Afgørelse

Indsigelse mod kaution begrundet i mangelfuld rådgivning og misforhold til økonomi. Indsigelse mod modregning i lønkonto og budgetkonto.

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse mod kaution og indsigelse mod modregning.

Sagens omstændigheder

Klagerens kommende ægtefælle, H, købte i 2011 en landbrugsejendom, der blev finansieret via Ringkjøbing Landbobank. I den forbindelse kautionerede klageren den 28. juli 2011 for en mellemfinansieringskredit på 10.200.000 kr., et erhvervslån på 2.579.000 kr. og en erhvervskredit på 1.000.000 kr. Ved særskilte underskrifter på kautionserklæringerne bekræftede klageren og banken, at klageren havde modtaget og fået gennemgået ”pjece om kaution”. Endvidere var bankens Almindelige forretningsbetingelser og Særlige bestemmelser for kaution gældende for kautionerne. Af de særlige bestemmelser for kaution fremgik blandt andet:

Mellemfinansieringskreditten blev efterfølgende indfriet, idet gælden blev omlagt til realkreditlån. Efter det oplyste havde banken yderligere sikkerhed for 75 % af erhvervslånet ved såkaldt vækstkaution.

Ifølge klagerens skattemæssige årsopgørelse for 2010 havde klageren en lønindtægt på ca. 340.000 kr., gæld på ca. 526.000 kr. og formue på ca. 48.000 kr.

På kautionstidspunktet ejede klageren en 4 år gammel bil. Banken har vurderet bilens værdi til 120.000 kr., svarende til 46 % af anskaffelsessummen. Klageren har fremlagt en udskrift fra bilpriser.dk, der viser, at bilen kunne sælges for 52.400 kr. Klageren og H ejede en fast ejendom, hvor de havde bopæl. Ejendommen blev i juni 2011 af en ejendomsmægler vurderet til 850.000 kr. Banken har vurderet klagerens andel af ejendommen til 450.000 kr.

På baggrund af ovenstående har banken opgjort klagerens egenkapital på kautionstidspunktet til 92.000 kr. (450.000 kr. + 120.000 kr. + 48.000 kr. ÷ 526.000 kr. = 92.000 kr.). Klageren har bestridt opgørelsen og har anført, at hans egenkapital var nær 0 kr.

Den 18. juni 2015 blev der afholdt et møde, hvor banken meddelte klageren og H, at den ikke længere kunne tilbyde at finansiere driften af H’s virksomhed.

Ved brev af 2. juli 2015 til H opsagde banken H’s engagement, der udgjorde ca. 5,2 mio. kr. Baggrunden var, at en kreditor havde overtaget landbrugsejendommen til brugeligt pant. Ved brev af samme dato anmodede banken klageren om at indfri kautionen inden ti dage. Banken oplyste, at den med baggrund i kautionen samme dag havde modregnet indeståendet på klagerens og H’s fælles konti i banken.

Klageren og H havde en fælles økonomikonto, der fungerede som lønkonto for klageren. Den 20. april 2015 blev der indsat 8.886 kr. vedrørende børne- og ungeydelse. Den 11. juni blev der indsat 14.980 kr. vedrørende overskydende skat. I perioden 10. april 2015 - 30. juni 2015 var der til stadighed et positivt indestående, der oversteg 24.000 kr. Den 30. juni 2015 blev der indsat 8.814,94 kr. vedrørende løn, hvorefter der var et indestående på 37.872,27 kr.

Den 1. - 2. juli 2015 blev der foretaget tre betalinger på i alt 3.660 kr., herunder en ydelsesbetaling på 2.661 kr. til et finansieringsselskab. Endvidere blev der foretaget to kontanthævninger på i alt 4.000 kr. Indeståendet udgjorde herefter 30.212,23 kr. Banken foretog modregning i beløbet og i et indestående på parrets fælles budgetkonto, som udgjorde 8.139,87 kr., i alt 38.352,10 kr.

Af bankens almindelige forretningsbetingelser fremgik blandt andet:

”…

15. Modregning

Banken kan – uden at give dig besked først – modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i dit indestående i banken eller i ethvert andet tilgodehavende, som du har eller får hos banken.

Vi modregner ikke i den del af din løn eller offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække dine almindelige leveomkostninger.

…”

Den 3. juli 2015 blev betalingen på 2.661 kr. til finansieringsselskabet tilbageført til økonomikontoen og den 6. juli hævede klageren 2.300 kr. på kontoen. En betaling på 54,50 kr. til en interesseorganisation blev tilbageført til budgetkontoen.

Den 6. juli 2015 indgav klageren en klage over Ringkjøbing Landbobank til Ankenævnet.

Ifølge en advis af 20. juli 2015 fra finansieringsselskabet til H, blev ydelsen pr. den 3. august 2015 pålagt et gebyr på 250 kr. for afvisning af PBS-betaling og et rykkergebyr på 100 kr. Ydelsen inklusive gebyrerne blev den 31. juli 2015 betalt af klageren via indbetalingskort.

Den 17. juli 2015 betalte klageren telefon (133,13 kr.) og bredbånd (249 kr.) for H. Samme dag blev der sendt et rykkerbrev til H vedrørende manglende betaling for bredbånd via betalingskort, som var spærret. For rykkerbrevet blev der opkrævet et gebyr på 100 kr. på næste faktura, som blev udstedt den 4. august 2015.

Den 26. juli 2015 blev der sendt et rykkerbrev til H vedrørende præmie for privat ulykkesforsikring. Præmien og gebyr på 100 kr. for rykkerbrevet blev den 31. juli 2015 betalt af klageren via indbetalingskort.

Den 1. oktober 2015 betalte klageren kontingent til H’s A-kasse.

Klageren har oplyst, at han til dækning af betalingerne, mad m.m. lånte 3.445,50 kr. privat. Klageren har opgjort en renteudgift på 263 kr. herfor.

Under sagen har banken nedsat sit kautionskrav mod klageren til 73.442,78 kr., svarende til den beregnede egenkapital på 92.000 kr. pr. kautionstidspunktet minus halvdelen af de modregnede beløb. Banken har oplyst, at modregningen reelt udgjorde i alt 37.114,43 kr., idet klageren fik udbetalt 1.237,67 kr. på check (38.352,10 kr. - 1.237,67 kr. = 37.114,43 kr.) Klagerens andel af modregningen var halvdelen, svarende til 18.557,22 kr. (92.000 kr. - 18.557,22 kr. = 73.442,78 kr.)

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal frafalde kautionerne og tilbageføre modregningen.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kautionerne på i alt 13,8 mio. kr. var ugyldige og bør tilsidesættes.

Han modtog ingen særlig rådgivning om kautionerne og opfattede kautionserklæringerne som en formssag.

På kautionstidspunktet var hans lønindkomst cirka 200.000 kr. årligt, hvilket ikke har ændret sig væsentligt siden.

Kautionerne overstiger væsentligt, hvad han med rimelighed kan betale.

Det forhold, at banken under sagen har nedsat kautionskravet, indebærer ikke, at der kan ses bort fra, at kautionerne på grund af omstændigheder på stiftelsestidspunktet ikke var gyldige.

Banken foretog uberettiget modregning. Pengene på kontiene tilhørte ham. Da kautionerne var ugyldige, havde banken ikke noget forfaldent tilgodehavende hos ham. Midlerne på kontiene skulle dække almindelige leveomkostninger for husstanden, der også omfattede to små børn. Midlerne kunne derfor ikke gøres til genstand for modregning.

I opsigelsesbrevet gav banken en betalingsfrist på ti dage. Alligevel modregnede banken straks og uden hans samtykke.

Ringkjøbing Landbobank har anført, at parret ønskede at drive landbrugsejendommen med H som ejer/driftsleder og klageren som deltidsmedhjælper.

Klageren blev behørigt rådgivet om betydningen af kautionserklæringerne og de mulige konsekvenser heraf. Klageren har særskilt kvitteret for at have modtaget og fået gennemgået pjece om kaution.

Banken har nedsat klagerens kautionsforpligtelse til 92.000 kr., der svarer til klagerens formue på kautionstidspunktet. Ved modregningen er kautionsforpligtelsen blevet nedbragt til 73.442,78 kr. Hertil kommer tillæg af renter for perioden 2. juli 2015 til betaling sker.

Klageren fik udbetalt hele lønoverførslen pr. den 30. juni 2015 på 8.814 kr.

Banken har ikke uberettiget modregnet i børne- og ungeydelse, da disse på grund af sammenblanding med andre midler ikke var beskyttet.

Ankenævnets bemærkninger

I forbindelse med klagerens kommende ægtefælles køb i 2011 af en landbrugsejendom kautionerede klageren for finansieringen hos Ringkjøbing Landbobank på i alt ca. 13,8 mio. kr., herunder en mellemfinansieringskredit, på 10,2 mio. kr., der blev indfriet med realkreditlån, og et erhvervslån på 2.579.000 kr. med 75 % vækstkaution. Ved særskilte underskrifter på kautionserklæringerne bekræftede klageren og banken, at klageren havde modtaget og fået gennemgået ”pjece om kaution”.

Den 2. juli 2015 blev engagementet, der udgjorde ca. 5,2 mio. kr., opsagt, og kautionerne gjort gældende over for klageren. Samtidig foretog banken modregning i parrets økonomikonto og budgetkonto. Gennemførte betalinger blev tilbageført og fremtidige betalinger blev afmeldt.

Ankenævnet finder ikke, at banken på baggrund af den anførte betalingsfrist på ti dage i brevet, hvor banken gjorde kautionen gældende over for klageren, var afskåret fra at modregne. Den kautionssikrede fordring var forfalden, og banken var derfor berettiget til straks at søge sig fyldestgjort, jf. de særlige bestemmelser for kaution pkt. 6.

Banken har under klagesagen nedsat klagerens kautionsforpligtelse til 92.000 kr. Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, herunder vedrørende klagerens indtægts- og formueforhold, der kan medføre, at banken er forpligtet til at frafalde kautionsforpligtelsen eller at nedsætte den yderligere.

På baggrund af modregningerne blev kautionskravet nedbragt til 73.442,78 kr.

Ankenævnet finder, at det er uklart om banken i forbindelse med modregningerne i fornødent omfang sikrede sig, at klageren og dennes husstand havde tilstrækkelige midler til dækning af almindelige leveomkostninger den pågældende måned, herunder til aftalte betalinger. Ankenævnet finder imidlertid, at det på nuværende tidspunkt ikke kan pålægges banken at tilbageføre modregningen, hverken helt eller delvist.

Ankenævnet finder heller ikke, at det kan pålægges banken at godtgøre klageren meromkostninger som følge tilbageførsel eller afmelding af betalinger vedrørende H. Dette gælder uanset, at H’s omkostninger blev dækket af klageren.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.