Spørgsmål om hæftelse for hævninger fra erhvervskonto som følge af tredjemands misbrug af netbank
| Sagsnummer: | 468/2019 |
| Dato: | 15-05-2020 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Mikkel Prehn, Ida Marie Moesby, Søren Geckler |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for hævninger fra erhvervskonto som følge af tredjemands misbrug af netbank |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for hævninger fra erhvervskonto som følge af tredjemands misbrug af netbank.
Sagens omstændigheder
Klageren er kunde i Sydbank, hvor hun har en privatkonto. Klagerens enkeltmandsvirksomhed har en erhvervskonto i banken. Klageren overtog virksomheden, da hun i november 2008 fik udleveret boet efter sin afdøde mand, M, til hensidden i uskiftet bo. M drev en landbrugsejendom og havde siden 2006 bortforpagtet ejendommens jord på en langtidskontrakt.
Af virksomhedens skatteregnskab for 2016 fremgik, at virksomhedsordningen blev anvendt, og at virksomheden havde et cvr. nummer. I 2016 udgjorde virksomhedens indtægter (forpagtningsafgift og indtægt fra biaktivitet) 150.294 kr., resultatet 42.367 kr. og værdien af aktiverne 4.381.900 kr.
Virksomhedens konto var indtil den 16. januar 2018 registreret som en privatkonto. Banken har oplyst, at kontoen efter aftale med klageren blev omdannet til en erhvervskonto, da banken blev opmærksom på, at kontoen blev anvendt erhvervsmæssigt. Banken har oplyst, at det i den forbindelse blev aftalt, at erhvervskontoen blev tilknyttet klagerens private netbank (eBanking), og at banken tilbyder denne løsning til mindre erhvervskunder, der ikke har brug for funktionerne i bankens erhvervsnetbank (Online Banking). I et brev af 16. januar 2018 til klageren anførte banken:
”Dispositionsfuldmagt i privat NetBBank
I har givet fuldmagt til at disponere på jeres erhvervskonti i privat NetBank.
I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på ansvarsreglerne for brug af erhvervskonti i ”Regler for Sydbanks eBanking – Privat”. Reglerne er modtaget sammen med fuldmagtserklæringen. Af reglerne fremgår, at I er ansvarlige for og hæfter for alle transaktioner på jeres erhvervskonti, herunder også ved fuldmagtshavers fejlagtige brug eller misbrug samt tredjemands misbrug, foretaget med fuldmagtshavers private NemID.
Vi anbefaler derfor, at I tegner en forsikring for at mindske risikoen for misbrug. Hvis I allerede har en forsikring, vil vi opfordre jer til at afklare, hvordan I er dækket nu, hvor der er givet adgang til erhvervskonti i den private Netbank. ...
”Regler for Sydbanks eBanking – Privat” ligger også på sydbank.dk. …
Har I spørgsmål
- er I naturligvis også velkomne til at kontakte jeres rådgiver.”
Kontoens navn blev derefter ændret til ”erhvervskonto” og kontoens kreditmaksimum blev nedsat til 50.000 kr.
Den 15. oktober 2019 fik kriminelle adgang til klagerens netbank efter at have kontaktet klageren telefonisk. Klageren udleverede sit cpr. nummer, NemID kode, NemID nøgler og sms-koder til de kriminelle, som hævede 50.300 kr. fra erhvervskontoen og 24.700 kr. fra privatkontoen. Banken godtgjorde klagerens tab på privatkontoen, men afviste at godtgøre klageren tabet på erhvervskontoen.
Af bankens Almindelige forretningsbetingelser – erhvervskunder fremgår:
”…. Bankens almindelige forretningsbetingelser indeholder også oplysninger i henhold til betalingsloven og betragtes som en rammeaftale, hvor regler for brug af betalingskonti og betalingstjenester i øvrigt er beskrevet. Betalingsloven er fraveget i det omfang den giver mulighed for det, medmindre andet følger af disse forretningsbetingelser eller særlige vilkår for de enkelte forretningsområder. … ”
I Regler for Sydbanks eBanking – Privat er anført:
” Sydbanks eBanking er en fællesbetegnelse for de elektroniske selvbetjeningsfunktioner (eBanking-funktionaliteter) Sydbank tilbyder fx Sydbanks NetBank og Sydbanks MobilBank. Reglerne for Sydbanks eBanking suppleres af særregler for enkelte funktioner …
…
18. Ansvar for erhvervskonti
Sydbank hæfter ikke for tab på erhvervskonti, som er opstået ved misbrug af Sydbanks eBanking eller ved fejlagtig anvendelse af funktionerne i Sydbanks eBanking.
Tilknytning af erhvervskonti i Sydbanks eBanking sker på eget ansvar. Risikoen kan eventuelt afdækkes ved at tegne en forsikring.
Privatkonti som anvendes til erhverv anses for erhvervskonti og er derfor omfattet af ansvar for erhvervskonti.
Lider Sydbank tab som følge af uberettiget anvendelse af erhvervskonti i Sydbanks eBanking, hæfter kontohaver for det. …”
Parternes påstande
Den 15. december 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale en erstatning på 50.300 kr.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at der intet erhvervsmæssigt foregår på ejendommen. Hun bor i aftægten på landbrugsejendommen, som M drev, indtil han gik på efterløn i 2006 og derefter bortforpagtede jorden på en langtidslejekontrakt. I stuehuset bor hendes datter, svigersøn og børnebørn til leje. Af hensyn til bortforpagtningen har hun et cvr nummer. Et landbrugscenter indberetter til Skat, så hun ved, at alt er i orden. Bortforpagtningen svarer til en pensionsopsparing.
Sydbank for hæfter for tabet på baggrund af dårlig kunderådgivning.
I 2017 kontaktede banken hende telefonisk og meddelte, at kassekreditten fremover skulle stå som en erhvervskonto, da hun havde et cvr. nummer og afregnede moms på forpagtningsafgiften. Dette betød, at der ville blive afregnet negative renter på ethvert plus-beløb på kontoen, hvilket hun havde forståelse for. I slutningen af samtalen gjorde banken hende bekendt med, at Sydbank krævede en dispositionsfuldmagt for erhvervskontoen i netbanken, så hun ville hæfte for ethvert tab. Banken var ikke berettiget til frit at vælge at overflytte et absolut privatlignende forhold som bortforpagtning af jord på langtidskontrakt til en erhvervskonto, og dermed fraskrive sig ansvaret i henhold til forbrugerbeskyttelseslovgivningen.
Efter råd fra Sydbank blev erhvervskassekreditten placeret i netbanken og ikke i Erhvervsafdelingen med særskilt indgang via Online Banking. Det blev præciseret, at hun selv hæftede for ethvert misbrug, men på trods af denne risiko anbefalede Sydbank, at kontoen forblev i netbank sammen med privatkontoen. Sydbank gjorde således ikke noget for at beskytte hendes erhvervskonto fra it-kriminelle, men beskyttede kun sig selv med en dispositionsfuldmagt. Hun fulgte bankens anbefaling, da hun gik ud fra, at banken ville hende det bedste. Hun har altid taget imod de råd og anvisninger, som banken gav hende i troen på, at banken ville hende det bedste. Hvis erhvervskontoen var gjort til en separat enhed og var flyttet ud af fællesløsningen i netbank, havde svindlerne ikke haft adgang til at tømme kassekreditten. Bankens rådgivning betyder, at hun nu står med en gæld på 50.300 kr.
I 2017 var kortmisbrug den største økonomiske trussel, men da erhvervskontoen ikke har kort tilknyttet, var risikoen for misbrug til at overse. Siden har trusselsbilledet ændret sig massivt. Phishingangreb sker hele tiden, men på trods af det har banken ikke anbefalet at flytte erhvervskontoen væk fra fællesløsningen i netbank. Banken valgte at lade erhvervskontoen stå side om side med privatkontoen i netbank velvidende, at erhvervskontoen ikke ville være omfattet af forbrugerbeskyttelsesloven.
Sikkerheden i banken, hvor kriminelle efter en telefonsamtale kan tømme tillidsfulde kunders konti, er utilstrækkelig og uholdbar. Kriminelle franarrede hende oplysningerne til netbank. De udgav sig for at være fra Stofa, der var blevet hacket, og som i samarbejde med banken var i gang med at afklare omfanget af skaden. Hun er 68 år. Før internettet blev udbredt, løste hendes årgang ethvert problem over telefonen. Nu bliver de ofre for kriminelle gennem telefonen, fordi de stadigvæk tager afsæt i tillidssamfundet. It-kriminelle bliver stadig mere pågående og udspekulerede. Alligevel er der ikke konkurrence bankerne imellem på kundetryghed og sikkerhed. Sydbank tilbyder kun en dispositionsfuldmagt og en løftet pegefinger om ikke at lade sig narre af kriminelle. Banken burde indføre en større sikkerhed, f.eks. en konto, hvor overførsler først gennemføres efter 12 eller 24 timer.
Sydbank har anført, at virksomheden skal anses for at være erhvervsdrivende i forhold til betalingsloven. Klageren har drevet virksomheden i virksomhedsskatteordningen, jf. det fremlagte regnskab. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, at ordningen kan anvendes af skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Ordningen kan således ikke anvendes af privatpersoner. Allerede derfor må virksomheden anses for at være erhvervsdrivende.
Det fremgår af betalingsloven § 6, stk. 3, at en udbyder af betalingstjenester kan aftale med en bruger, der ikke er forbruger, at visse bestemmelser i betalingsloven kan fraviges. Da virksomheden ikke er forbruger, kan betalingslovens hæftelsesregler fraviges for så vidt angår transaktioner på virksomhedens erhvervskonto.
Da det er aftalt, at betalingslovens hæftelsesregler er fraveget, er banken ikke forpligtet til at godtgøre klagerens tab.
Klageren var fuldt ud bekendt med, at privatkontoen blev ændret til en erhvervskonto, og klageren har ikke tidligere protesteret mod dette, hvilket underbygges af, at kontoen benævnes som erhvervskontoen i regnskabet.
Banken rådgav i forbindelse med ændring af kontoen klageren i overensstemmelse med god skik. Klageren blev i brevet af 16. januar 2018 gjort særskilt opmærksom på ansvarsreglerne ved misbrug af erhvervskontoen i eBanking, ligesom klageren blev opfordret til at tegne en forsikring.
Det var klagerens valg, at kontoen blev tilknyttet eBanking. Kunder, der anvender bankens erhvervsnetbank Online Banking, betaler særskilt for dette produkt, og den valgte løsning var derfor den billigste for klageren.
Banken er ikke forpligtet til at godtgøre klagerens tab i henhold til betalingsloven eller på baggrund af manglende eller forkert rådgivning.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerens enkeltmandsvirksomhed havde en konto i Sydbank. Kontoen var oprindeligt registreret som en privatkonto. Da banken blev opmærksom på, at kontoen blev anvendt erhvervsmæssigt, blev kontoen i januar 2018 efter aftale mellem banken og klagerne omdannet til en erhvervskonto, som blev tilknyttet klagerens private netbank. I oktober 2019 franarrede kriminelle klageren hendes NemID oplysninger og hævede herefter 50.300 kr. fra erhvervskontoen.
Det følger af betalingsloven § 6, stk. 3, at en udbyder af betalingstjenester kan aftale med en bruger, der ikke er en forbruger, at lovens regler om udbyders hæftelse for tredjemandsmisbrug ikke skal finde anvendelse. Ankenævnet finder, at banken i sine aftalevilkår med klageren gyldigt har fraskrevet sig at hæfte for transaktioner på virksomhedens erhvervskonto som følge af tredjemands misbrug af netbanken, jf. ”Regler for Sydbanks eBanking – Privat” og bankens brev til klageren af 16. januar 2018.
Ankenævnet finder, at klageren ved bankens brev af 16. januar 2018 fik den fornødne rådgivning om, at hun efter registrering af kontoen som en erhvervskonto og tilknytning af kontoen til hendes private netbank selv hæftede for transaktioner på erhvervskontoen som følge af tredjemands eventuelle misbrug af netbanken.
Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.