Afgørelse

Forrentning af indekskonto. Højeste indlånsrente med tillæg af overrente. Rentetrappe.

Indledning

Sagen vedrører forrentningen af klagerens indekskonto.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1947, oprettede i 1970 seks indekskontrakter i sit tidligere pengeinstitut. Ifølge aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing af 30. december 1970 skulle indekskontoen forrentes med bankens højeste indlånsrente, for tiden 9 % p.a. og en overrente, for tiden ¼ % p.a. Den aftalte udbetalingsperiode var 10 år. Grundrenten var angivet til 4,25 % p.a.

Den 27. marts 1981 blev indekskontrakterne overført til Danske Bank med en saldo på 11.279,76 kr.

I 2007 kontaktede klageren sin filial i banken vedrørende forrentning af indekskontoen. I brev af 8. januar 2007 til klageren meddelte filialen, at klagerens forespørgsel var sendt videre i banken med anmodning om, at klageren skulle oplyses om alle rentesatser og renteprincipper for hans indekskontrakt gennem tiden.

I e-mail af 15. august 2013 til klageren anførte banken følgende:

”… Det er rigtigt, at du ifølge kontrakten er berettiget til den højeste indlånsrente samt en overrente, og det er også sådan, vi forrenter din konto.

Definitionen af højeste indlånsrente er den højeste rente, en kunde kan opnå ved ’indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår”. Altså den højeste rente som alle kan opnå uden at opfylde specielle betingelser, som for eksempel aktiebeholdning.

Den højeste rente, der kan opnås ved indskud uden krav om binding, gebyr, forretningsomfang, alder eller indestående, er den rente, banken giver på indlånsproduktet Danske Indlån. Dertil kommer overrenten, der lige som indlånsrenten, er variabel. I den originale kontrakt brugte man formuleringen ’for tiden’.

Med bankens aktuelle rentesatser forrentes indekskontrakter efter følgende rentetrappe:

Banken forrenter altså indekskontrakterne i overensstemmelse med den oprindelige kontrakt, men satserne i dag er væsentligt lavere, end de var tidligere. Du har derfor ret i, at du ikke har fået en fast overrente på 0,25 % på kontoen igennem hele opsparingsperioden. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at vi beregner rente af det samlede indestående på alle dine pensionskonti i banken, og som du kan se, er overrenten på højeste saldo pt. 0,550 % p.a.

Man kan derfor sige, at selvom renten på din indekskonto ikke er prangende i forhold til den oprindelige 9,25 % p.a., kan du, afhængig af saldoen gennem tiden, have haft en ganske pæn overrente. …”

Banken har oplyst, at renten i over 10 år har fulgt en rentetrappe afhængig af indeståendets størrelse, og at banken løbende har orienteret klageren om kontoens forrentning.

Klageren har fremlagt udskrifter fra sin netbank pr. den 6. september 2013, hvoraf fremgår, at hans samlede indestående på pensionskonti i banken var 663.480,92 kr., at indeståendet på hans indekskonto var 143.156,68 kr., og at indestående på pensionskontiene blev forrentet med 0,8 % p.a. Klageren har endvidere fremlagt en oversigt fra bankens hjemmeside, hvoraf blandt andet fremgår, at den nominelle årlige rente for en indlånskonto med et indestående på over 40.000 kr. og en bindingsperiode på fem år er 2,25 % p.a.

Parternes påstande

Den 11. september 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilskrive ham en rente svarende til bankens højeste indlånsrente for konti med en bindingsperiode på fem år, med tillæg af en overrente på 0,25 % p.a., fra den 27. marts 1981.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han har fået en alt for lav rente gennem årene. Han er uenig i bankens definition af højeste indlånsrente, som banken beregner efter en rentetrappe. Dette er forkert. Bankens rentetrappe er et nyt fikst påfund.

Pengene har været bundet fra 1970 og vil være bundet frem til udbetalingen starter i november 2014.

Banken bør beregne og tilskrive ham en rente svarende til bankens til enhver tid værende højeste indlånsrente for konti med en bindingsperiode på fem år, med tillæg af en overrente 0,25 % p.a., tilbage fra bankens overtagelse af kontoen den 27. marts 1981. Herved opfylder banken den indgåede aftale. I modsat fald får banken uberettiget adgang til at ændre aftalen.

Han har aldrig modtaget en beregning på overrenten. Han kontaktede også i 2007 banken vedrørende renten.

Danske Bank har anført, at bankens aftalegrundlag med klageren var klart.

Det var aftalt, at indekskontoen skulle forrentes med højeste indlånsrente og en overrente.

Udtrykket ”højeste indlånsrente” er en fast indarbejdet betegnelse for rente på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår.

For bankens almindelige konto, der er bærer af begrebet højeste indlånsrente (Danske Indlån), sker forrentningen af indeståendet efter en rentetrappe.

Banken har overholdt den indgåede aftale. Klageren fik således løbende forrentet sin konto med højeste indlånsrente plus en overrente.

Ankenævnets bemærkninger

I henhold til aftalen om klagerens indekskontrakter skulle indekskontoen forrentes med bankens højeste indlånsrente med tillæg af en overrente.

To medlemmer – Kari Sørensen og Jesper Claus Christensen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer – udtaler:

Udtrykket "højeste indlånsrente" må anses for en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår og uden bindingsperiode.

Ud over højeste indlånsrente har klageren ifølge aftalerne om indeksopsparing krav på "overrente, for tiden ¼ % p.a."

Af de fremlagte udskrifter og af bankens e-mail af 15. august 2013 fremgår, at klagerens konto i september 2013 blev forrentet med 0,8 % p.a., hvilket efter det oplyste svarede til renten på 0,25 % p.a. for indskud over 250.000 kr. på almindelige konti på længste opsigelse uden særvilkår, med tillæg af en overrente på 0,55 % p.a. Banken har oplyst, at klagerens konto til enhver tid er blevet forrentet med bankens højeste indlånsrente plus en overrente, og at renten i mere end 10 år har fulgt en rentetrappe afhængigt af kontoens indestående.

Ankenævnet finder, at den oplyste forrentning er i overensstemmelse med den indgåede aftale.

Banken findes ikke at være afskåret fra med virkning også for eksisterende indekskonti at indføre en "rentetrappe", således at størrelsen af den ydede overrente i forhold til højeste indlånsrente afhænger af indeståendets størrelse.

To medlemmer – Lani Bannach og Morten Bruun Pedersen – udtaler:

Ifølge aftalerne om indeksopsparing var banken forpligtet til at forrente klagerens indekskonto med bankens "højeste indlånsrente" med tillæg af "overrente, for tiden ¼ % p.a."

Vi finder, at udtrykket "højeste indlånsrente" naturligt må forstås som den højeste rente pengeinstituttet tilbyder kunder med opsparing.

Vi lægger til grund, at banken siden overførelsen af indeksaftalerne har udviklet og udbudt indlånsprodukter med rentesatser, der overstiger rentesatsen på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår.

Ved til stadighed at have fastholdt en forrentning med rentesatsen på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår på klagerens indekskonto, finder vi, at banken ikke har levet op til aftalen om "højeste indlånsrente".

Vi finder derfor, at forrentningen på klagerens indekskonto skal tilrettes i overensstemmelse med ovenstående.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.