Rente i forhold til nyudlån. Løbetid.
| Sagsnummer: | 229/1993 |
| Dato: | 29-09-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - løbetid |
| Ledetekst: | Rente i forhold til nyudlån. Løbetid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med klagerens køb af en bil ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, ved gældsbrev af 15. oktober 1987 klageren et billån på 86.732,37 kr. Lånet skulle afvikles med 1.790 kr. månedlig, første gang den 1. november 1987. Af gældsbrevet fremgår:
"Lånet forfalder til fuld indfrielse uden varsel den 01.10.93.
Rente af kapitalen eller dennes rest til enhver tid beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art, p.t. 13,750% p.a., der betales månedsvist bagud. I opkrævningsprovision beregnes p.t. kr. 15,00 pr. md., som løbende tilskrives sammen med renten."
I forbindelse med lånets udbetaling modtog klageren en af indklagede affattet beregning for lånets afvikling. På beregningen var anført, at beregningerne er "vejledende og skal tages med forbehold". Det var endvidere angivet, at lånets afvikling løb over 72 afviklingsterminer, ligesom lånets restgæld ultimo årene fra 1987 til 1992 under forudsætning bl.a. af en rente på 13,75% p.a. var oplyst.
I februar 1993, hvor lånets restgæld var 30.273,67 kr., rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende restgælden og anførte, at der formentlig var beregnet en for høj rente. Indklagede besvarede henvendelse med oplysning om, at som følge af at lånets rente var variabel, men ydelsen fast, ville løbetiden blive overskredet; samtidig oplystes, at indklagedes rente (nu) blev fastsat ud fra Nationalbankens salg af indlånsbeviser. Under sagens forberedelse for Ankenævnet har indklagede oplyst, at renteændringer er foretaget efter indklagedes vurdering af det til enhver tid gældende renteniveau under hensyntagen til konkurrencemæssige forhold. Renteændringer er annonceret i dagspressen.
Indklagede har oplyst følgende om rentesatserne for klagerens lån samt for nye lån:
Renteudviklingen | Renteudviklingen | |||
for klagerens lån | for nyudlån | |||
02.10.1987 | 13,75% | 13,75% | ||
oktober 1987 | 14,50% | |||
november 1987 | 15,25% | |||
december 1987 | 15,00% | 15,00% | ||
28.03.1988 | 14,00% | |||
april 1988 | 15,50% | |||
09.05.1988 | 14,75% | |||
juli 1988 | 15,00% | |||
26.09.1988 | 13,50% | |||
01.05.1989 | 14,50% | |||
08.09.1989 | 13,75% - 14,75% | |||
09.10.1989 | 15,75% | 14,75% - 15,75% | ||
20.11.1989 | 17,25% | 16,25% - 17,25% | ||
18.05.1990 | 16,90% | 16,90% | ||
11.01.1991 | 17,50% | |||
15.02.1991 | 17,31% | |||
01.06.1991 | 17,31% | |||
26.08.1991 | 18,00% | 17,50% | ||
06.11.1991 | 17,75% | |||
06.01.1992 | 18,00% | |||
10.01.1992 | 16,50% | x) | ||
01.05.1992 | 18,50% | |||
10.06.1992 | 19,00% | |||
15.09.1992 | 19,75% | |||
01.01.1993 | 22,46% | |||
01.02.1993 | 20,79% | |||
01.03.1993 | 20,44% | |||
01.04.1993 | 19,74% | |||
01.05.1993 | 18,37% |
x) Særrente for lån etableret i perioden 10.01.92 - 31.03-92. Særrenten, som lå 1% under normalsatsen var gældende indtil 31.03.93, hvor rentesatsen på lån etableret med særrente blev forhøjet med 1%.
Pr. 1. april 1992 ophørte indklagede med nyudlån i klagerens lånekategori.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte renten samt at tilbagebetale for meget betalt rente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at lånets rente er steget mere end udlånsrenten i almindelighed. Hertil kommer, at indklagede i maj 1992 oplyste, at renten på lån til en ny bil var 13,50%.
Indklagede har anført, at den til klageren i maj 1992 oplyste rente på 13,50% var rentesatsen for lån med krav om kontant udbetaling på 30%, hvorimod klagerens lån blev ydet som et lån, hvor der ikke stilledes krav om udbetaling. Klageren har gennem modtagne PBS-udskrifter og tilsendte årsudskrifter kunnet følge lånets restgæld og tilskrevne renter og dermed lånets udvikling. Indklagede har endvidere anført, at klageren har udvist passivitet.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter gældsbrevet beregnes renten "efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art". Herefter findes indklagede ikke at have været berettiget til for klagerens lån at fastsætte en rente, der er højere end den rente, der til enhver tid har været gældende for nye lån af samme art som klagerens, dog bortset fra tidsbegrænsede introduktionsrabatter, hvortil 1%-reduktionen på nye lån i tiden 10. januar - 31. marts 1992 antages at høre.
For så vidt angår tiden efter den 1. april 1992, fra hvilken dato indklagede er ophørt med at yde nye lån af den heromhandlede kategori, finder Ankenævnet, at renten på klagerens lån bør nedsættes med 0,5% svarende til differencen pr. 1. april 1992 mellem renten på klagerens lån og renten på nye lån, når bortses fra introduktionsrabatten.
Ankenævnet finder ikke, at klageren som følge af passivitet helt eller delvist har mistet retten til at forlange renten nedsat i overensstemmelse med det anførte.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger nedsætte renten på klagerens lån i overensstemmelse med det foran anførte og foretage en hertil svarende omberegning af restgælden. Klagegebyret tilbagebetales klageren.