Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med ekspeditionstid ved kurssikring af lån, der ikke skulle overtages af køber.
| Sagsnummer: | 239 /2000 |
| Dato: | 21-12-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med ekspeditionstid ved kurssikring af lån, der ikke skulle overtages af køber. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse med klagernes salg af en fast ejendom, hvor der skulle ske kurssikring af et eksisterende lån, som køber ikke overtog.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med klagernes salg af deres faste ejendom, i hvilken der var et indestående lån til Realkredit Danmark med en obligationsrestgæld på ca. 667.000 kr., rettede klagerne den 2. november 1999 telefonisk henvendelse til indklagede, der er klagernes pengeinstitut.
Klagernes henvendelse vedrørte kurssikring af lånet til Realkredit Danmark ved en indfrielse af dette lån.
Indklagede har anført, at man ved henvendelsen meddelte, at man ikke ønskede at indgå kurssikring, før det var klart, at det eksisterende lån ikke skulle overtages af køberne, ligesom kopi af tilbud på nyt ejerskiftelån skulle foreligge. Medarbejderen orienterede endvidere om, hvilke konsekvenser en manglende kurssikring kunne medføre. Klagerne bestrider dette. Tværtimod oplyste medarbejderen, at der var masser af tid til at foretage kurssikring; det blev heller ikke oplyst, at der skulle foreligge lånetilbud, eller at de kunne risikere et tab som følge af manglende kurssikring.
Af sagen fremgår, at salget af ejendommen blev iværksat efter ønske fra indklagede.
Ved skrivelse af 4. november 1999 meddelte indklagede den medvirkende ejendomsmægler, at man kunne godkende den indgåede handel, at klagerne ønskede at kurssikre, og at indklagede ønskede lånetilbudet tilsendt, så snart det forelå.
Indklagede har anført, at ejendomsmægleren først overgav indklagede kopi af tilbudet på ejerskiftelånet den 12. november 1999, selv om indklagede havde rykket flere gange. Samme dag blev det eksisterende lån kurssikret til kurs 96,35 ved køb af nominelt 667.000 kr. obligationer i den relevante obligationsserie.
Ved skrivelse af 4. januar 2000 rejste klagerne gennem deres advokat krav over for indklagede om erstatning af det kurstab, klagerne havde lidt som følge af, at kursen i perioden fra den 2. til den 12. november 1999 havde været stigende. Ved skrivelse af 13. marts 2000 afviste indklagede kravet.
Parternes påstande.
Klagerne har den 14. juni 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 15.007,50 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de ikke blev gjort opmærksom på konsekvenserne af at udskyde tidspunktet for kurssikring. Indklagedes medarbejder oplyste, at der var masser af tid, hvorfor de ikke skulle spekulere herpå. Det blev ikke oplyst, at der først skulle foreligge et lånetilbud. Indklagede bør dokumentere, at de blev rådgivet omkring kurssikring.
Først 10 dage efter, at de havde anmodet om kurssikring, blev denne gennemført. Dette er en uacceptabel lang ekspeditionstid.
Deres tab er opgjort på grundlag af forskellen mellem købskursen 96,35 og kursen den 2. november 1999 94,1.
Indklagede har anført, at klagerne den 2. november 1999 blev gjort opmærksom på, at indklagede ikke ønskede at indgå kurssikring om det eksisterende lån, før der forelå et ejerskiftelånstilbud. Baggrunden var, at indklagede ikke ønskede at løbe risikoen for, at handlen ikke kunne gennemføres. Indklagede orienterede samtidig om konsekvenserne af en manglende kurssikring.
For så vidt angår klagernes erstatningsopgørelse bemærkes, at den korrekte kurs pr. 2. november 1999 var 94,3. Den officielle kurs var 94,2, men hertil skal lægges sædvanligt kurstillæg på 0,1. Differencen i indfrielsesbeløbet udgør således rettelig 13.673,50 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter det foreliggende, herunder indholdet af indklagedes skrivelse af 4. november 1999 til ejendomsmægleren, lægger Ankenævnet til grund, at indklagedes medarbejder under telefonsamtalen den 2. november 1999 med den ene af klagerne oplyste denne om, at kurssikring af indfrielsen af det omhandlede realkreditlån, der ikke skulle overtages af køberen, først kunne ske, når lånetilbud vedrørende det nye lån forelå. Det må endvidere lægges til grund, at indklagede - selv om man havde rykket ejendomsmægleren - først modtog lånetilbudet den 12. november 1999 og samme dag kurssikrede indfrielsen af det eksisterende lån. Herefter, og idet yderligere bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at kritisere, at indklagede ikke ønskede at kurssikre det eksisterende lån, før lånetilbud vedrørende det nye lån forelå, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.