Afgørelse

Størrelse af kautionsforpligtelse. Gammel gæld.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med at han ved en låneforhøjelse påtog sig begrænset kaution.

Sagens omstændigheder.

Den 6. september 2005 underskrev klageren og dennes daværende hustru, H, som selvskyldnerkautionister et gældsbrev vedrørende et lån på 291.270,85 kr. Lånet var en forhøjelse af et bestående lån med 39.000 kr., som Sparekassen Gjern, nu Sparekassen Østjylland, ydede klagerens daværende svoger, S. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:

"[S]

erkender herved at skylde Sparekassen Gjern DKK 291.270,85 (det lånte beløb), som er en forhøjelse af bestående lån med DKK 39.000,00.

…

Særlige bestemmelser

Nærværende lån er en forhøjelse af gl. lån -763 (restgæld på kr. 222.184,26 + renter)

[S] har det meste af 2003 gået arbejdsløs.
Det er meningen at den månedlige afvikling på kr. 3.000,00 skal forhøjes til kr. 4.000,00 på sigt, når [S’] indkomst er til det. Afviklingen er i juli 2005 forhøjet med kr. 500,00 til i alt kr. 3.500,00.

Der vil tilgå kautionisterne meddelelse såfremt ydelsen kan hæves til kr. 4.000,00 pr. måned.

Kautionen kan max. gøres gældende for kr. 75.000,00 + påløbne renter fra hver.

Selvskyldnerkautionist(er)

[cpr. nr.], [H, adresse]

[cpr. nr.],[klageren, adresse]

indestår herved Sparekassen Gjern

som selvskyldnerkautionist(er) for opfyldelse af forpligtelser af enhver art og for betaling iflg. nærværende dokument.

Selvskyldnerkaution af [H] kan dog højst andrage DKK 75.000,00.

Selvskyldnerkaution af [klageren] kan dog højst andrage DKK 75.000,00.

…

Kaution af [H] er gældende indtil: 01-07-2010.

Kaution af [klageren] er gældende indtil: 01-07-2010.

…"

Klageren og H underskrev desuden en særskilt erklæring vedrørende deres selvskyldnerkaution. Af erklæringen fremgår bl.a.:

"…

Jeg/vi accepterer omstående bestemmelser for kaution.

Jeg/vi har derudover modtaget og gjort mig/os bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af låneaftale med angivelse af aktuel gæld, kopi af kreditoplysninger, et eksemplar af "Sparekassen Gjerns almindelige forretningsbetingelser" samt et eksemplar af "Sparekassen Gjerns almindelige bestemmelser for lån og kreditter", som også gælder for lånet.

Jeg/vi bekræfter tillige at have modtaget kopi af følgende bilag:

-Debitors seneste årsopgørelse fra skattevæsenet

-Debitors seneste 3 lønsedler

Herudover bekræfter jeg/vi, at Sparekassen Gjern har oplyst mig/os om debitors øvrige kreditaftaler med Sparekassen Gjern, herunder den aktuelle størrelse af debitors gæld for lån og kreditramme samt udnyttelse af kredit.

I den forbindelse bekræfter jeg/vi, at jeg/vi er opmærksom på, […] at kautionsforpligtelsen ikke udelukker Sparekassen Gjern fra nu eller senere at yde debitor kredit/lån.

[…]

Udlevering af pjece
Det bekræftes herved, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten.

…"

Sparekassen har fremlagt kopi af skrivelser til klageren af 31. december 2005, 31. december 2006 og 31. december 2007 indeholdende oplysning om størrelsen af restgælden på lånet til klagerens tidligere svoger pr. de nævnte datoer.

Ved brev af 12. november 2008 til klageren anmodede sparekassen med henvisning til kautionen "lydende på kr. 75.000 + påløbne renter" om klagerens samtykke til, at ydelsen på lånet blev nedsat fra 3.500 kr. til 2.500 kr. pr. måned.

Ved e-mail af 17. november 2008 oplyste klageren, at han forgæves havde forsøgt at kontakte S, og at han ikke umiddelbart var indstillet på at give samtykke. Klageren anførte i øvrigt bl.a., at det var hans opfattelse, at kautionen ville bortfalde, når de første 75.000 kr. af lånets hovedstol var afviklet, og at sparekassen havde forringet hans stilling som kautionist ved at yde S yderligere kredit. Klageren fremhævede endvidere, at han ved det seneste årsskifte ikke havde modtaget oplysning om kautionen.

Ved e-mail af 19. november 2008 til klageren henviste sparekassen til, at vilkårene for kautionen klart fremgik af aftalen, og at "tingene dengang blev drøftet meget grundigt". Sparekassen havde ikke efterfølgende forhøjet S’ lån. Der var udelukkende tale om en ydelsestilpasning med henblik på at forsøge at undgå, at kautionen blev aktuel.

Klageren henvendte sig til en advokat, som ved brev af 3. december 2008 til sparekassen gjorde indsigelse mod kautionen.

Ved brev af 4. december 2008 anmodede sparekassen klageren om inden 8 dage at betale en restance på lånet på 3.500 kr., idet lånet ellers ville overgå til inkasso og kautionen ville blive gjort gældende.

Parternes påstande.

Den 4. december 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, atSparekassen Østjylland skal frafalde kautionen helt eller delvist.

Sparekassen Østjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han var af den opfattelse, at han og H tilsammen hæftede for i alt 75.000 kr. af lånet.

Det blev ikke fremhævet, at kautionen oversteg den udvidelse af kreditten på 39.000 kr., som fandt sted på kautionstidspunktet. Lånet var et forsøg på at genoprette S’ økonomi og vedrørte gammel gæld. Ifølge Forbrugerrådets og Finansrådets fælles holdning til regler for privat kaution, bør der ikke af private stilles kaution for gammel gæld. Kautionen burde derfor aldrig være foreslået af sparekassen. Han blev reelt ført bag lyset, idet han ikke var klar over, at løsningen med kaution ikke var brugbar.

Han blev ikke gjort opmærksom på, at han og H hæftede solidarisk. Både han og H var overbeviste om, at de til sammen højst kunne komme til at hæfte for i alt 75.000 kr.

Der er et urimeligt misforhold mellem sparekassens forøgede risiko på 39.000 kr. og en samlet kautionsforpligtelse på 150.000 kr.

I 2007 modtog han ikke den oversigt over gældens størrelse, som sparekassen i henhold til lov om finansiel virksomhed var forpligtet til at sende. Han har således ikke været bekendt med, hvorvidt S har været i restance.

Kautionen bør i hvert fald nedsættes til 19.500 kr., svarende til halvdelen af 39.000 kr.

Sparekassen Østjylland har anført, at klagerens kautionsforpligtelse fremgår klart af gældsbrevet af 6. september 2005.

Sparekassen har ved udgangen af hvert år sendt oplysning om kautionsforpligtelsen til såvel klageren som H.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Peter Blok, Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen – udtaler:

Det fremgår klart af det gældsbrev vedrørende et lån på ca. 291.000 kr. til klagerens daværende svoger, som klageren underskrev som kautionist den 6. september 2005, at lånebeløbet angik en forhøjelse af et bestående lån med 39.000 kr., og det må lægges til grund, at klageren fuldt ud var klar over, at kautionsforpligtelsen således hovedsagelig omfattede gammel gæld. Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren på utilbørlig måde blev presset til at påtage sig forpligtelsen.

Den omstændighed, at klagerens kautionsforpligtelse hovedsagelig blev påtaget for gammel gæld, kan herefter ikke føre til, at forpligtelsen er ugyldig. Udtalelsen i Forbrugerrådets og Finansrådets fælles holdning af 14. september 2001 til regler for privat kaution om, at "Parterne er enige om, at der ikke bør stilles kaution for gammel gæld", har alene karakter af en henstilling og kan ikke i sig selv føre til ugyldighed.

Det fremgår klart af gældsbrevet, at klageren og dennes tidligere ægtefælle hver påtog sig at kautionere med 75.000 kr. for den samlede gæld.

Selv om klageren ikke måtte have modtaget oplysning om størrelsen af den kau-tionssikrede gæld ved udgangen af 2007, kan dette forhold ikke medføre, at kautionsforpligtelsen er bortfaldet. Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Bent Olufsen – udtaler:

Vi finder på grundlag af Forbrugerrådets og Finansrådets fælles holdning af 14. september 2001 til regler for privat kaution om, at "Parterne er enige om, at der ikke bør stilles kaution for gammel gæld", at sparekassen ikke burde have accepteret, at klageren kautionerede for det bestående lån. Vi finder derfor, at klageren ikke er bundet af kautionserklæringen udover forhøjelsen af det bestående lån på 39.000 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf