Afgørelse

Spørgsmål om uberettiget afslag på at videreføre valutaterminsforretninger

Indledning

Denne sag vedrører, om Spar Nord Bank i begyndelsen af august 2011 uberettiget afskar klageren fra at videreføre valutaterminsforretninger i schweizerfranc (CHF).

Sagens omstændigheder

Den 6. april 2010 underskrev klageren en aftale med Spar Nord Bank om investeringsrådgivning. Ifølge aftalen havde klageren en nettoformue på knap 10 mio. kr. og en generel høj risikoprofil. Klagerens investeringer og investeringsformål var finansielle instrumenter med meget høj risiko.

Den 12. juli 2011 lukkede klageren to åbentstående forretninger med et tab på i alt cirka 4,7 mio. kr. ved to valutaterminsforretninger med valør den 29. juli 2011.

På et møde den 13. juli 2011 blev rammerne i klagerens eksisterende aftale med banken om rente- og valutaprodukter forhøjet til en vægtet såkaldt risikoline på 7,4 mio. kr. fordelt med en såkaldt forretningsline på 2,6 mio. kr. og en såkaldt tabsline på 4,8 mio. kr. Til sikkerhed for engagementet pantsatte klageren et værdipapirdepot med en kursværdi på 7.684.000 kr. Af rammeaftalen fremgår blandt andet:

"…

Forretningsline

Spar Nord foretager en teoretisk vurdering af dag-til-dag risikoen for negativ kurs-/renteudvikling på de derivater (i det følgende forretningen), der kan handles under rammeaftalen. Denne risiko er udtrykt i form af risikovægte. Risikovægtene er oplyst på bilag A.

Det vægtede forretningsomfang belaster forretningslinen ….

…

Tabsline

På tabslinen belastes dagligt summen af ændringer i markedsværdierne på de indgåede forretninger. Når saldoen er i Spar Nords favør, betegnes den som "negativ markedsværdi" for Kunden.

Markedsværdien er opgjort på baggrund af aktuelle markedskurser på de respektive børser/markeder.

…

2. Handelsomfang

…

Kunden kan indgå forretninger indenfor forretningsline under forudsætning af, at tabsline ikke er overskredet.

…

8. Overskridelse af forretningsline og/eller tabsline

…

Ved overskridelse af tabsline vil Spar Nord tilstræbe at kontakte Kunden med krav om, at overskridelsen afvikles ved kontant indbetaling eller der stilles sikkerhed derfor.

Såfremt forretningsline eller tabsline overskrides har Spar Nord ret, men ikke pligt til at

Uanset om Kunden kontaktes eller ej, kan Kunden ikke etablere nye forretninger, såfremt forretningsline eller tabsline er overskredet.

Såfremt Spar Nord vælger at fremsætte krav om sikkerhedsstillelse eller lukning af forretninger skal dette opfyldes inden for et meget kort tidsrum samme dag ….

Uanset om Kunden kontaktes eller ej, så er rammeaftalen misligholdt, hvis forretningsline eller tabsline overskrides.

Ved misligholdelse kan Kunden ikke længere disponere under rammeaftalen og Spar Nord er berettiget (men ikke forpligtet) til at lukke alle Kundens forretninger helt eller delvist.

…

10. Misligholdelse

10.1

Spar Nord kan uden varsel opsige rammeaftalen med tilhørende forretninger i følgende tilfælde:

Den 22. juli 2011 indgik klageren to nye CHF-forretninger til terminskurs på henholdsvis 627,34 og 628,14 og med valør henholdsvis den 29. juli og 26. august 2011.

Forretningerne blev lukket af klageren den 3. august 2011 ved en valutaterminsforretning til terminskurs 676,89 med valør den 30. september 2011. Klagerens tab udgjorde herefter cirka 6,7 mio. kr.

Klageren har anført, at han den 4. august 2011 ønskede at indgå nye forretninger med henblik på at genvinde tabet helt eller delvist. Klageren har anført, at banken uberettiget afskar ham herfra, hvilket banken har bestridt.

Efter det oplyste havde klageren på daværende tidspunkt et indestående på 748.000 kr. på sin løbende konto i banken.

Ved brev til klageren af 23. august 2011 gav banken et kredittilsagn med henvisning til tidligere møder vedrørende spekulative valutaforretninger. På baggrund heraf underskrev klageren samme dag en ny rammeaftale med banken med en risikoline på 9 mio. kr. fordelt med en forretningsline på 1,5 mio. kr. og en tabsline på 7,5 mio. kr.

I foråret 2012 rejste klageren et erstatningskrav på 4 mio. kr. mod banken. Beløbet svarede efter klagerens opfattelse til tabet som følge af hans manglende mulighed for at indgå valutaterminsforretninger i perioden 4.-23. august 2011. Banken afviste et eventuelt erstatningsansvar.

Parternes påstande

Den 18. marts 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale 4 mio. kr.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i mange år har spekuleret i valuta ved indgåelse af valutaterminsforretninger via Spar Nord Bank, hvilket skete i tæt samråd med navnlig bankens medarbejder A.

A påtog sig at overvåge, at der til stadighed var tilstrækkelig sikkerhed for engagementet. I slutningen af juli og begyndelsen af august 2011, hvor der skete en voldsom udvikling i CHF-kursen, var A på ferie, hvilket han ikke var bekendt med. Hans interesser blev ikke varetaget i denne periode, heller ikke af andre medarbejdere i banken.

Han har til stadighed været villig og i stand til at stille yderligere sikkerhed for engagementet.

Rammeaftalen var ikke misligholdt.

Lukningen den 3. august 2011 skete med henblik på at sikre bunden på investeringen og med den klare plan at indgå nye valutaterminsforretninger ved højere kurs i henhold til en nærmere udarbejdet strategiplan. Ifølge medarbejderen, som han talte med, skulle der ikke være noget til hinder herfor. Banken afskar ham imidlertid fra at indgå nye forretninger indtil den 23. august 2011, hvor muligheden for at gennemføre strategiplanen imidlertid var forpasset.

Ved hans henvendelser til banken blev han henvist til A, der imidlertid var umulig at træffe.

Hændelsesforløbet kan dokumenteres ved bankens optagelse af telefonsamtaler og af bankens medarbejdere.

Ifølge rammeaftalen ville banken tilstræbe at kontakte kunden, såfremt tabsline overskrides, enten telefonisk eller skriftligt. Banken forsøgte imidlertid ikke på nogen måde at kontakte ham. Hvis han havde fået meddelelse om overskridelsen af tabsline, havde han haft mulighed for at stille yderligere sikkerhed og dermed indgå nye forretninger.

Han har ikke på noget tidspunkt modtaget skriftlig besked om, at han ikke kunne fortsætte med nye forretninger. Banken må bære risikoen for, at der ikke har været styr på formaliteterne i banken omkring bevillinger og især skriftlighed. Han handlede i god tro i tillid til bankens mundtlige oplysninger.

Banken oplyste, at alle valutakunder i banken havde fået lukket deres rammer, hvilket imidlertid ikke var rigtigt. Han har således efterfølgende erfaret, at flere af bankens andre kunder fik lov til at fortsætte deres forretninger.

Uden at han blev involveret, blev tabet på valutaterminsforretningerne "rullet" to måneder ad gangen, hvilket kostede ham 228.600 kr. i gebyrer/kursskæring.

Spar Nord Bank har anført, at det af klageren anførte om, at A skulle have givet ham et mundtligt løfte om at disponere ud over den bevilgede ramme bestrides.

Klageren kontaktede selv banken den 3. august 2011, da han var vidende om CHF-uroen. Samme dag blev tabet på klagerens forretninger låst fast. Da klageren ikke ønskede at indgå en ny forretning, blev overskridelsen af tabsline ikke drøftet. Da klageren den 4. august 2011 ønskede nye forretninger, blev han informeret om, at dette ikke var muligt, da tabsline var overskredet.

Det fremgår ikke af telefonsamtalerne med klageren i perioden 22. juli-8. august 2011, at klageren er blevet lovet, at "han kan komme ind i valutaforretningerne igen". Klageren fik derimod både den 4. og den 8. august 2011 at vide, at tabsline var overskredet, og at han derfor ikke kunne lave flere valutaforretninger. Klagerens ønske herom blev herefter behandlet af banken og resulterede i en ny bevilling og en ny rammeaftale, jf. klagerens underskrift herpå den 23. august 2011.

Under A’s ferie kunne klageren tale med andre medarbejdere, hvilket også skete.

Banken havde ikke sikkerhed i klagerens indestående på 748.000 kr. Engagementet skulle på grund af en betydelig negativ markedsværdi på valutaforretningerne vurderes samlet.

Banken var ikke forpligtet til at stille lines til rådighed for klageren.

Der var den 9. og 10. august 2011 store bevægelser på valutamarkedet, hvor klageren kunne have risikeret at tabe yderligere.

Størrelsen af klagerens krav er baseret på den potentielle gevinst, som klageren kunne have opnået, hvis han havde kunnet ramme de for ham mest gunstige valutakurser.

Klageren har ved hver forlængelse af terminsforretninger modtaget en nota, hvoraf det fremgår, at der beregnes tillæg/fradrag til kursen.

Ankenævnets bemærkninger

Den 13. juli 2011 blev den såkaldte tabsline i klagerens rammeaftale med Spar Nord Bank fastsat til 4,8 mio. kr.

Under rammeaftalen havde klageren valutaterminsforretninger i CHF, der blev lukket af klageren den 3. august 2011 ved en valutaterminsforretning med valør den 30. september 2011. Klagerens tab udgjorde herefter cirka 6,7 mio. kr., hvorved tabsline var overskredet med cirka 1,9 mio. kr.

Det må lægges til grund, at klageren var villig til og i stand til at stille yderligere sikkerhed for rammeaftalen med henblik på at forhøje tabsline og derved få mulighed for at indgå nye forretninger, hvilket understøttes af det oplyste om blandt andet klagerens kontante indestående på 748.000 kr. i banken og den omstændighed, at der efterfølgende den 23. august 2011 faktisk blev indgået en ny rammeaftale med en forhøjet tabsline på 7,5 mio. kr.

Uanset dette finder Ankenævnet ikke, at banken har pådraget sig et ansvar for klagerens eventuelle tab ved i perioden 4.-23. august 2011 at have været afskåret fra at indgå nye forretninger, hverken helt eller delvist.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det efter det foreliggende ikke kan lægges til grund, at banken havde påtaget sig en særlig pligt til at overvåge klagerens forretninger, og at banken ikke var forpligtet til at indgå en ny rammeaftale med klageren med en højere tabsline.

Allerede som følge heraf får klageren ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.