Afgørelse

Gebyr ved afbrydelse af aftale om prioritering og efterfinansiering af købt ejendom.

Sagsnummer:	450 /2002
Dato:	13-02-2003
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Karen Frøsig, Erik Sevaldsen
Klageemne:	Gebyr - omprioritering
Ledetekst:	Gebyr ved afbrydelse af aftale om prioritering og efterfinansiering af købt ejendom.
Indklagede:	Diskontobanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes beregning af gebyr m.v. i forbindelse med, at klageren anmodede indklagede om at afbryde ekspeditionen af hjemtagelse af ejerskiftelån udbetaling af lån til restfinansiering m.v.

Sagens omstændigheder.

Klagerens og dennes samlever rettede i maj 2002 henvendelse til indklagede i forbindelse med deres overvejelse om køb af et bestemt sommerhus.

Ved skrivelse af 14. maj 2002 fremkom indklagede med et finansieringsforslag ved et køb. Indklagede foreslog et realkreditlån ydet af Totalkredit på 60% af købesummen. Af skrivelsen fremgår herefter:

"Den resterende del finansieres ved optagelse af banklån (BoligKøberlån) med fast rente i 3 år ad gangen. Renten som p.t. udgør 6,5% p.a. betinges af at der samtidig optages ejerskiftelån gennem Totalkredit samt at ejendommen forsikres gennem 1848 Dibaforsikring.……Hvis I allerede har bedt om at få udfærdiget købsaftale, vil jeg bede jer om at kontakte mig INDEN underskrift, idet finansieringen skal være aftalt inden da."

Ved skrivelse af 17. juni 2002 fremsendte indklagede fire finansieringsforslag ved køb af sommerhuset. Ved skrivelse af 18. samme måned fremsendte indklagede "Kontanthandelsaftale" samt "Tillæg til købsaftale om kontanthandel". Indklagede anførte, at klageren ved at underskrive kontanthandelsaftalen accepterede finansieringsforslaget fra indklagede.

Ved e-mail af 19. juni 2002 meddelte klageren indklagede, at indklagede skulle forestå finansieringen af købet. Klageren underskrev samtidig det den 17. juni 2002 fremsendte finansieringsforslag og anførte, at forslag nr. 3 skulle anvendes. Af forslag nr. 3 fremgår, at gebyr til "Pi-gebyr/omkostninger til låneformidler" og "Oprettelsesgebyr, Pi-lån" er henholdsvis 3.075 kr. og 2.800 kr. Ligeledes den 19. juni 2002 underskrev klageren kontanthandelsaftalen, hvoraf bl.a. fremgår, at en til brug for sagen etableret omprioriteringskonto ville blive forrentet med 10,5% (debetrente).

Den 24. juni 2002 udfærdigede indklagede garanti på 700.000 kr. til fordel for sælger af sommerhuset. Garantien skulle på overtagelsesdagen den 1. juli 2002 afløses af kontant deponering. Samme dag etablerede indklagede en omprioriteringskonto, hvorpå der blev trukket 50.000 kr. til deponering hos den medvirkende ejendomsmægler.

Den 25. juni 2002 modtog indklagede fra ejendomsmægleren kopi af købsaftale underskrevet af parterne den 19. og 24. juni 2002.

Indklagede har anført, at Dibabolig, med hvem indklagede er koncernforbundet, den 26. juni 2002 besigtigede ejendommen til brug for endelig låneudmåling for Totalkreditlånet.

Den 28. juni 2002 fremsendte indklagede 700.000 kr. til deponering i sælgers pengeinstitut. Beløbet blev trukket på omprioriteringskontoen. Samtidig fremsendte indklagede til klagerens underskrift ejerskiftelånspantebrev, gældsbrev på 280.000 kr. vedrørende efterfinansiering, ejerpantebrev på 250.000 kr. samt håndpantsætningserklæring.

Primo juli 2002 tilkendegav klageren over for indklagede, at han ikke havde været bekendt med, at størrelsen af renten på lånet på 280.000 kr. var betinget af, at forsikring af sommerhuset skete via 1848 Dibaforsikring, med hvem indklagede er koncernforbundet.

Ved e-mail af 11. juli 2002 meddelte klageren, at han havde anmodet et andet pengeinstitut om at overtage sagen. Baggrunden herfor var sammenhængen mellem rentesatsen i banklånet og betingelsen om at benytte det af indklagede anviste forsikringsselskab.

Ved skrivelse af 11. juli 2002 meddelte indklagede klageren:

"I forbindelse med at I ønsker at udtræde af kontanthandelsaftale med banken, har vi beregnet os følgende gebyr, som d.d. er hævet på jeres prioriteringskonto.

Indklagede fremsendte samtidig proformaopgørelse af omprioriteringskontoen, hvoraf fremgår en debetrente på 3.431,76 kr.

Den 15. juli 2002 modtog indklagede 700.000 kr. fra klagerens nye pengeinstitut. Beløbet blev indsat på omprioriteringskontoen, som herefter blev opgjort den 22. juli 2002 til 6.811,04 kr. (negativ). Beløbet blev hævet på klagerens samlevers konto.

Ved mail af 28. august 2002 gjorde klagerens samlever indsigelse mod beløbet på 6.811 kr. og foreslog det nedsat til 3.400 kr. Ved skrivelse af 9. december 2002 afviste indklagede at yde kompensation.

Under sagen er forelagt kopi af indklagedes prisbog, hvoraf fremgår størrelsen af de i skrivelsen af 11. juli 2002 opkrævede gebyrer.

Parternes påstande.

Klageren har den 14. november 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte de opkrævede gebyrer og renter til 3.400 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede tilbød at formidle realkreditlånet samt efterfinansieringen på fordelagtige vilkår uden at gøre opmærksom på, at det var en betingelse, at der blev tegnet forsikring i et bestemt selskab.

De havde allerede tegnet forsikring i Topdanmark, hvorfor de ønskede at blive løst fra kontanthandelsaftalen.

De opkrævede gebyr og renter er uacceptable i forhold til de leverede ydelser fra indklagede, hvorfor renter og gebyr bør nedsættes til 3.400 kr.

Indklagede har anført, at det af skrivelsen af 14. maj 2002 utvetydigt fremgår, at rentesatsen på efterfinansieringslånet på 6,5% er betinget af et ejerskiftelån via Totalkredit, samt at forsikringen tegnes i 1848 Dibaforsikring.

I finansieringsforslaget fremsendt 14. maj og 17. juni 2002 er indklagedes gebyr anført med 3.075 kr. vedrørende omkostninger til låneformidlere samt 2.800 kr. i gebyr for oprettelse af banklånet. Gebyret på 3.075 kr. omfatter rådgivning, besigtigelse, garantistillelse eventuelt kurssikring, tinglysning og hjemtagelse af realkreditlån.

Klageren valgte at bryde de indgåede aftaler, efter at indklagede havde foretaget deponering, stillet garanti og udfærdiget samtlige låne- og pantsætningsdokumenter. Forinden havde man tilbudt at foranledige, at forsikringen i Dibaforsikring kunne tegnes på samme vilkår, som klageren havde opnået hos Topdanmark.

Det opkrævede beløb i skrivelsen af 11. juli 2002 afspejler det ressourceforbrug, der er anvendt i sagen. Gebyret på 1.000 kr. vedrører udarbejdelse af Totalkreditpantebrevet, fuldmagt og garantiererklæring over for Totalkredit, gældsbrev vedrørende efterfinansieringslånet, håndpantsætningserklæring og ejerpantebrev.

Renten af omprioriteringskontoen udgjorde 10,5% p.a. Satsen fremgår af kontanthandelsaftalen og er rimelig.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I skrivelsen af 14. maj 2002 anførte indklagede forslag til en finansiering af klagerens og dennes samlevers køb af sommerhus. Af skrivelsen fremgår, at rentesatsen på det lån, som indklagede tilbød, var betinget af, at der samtidig blev optaget ejerskiftelån gennem Totalkredit, samt at ejendommen blev forsikret gennem 1848 Dibaforsikring. Klageren var således gjort bekendt med forudsætningen for størrelsen af renten på lånet hos indklagede.

Ankenævnet finder, at indklagede, efter at klageren havde valgt en anden pengeinstitutforbindelse, var berettiget til at opkræve gebyr for de ekspeditioner, som med føje var foretaget. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte gebyrerne indeholdt i skrivelsen af 11. juli 2002, da disse ikke kan anses for urimeligt høje. Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes adgang til at kræve de beløb, som man havde udlagt via omprioriteringskontoen, forrentet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.