over værdipapirer i depot. Rente på indlånskonti.
| Sagsnummer: | 138 /2001 |
| Dato: | 27-08-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Depot - indsigelse vedr. dispositioner
Rente - indlån |
| Ledetekst: | Dispositioner over værdipapirer i depot. Rente på indlånskonti. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører dispositioner over klagernes værdipapirer samt forrentningen af klagerens indlånskonti hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1915, overtog i februar 1990 boet efter sin afdøde ægtefælle til hensidden i uskiftet bo.
Den 21. august 1990 oprettede klageren via indklagede et værdipapirdepot med Kreditforeningen Danmark, nu Realkredit Danmark, som kontoførende institut. Renter og udtrækninger fra depotet (konto nr. -167) skulle overføres til klagerens indlånskonto (konto nr. -979) hos indklagede. I depotet blev der indlagt nominelt 362.000 30-årige 10% obligationer.
Ifølge årsopgørelser fra Realkredit Danmark var den nominelle beholdning i depotet pr. 31. december 1992-96 henholdsvis 578.000 kr., 575.000 kr., 418.000 kr. 401.000 kr. og 384.000 kr.
Den 14. juli 1997 blev der for klageren i Hypotekbanken oprettet en indskrivningskonto vedrørende statslige værdipapirer. Under sagen er der fremlagt ejers kopi af oprettelsesbegæringen med indklagedes underskrift. Som fortrykt tekst fremgår bl.a.:
"Ejers underskrift skal afgives på kopi til Hypotekbanken"
Den 2. oktober 1997 underskrev klageren en blanket om overførsel af nominelt 222.000 kr. obligationer fra depotet i Realkredit Danmark til en VP-konto hos indklagede.
Den 9. oktober 1997 blev obligationerne solgt. Provenuet, som udgjorde i alt 224.656.49 kr., blev krediteret klagerens konto 979. Klageren havde en yderligere indlånskonto hos indklagede (konto nr. -513), hvortil der samme dag blev overført 160.000 kr. fra konto -979.
Den 10. oktober 1997 udstedte klageren tre checks på hver 40.000 kr., en check på 20.000 kr. og en check på 15.000 kr., i alt 155.000 kr., der blev trukket på konto -513. Checkene blev udstedt til fem forskellige personer.
Ifølge årsopgørelse fra Realkredit Danmark var beholdningen af obligationer i depotet nominelt 100.000 kr. pr. 31 december 1997.
Under sagen er der fremlagt en udateret skrivelse fra klageren til indklagede. Skrivelsen er ifølge klagerens søn, A, som har indbragt sagen for Ankenævnet på vegne klageren, fremsendt til indklagede i 1997/98. Af skrivelse fremgår:
"Jeg giver hermed min søn [A] ret til at se - og følge mine konti i [indklagede]. Jeg er nu 83 år og har nu 2 gange overtrukket mine konti. Derfor har [A] lovet at hjælpe mig, så dette kan undgås.
Tak for pæn behandling af mine fejltrin."
Ved skrivelse af 8. juli 1998 til Realkredit Danmark meddelte klageren følgende:
"Jeg giver Hermed Generalfuldmagt til min søn [A], [adresse], [CPR-nr.]
Der må kun udtages Depotbeholdninger i mit depot i Realkredit Danmark Med Både Min og [A's] Underskrifter.
Depotkontoen har Nummer [-167] Mærket [Klagerens navn og adresse]
Depotet vil ikke blive tilført beholdninger før denne kontrol er registreret hos Realkredit Danmark."
Ifølge beholdningsoversigt udskrevet af indklagede til klageren den 10. juli 1998 lå der i et opbevaringsdepot nr. -374 nominelt 184.000 kr. 6% obligationer i Realkredit Danmark.
Ved skrivelse af 14. juli 1998 tilbød Realkredit Danmark under henvisning til kopi af kontoudskrift pr. den 10. juli 1998 vedrørende depot -167, at A blev noteret som korrespondancemodtager, hvilket betød, at A ville modtage en kopi af alle skrivelser, som blev sendt til klageren. Klageren accepterede tilbudet, og A blev den 20. juli 1998 registreret som korrespondancemodtager hos Realkredit Danmark.
Den 24. juli 1998 blev der indlagt nominelt 184.000 kr. obligationer i depotet i Realkredit Danmark. Af beholdningsoversigt udskrevet af indklagede samme dato fremgår, at der ikke længere var registreret effekter i opbevaringsdepot -374.
Ved skrivelse af 5. april 2000 rettede klageren ved A henvendelse til indklagede om forrentningen af bl.a. klagerens indlånskonti (-979 og -513). A gjorde gældende, at en medarbejder hos indklagede, som ikke længere var ansat, havde givet tilsagn om en forrentning på 4% p.a. Indklagede, der ikke kunne vedkende sig denne aftale, imødekom af principielle grunde A's krav.
Ved skrivelse af 12. april 2000 til A anførte indklagede bl.a.:
"Rentegodtgørelser
Som aftalt sender jeg dig hermed meddelelse angående diverse godtgørelser af renter.
………
[klageren] konto [-979].
Denne er beregnet fra 03.03.1999, idet jeg kunne forestille mig, at renteaftalen med [tidligere medarbejders navn] er indgået cirka på dette tidspunkt.
Kontoen har fået tilskrevet renter i alt pr. 31.03.1999, 30.09.1999 og 31.03.2000 med kr. 1.133,71.
Jeg har lavet manuel renteberegning pr. 31.03.199, 30.09.1999 og 31.03.2000.
Denne har resulteret i yderligere renter cirka: kr. 300,00, kr. 400,00 og kr. 500,00 i alt kr. 1.200,00, hvilket beløb er tilskrevet kontoen i dag.
[Klageren], konto [-513]
Der er på denne tilskrevet renter 31.03.1999, 30.06.1999, 30.09.1999, 31.12.1999 og 31.03.2000. I alt kr. 63,51.
Jeg har på ny lavet en manuel beregning for samme terminer og er kommet frem til kr. 140,00, kr. 190,00, kr. 170,00, kr., 230,00 og kr. 270,00 i alt 1.000,00, der er tilskrevet kontoen i dag.
………
M.h.t. [klagerens] konti kan jeg kun give den sædvanlige rente på 12 måneder. konti vedr. [-979] = 1½% p.a. med tilskrivning 2 gange årligt. M.h.t. konto [-513], checkkontoen, hvor den normale rentesats er ¼% p.a., denne vil jeg give samme sats som 12 mdr. konto, nemlig 1½% p.a.
………
Med alt dette håber jeg så på vi er helt enige og såfremt du har noget at indvende, går jeg ud fra du vender tilbage med dette i løbet af 8-14 dage."
Ved skrivelse af 13. april 2000 til indklagede meddelte A følgende:
"Jeg har med Tak modtaget Deres Udemærkede Redegørelse af den 12 April år 2000
Alt er som det skal være alt er godkendt og Fremsendt Kontohaverne."
Ved skrivelse af 28. juni 2000 rettede A henvendelse til indklagede om klagerens værdipapirbeholdning. A gjorde bl.a. gældende, at der uberettiget var solgt værdipapirer og udstedt gavechecks, hvilket havde medført, at renteindtægterne var utilstrækkelige til klagerens underhold.
Indklagede besvarede ved skrivelse af 29. juni 2000 henvendelsen således:
"Depoter m.v.
Desværre beklager jeg at måtte meddele, at Sparekassen ikke har nogen mulighed for at foretage sig noget i forbindelse med depoter i såvel Hypotekbanken som i Realkredit Danmark.
M.h.t. underskrift på oprettelsesformular til Hypotekbanken, skal der kun være underskrift på den formular der tilsendes Hypotekbanken, altså må henvendelse om dette ske til banken om dette direkte. Om de har mulighed for at finde denne frem kan jeg ikke svare på.
Sparekassen har intet som helst at gøre m.h.t. nævnte depoter udover at de er oprettet på anmodning fra [klageren] ([A]).
Som sådan beklager jeg meget ikke at kunne være til yderligere hjælp i denne sag, henvendelse m.h.t. køb/salg m.m. skal ske direkte til kreditforeningerne. Men i øvrigt vil der ved hver eneste handel ske en advisering fra kreditforeningerne til kunden, så derfor skal der hos depotindehaver være en sådan afregning, som jeg også kan henvise til."
Den 30. juni 2000 blev klagerens engagement overført til et andet pengeinstitut.
Ved skrivelse af 15. juli 2000 anmodede A om yderligere rentetilskrivning på klagerens konti, hvilket indklagede afslog.
Ved skrivelse af 26. juli 2000 rettede A henvendelse til indklagede om depot nr. -374.
Ved skrivelse af 27. juli 2000 meddelte indklagede A, at depotet "for længst" var udgået.
Ved skrivelse af 23. marts 2001 meddelte indklagede skattemyndighederne i klagerens bopælskommune, at manuelt tilskrevne renter pr. 12. april 2000 på klagerens konti på i alt 2.200 kr. ved en fejl ikke var blevet indberettet i forbindelse med årsopgørelsen.
Under sagen er der bl.a. fremlagt kopi af en skrivelse af 15. februar 2001 fra Realkredit Danmark til A vedrørende klagerens depot. Af skrivelsen fremgår bl.a., at der ud over almindelige udtrækninger alene er fragået obligationer fra depotet den 6. oktober 1997, hvor der efter anmodning fra klageren blev overført obligationer for nominelt 222.000 kr. til VP-konto.
Parternes påstande.
Den 3. april 2001 har A på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en rentegodtgørelse, at berigtige oplysninger over for skattemyndighederne, og at tilbageføre overførsler og salg af værdipapirer i hendes depoter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
A har anført, at depoterne, der blev oprettet via indklagede, var spærrede depoter, som han bestyrede. Værdipapirerne kunne ikke sælges, og renteindtægterne af depoterne skulle dække klagerens leveomkostninger.
Indklagede medvirkede til, at der blev overført og solgt værdipapirer samt udstedt gavechecks, hvilket var uberettiget, idet hans samtykke hertil ikke forelå. Han blev først bekendt med transaktionerne, da der opstod overtræk på klagerens konto som følge af manglende renteindtægter. Klagerens skrivelse af 1997/98 er et tydeligt råb om hjælp.
Indklagede måtte alene på baggrund af klagerens alder indse, at hun blev franarret midlerne.
Indklagede var i henhold til aftalen med den nu fratrådte medarbejder forpligtet til at forrente klagerens indeståender med 4% p.a. Indklagede bør derfor godskrive klageren det manglende rentebeløb og overføre dette til klagerens nye pengeinstitut. Endvidere bør der indgives korrekte oplysninger til skattemyndighederne.
Indklagede har anført, at klageren og A i de forløbne år har modtaget såvel købs- som salgsnotaer ved ekspeditioner i klagerens depoter.
Der er ligeledes årligt tilsendt årsopgørelser fra Realkredit Danmark, Hypotekbanken og Danske Andelskassers Bank.
Klageren og A har ikke tidligere rettet henvendelse til indklagede angående foretagne dispositioner m.m.
Af skrivelsen af 15. februar 2001 fra Realkredit Danmark fremgår, at ekspeditionerne er foretaget med behørige underskrifter for så vidt angår fondsekspeditioner via dem.
Det bestrides, at man er forpligtet til at yde klageren en rentegodtgørelse. Der blev ydet klageren en rentegodtgørelse frem til og med den 12. april 2000. I skrivelsen af samme dato er anført, hvilken rente der fremover kunne tilbydes klageren på de to konti. Der er således ikke grundlag for klagerens krav om rentegodtgørelse på op til 4% p.a. fra den 12. april 2000.
Renteindberetningen blev berigtiget over for skattemyndighederne ved skrivelsen af 23. marts 2001.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Overførslen fra depotet i Realkredit Danmark til VP-kontoen i oktober 1997 og udstedelsen af checkene på i alt 155.000 kr. med midlerne fra salget af værdipapirerne skete efter anmodning fra klageren, og klagerens søns, A's, supplerende samtykke var på daværende tidspunkt ikke nødvendigt for klagerens adgang til at disponere over depotet i Realkredit Danmark. Der foreligger ingen holdepunkter for at antage, at klagerens dispositioner var ugyldige, endsige for at fastslå, at indklagede burde have været klar over dette. For så vidt angår depot nr. -374 hos indklagede bemærkes, at obligationerne i dette depot i slutningen af juli 1998 blev overført til depotet i Realkredit Danmark, hvilket var i overensstemmelse med såvel klagerens som A's ønske, jf. skrivelsen af 8. juli 1998, som er underskrevet af begge. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens depoter.
I skrivelsen af 12. april 2000 anførte indklagede tydeligt, hvorledes klagerens konti fremover ville blive forrentet. Skrivelsens indhold blev på klagerens vegne accepteret af A. Der er derfor ikke grundlag for at tage klagerens krav om yderligere rentegodtgørelse til følge.
Indklagede har den 23. marts 2001 berigtiget renteindberetningen for 2000.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.