Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål vedrørende besparelse ved låneomlægning.

Sagsnummer: 54 /1995
Dato: 16-11-1995
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Inge Frølich, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl
Klageemne: Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål vedrørende besparelse ved låneomlægning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I foråret 1994 gennemførte indklagede en omprioritering af klagerens ejendom, idet et eksisterende kontantlån med en obligationsrestgæld på ca. 168.000 kr. i Nykredit med restløbetid på 10 ½ år blev omlagt til et 30-årigt kontantlån på 181.000 kr. i samme realkreditinstitut.

Af Nykredits omprioriteringstilbud af 4. januar 1994 fremgår, at klageren ved omprioriteringen ville opnå en ydelsesbesparelse på årligt brutto 11.348 kr., netto 8.642 kr., og at løbetiden ville blive forlænget med 19 ½ år, ligesom den samlede merudgift over lånets løbetid ville blive 3.062 kr. efter skat.

Ifølge Nykredits lånespecifikation af 1. marts 1994 er den årlige ydelse for omprioriteringslånet beregnet til 16.174,88 kr. Den årlige ydelse på det indfriede lån var 26.974,80 kr. Den årlige ydelsesbesparelse blev således 10.799,92 kr., eller ca. 900 kr. pr. måned. Ifølge indklagedes beregning svarer dette til en årlig ydelsesbesparelse på ca. 8.400 kr., eller ca. 700 kr. pr. måned, når de skattemæssige konsekvenser indregnes.

Klageren har fremlagt forskudsopgørelser for 1994 og 1995, hvoraf bl.a. fremgår, at det månedlige skattefri fradrag er nedsat fra 4.362 kr. i 1994 til 3.159 kr. i 1995.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning eller tilbageføre lånet.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har anført, at det over for indklagede blev fremhævet, at hun kun ønskede en låneomlægning, såfremt hun derved kunne opnå en årlig besparelse på netto 7-8.000 kr. Nykredit har telefonisk oplyst, at besparelsen højst udgør netto 3.000 kr. Hun har konstateret, at hun på grund af nedsættelse af det skattefri fradrag efter omprioriteringen har et mindre rådighedsbeløb end forventet. Skatteforvaltningen har oplyst, at låneomlægningen har betydet en forøget skat på 1.200 kr. månedligt. Udover at hun ikke har opnået den forventede ydelsesbesparelse, har låneomlægningen medført en forlængelse af løbetiden. Herved har hun mistet muligheden for om ca. 9 år, hvor det gamle lån ville være udløbet, at optage et nyt lån, således at hun havde mulighed for at beholde sin ejendom trods overgang til efterløn.

Indklagede har anført, at klageren på baggrund af en konsekvensberegning af 10. november 1993 besluttede at gennemføre låneomlægningen. Ifølge beregningen ville klageren opnå en ydelsesbesparelse efter skat på 7.577,60 kr. årligt. På baggrund af kursniveauet på lånetilbudstidspunktet beregnede Nykredit den årlige nettobesparelse til 8.642 kr. Den faktiske ydelsesbesparelse blev på 8.436,78 kr. Klageren har således opnået den forventede besparelse. Klageren var bekendt med, at låneomlægningen medførte, at lånets løbetid ville blive forlænget.

Ankenævnets bemærkninger:

Af de fremlagte forskudsopgørelser fremgår, at klagerens skattebetaling fra 1994 til 1995 er blevet forhøjet med ca. 6.800 kr., hvilket i det væsentlige svarer til nedsættelsen af det månedlige skattefri fradrag med ca. 1.200 kr. (trækprocent 44). En del af denne skatteforhøjelse beror på bl.a. ændring af overskud af egen bolig, nedsættelse af fagforeningskontingent og forøget renteindtægt. Den resterende skatteforhøjelse beror på, at klagerens renteudgifter vedrørende realkreditlån er nedsat som følge af omprioriteringen. Da denne mindre forhøjelse af skattebetalingen modsvares af en årlig besparelse vedrørende terminsbetaling på ca. 10.800 kr., finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes beregning af den ydelsesbesparelse efter skat, som klageren opnåede ved omprioriteringen.

Det må endvidere lægges til grund, at klageren vel vidende, at løbetiden ville blive væsentligt forlænget, ønskede at gennemføre omprioriteringen med henblik på at opnå den beregnede ydelsesbesparelse.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.